To spinetter på Rosenborg slot - en præsentation

Kaj Nordstrøm:

To spinetter på Rosenborg slot - en præsentation

Rosenborg slot rummer i sine samlinger to spinetter, som hver for sig har historisk interesse, og som - skønt de stammer fra forskellige lande og perioder - i deres opbygning og grundpræg har mange fællestræk. Der er derfor god mening i at belyse dem sammen og fremlægge deres specifikationer til sammenligning.

Det ældste af de to instrumenter er normalt skjult for den, der besøger »De danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg«. I Frederik IVs rum på 1. sal befinder sig et barokt skabsmøbel i sortpoleret ibenholt, overdådigt i sin udsmykning og med en voluminøs forgyldt underdel .Skabet, som i 1767 indkøbtes af kunstkammerforvalter Gerhard Morell, er forsynet med døre og skuffer, af hvilke den nederste i skabets brede midterparti viser sig at være en skuffeforsats, som skjuler et lille rektangulært spinet.

Instrumentet bærer umiskendeligt præg af italiensk tradition, selv om det ikke har været muligt at stedfæste det nærmere, men da det indsatte ur i skabets topstykke er forfærdiget i Rom, kan der ikke være tvivl om dets italienske provennens.

Det anonyme instrument er til gengæld præcist dateret til 1678. Årstallet er skrevet på den sidste taste (nummereret 45), hvilket man dog først kan se, når tasten tages ud af instrumentet. Et italiensk spinet fra den tid er vel ingen sjældenhed; både museer og privatsamlinger opviser ikke så få eksemplarer. Det er derimod enestående, at møde et 1600-tals instrument, der fremtræder så godt som nyt - næsten urørt, så man endnu sporer mesterens værksted i det.

Kun yderst få tasteinstrumenter fra gammel tid har undgået slid ved brug eller ved de ændringer, som velmenende instrumentreparatører gennem årene har forårsaget. Med Rosenborg-spinettet forholder det sig anderledes: Træet står lysende i sin oprindelige farve, beskyttet som det har været inde i skabet imod dagslys og støv. Tasterne med de smukt forsirede forkanter fremtræder med den præcision, der altid har været klaverbyggerens stolthed. Tasterne er af bøgetræ belagt med elfenben, overtangenterne er af farvet eg, profillister på kanterne er hele og ubeskadigede; selv strengene er de oprindelige. Kort sagt: et nyt instrument bygget i 1678.

Det adskiller sig således væsentligt fra instrumenter af tilsvarende art, som kan ses rundt om på museer, bl. a. på de to samlinger i København.

Ikke blot har træet her med tiden antaget en mørkebrun, varm farve, men brugen af instrumenterne har tillige sat sine stærke spor. Tastebelægningen, der oprindelig har været 4-5 mm tyk, er som oftest slidt hul på trods af, at den buxbom, der har været anvendt, jo er en meget slidstærk træsort. Enkelte eksemplarer viser tilmed en tastebelægning, der er slidt helt igennem. Typisk for disse gamle brugsinstrumenter er det også, at stifterne, hvorover tasterne vipper, gennem årene har bevirket så kraftigt et slid, at hullet i tasterne fremtræder som et helt krater, der flere steder er slidt kegleformet med en åbning på op til 6 mm. På alle disse punkter er Rosenborg-spinettet intakt og derfor - savidt man ved - et enestående eksempel på et instrument, der ganske enkelt kan sige: »Således blev vi bygget«, medens den øvrige overleverede lange række af slidte, mørknede og restaurerede instrumenter må tilføje: »Og så meget blev der spillet på os«.

Moreils indkøb til kunstkammeret i 1767 omfattede »zwei kostbare antique Schränke von Ebenholtz... in sich fassend 2 Nacht-Uhren und 2 Claviere ...«.

Det andet af de to nævnte prunkskabe befinder sig på Fredensborg slot. I næsten alle detaljer svarer det til Rosenborg-skabet og rummer som dette et italiensk spinet, hvis skæbne dog har været en anden. En velment restaurering og lakering foretaget i 1898 har på afgørende måde ændret dets originale præg. Det holder helt samme mål som tvilling-spinettet på Rosenborg og skal derfor ikke behandles nærmere her, selv om det naturligvis har historisk betydning, at det findes bevaret i sit oprindelige milieu.

Det andet spinet i Rosenborgs samlinger befinder sig synligt for den besøgende i spejlkabinettet, et pragtfuldt rokoko-instrument bygget i København i 1762 af hofsnedkeren Christian Ferdinand Speer, der var indvandret fra Schlesien og i 1761 havde fået kgl. privilegium på at »forfærdige Orgeler, Klaverer, Harper, Syngeuhre med Fløjter osv«. Han boede i Lille Regnegade og blev i 1773 Det kgl. Theaters klaverstemmer.(2)

Som det vil ses af vedføjede opmåling, er Speers spinet rektangulært som det italienske og har i det hele proportioner, som ligger særdeles nær op ad dette.

Instrumentet er velbevaret og synes ikke i særlig grad og have tjent som brugsinstrument. Bortset fra udskiftning af størstedelen af strengene har det helt undgået ændringer og reparationer.

Som det eneste endnu eksisterende danskbyggede tasteinstrument af spinet-cembalotypen får det således sin særlige plads i dansk instrumentbygnings historie.

Afsluttende skal gives de to instrumenters mål til sammenligning:

Virginal 1678 Speer1762

Længde 79,9 87,7

Bredde 31,8 40,5

Højde 12,8 15,2

Strengemål:

C 73,5 76,2

F 70,2 66,7

c 58 53,7

f 44,9 42,4

c1 32,9 32,4

f1 24 24,75

c2 15,7 17,5

f2 9,9 11,7

c' 8 7,6

Strengetykkelser:

C 0,50 -1 stk. 0,58 - 3 stk. Ï

F 0,30-8 stk. /M 0,53-1 stk. f M

c

f 0,25

c1 0,48

f1 U s

c2 0,20 jb

f2 0,45

c3 0,50

M = Messing S = Stål

Som man vil se, har Speers instrument lidt sværere strenge end det italienske spinet. Selv om strengene på det danske spinet som nævnt for en stor del er af yngre dato, er der ingen tvivl om, at Speer oprindelig benyttede kraftigere strenge svarende til instrumentets større dimensioner.

Det bør dog tilføjes, at instrumentets klang ikke af den grund bliver mere resonnerende - tværtimod! Det let byggede italienske spinet har en langt mere bæredygtig og karakteristisk lutklang, som i det senere instrument erstattes af - noget andet!

Fodnoter:

(1) Se F. R. Friis, Kulturhistoriske Studier l, s. 49 f.

(2) Carl Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, 1908 s. 422.: — Speers instrument har ifølge traditionen i sin tid haft sin plads på Gottorp slot, hvor Frederik Vs datter, Louise — gift med statholderen Carl af Hessen, — boede fra 1768 til 1836. Det indgik først i Rosenborgs samlinger i 1875—76 som gave fra samleren, justitsråd F. S. Bang, der havde erhvervet spinettet i Flensborg. — Jeg skylder over-inspektør Gudmund Boesen, Rosenborg, tak for disse oplysninger samt for tilladelse til at undersøge og opnåle de to omhandlede instrumenter.