Musikalier

MUSIKALIER

VÆRKER AF DON BANKS

Don Banks: Three Episodes (for flute and piano). Ed. Schott.

Three Episodes er 3 korte satser, der forløber som en art variationer over et fælles materiale. I. med stadig skiften mellem Lento og Allegro. - II. Adagio. - III. Moderato, ritmico med et hurtigere Grazioso midterafsnit.

Satsteknikken består i en stadig kromatisk udfyldning af oktaven fordelende sig i mindre kromatiske, især kromatisk udfyldt lille terts (4 toner), og to små sekunder i triton us af stan d (4 toner).

Melodisk og harmonisk står især små og store sekunder og deres omvendinger i forgrunden.

De kromatiske segmenter danner en række motivformler, som stadig gentages og varieres, idet rytmikken også benytter sig af en række gentagne formler.

l fløjten er der en stadig skiften mellem legato og staccato, og især i l og III i korte, varieret gentagne fraser med pauser imellem, medens II forløber i større flader af legato-melodik. - Klaveret udfylder tildels akkompagnerende med de resterende toner i den kromatiske skala i forhold til fløjten, tildels koncerterer det med den.

Notationen er meget detaljeret. - l fløjten benyttes en timbre-angivelse: A. for »skarp klang«, oo. for »blød klang«, med -» for kontinuerlig overgang. Three Episodes, der benytter sig af den moderne fløjteidiomatik med den bevægelige, abrupte mejodik med store spring, udmærker sig ikke ved at frembyde noget nyt, men bevæger sig indenfor en moderne, velkendt stilistisk-idiomatisk ramme.

Stykkerne virker i høj grad instrumentalt gennemarbejdede og stilier ret betydelige krav til fløjtenisten, som dog sikkert vil finde dem givende at arbejde med.

Don Banks: Horn Trio (for horn, violin, piano). Ed. Schott. 3 satser: l Lenta-Allegro Moderato, II Adagio espressivo, III Moderato, scherzando. - Samlet varighed: ca. 15 min. Satsforhold og satsdisposition er efter klassiske mønstre. D.B.s Trio står en del i gæld til forskellige stilfaser i Schönbergs musik, fra den kammermusikalske stil i den atonale, tematiske op-splittede »Pierrot Lunaire« til de mere klassisk formede dodekafone værker. - Musikken er ikke do-dekafon, men med en stadig hurtig præsentation af alle tolv toner, og med undgåelse, melodisk-har-monisk af oktaver.

Der anvendes tydelige melodisk og harmoniske gentagne, motiviske intervalstrukturer. - Melodik-ken er i udstrakt grad »kantabil«. - Harmonikken er i høj grad i overensstemmelse med det »klassiskmodernistiske« akkordrepertoire, dvs. den lille sekund i forskellige kombinationer med de andre intervaller.

Notationen overskrider ikke rammerne for den almindeligt kendte klassisk-metriske, og er ret let overskueligt.

Instrumentkombinationen horn, violin, klaver giver en vis uens-artethed i klangbilledet, men er i overensstemmelse med musikkens robuste, fabulerende præg, og instrumenterne anvendes indenfor en idiomatisk-klangligt overbevisende ramme.

Komponisten synes at ville skrive kammermusik, på en gang i pagt med nye stilidealer og med en vis vægt, men musikantisk, overkommelig og uden at kunne volde de store vanskeligheder. Musik som skal appellere til musikerne og som

skal spilles her og nu, og det er sympatiske træk.

Don Banks hører til blandt den lange række af britiske komponister, som i løbet af 50- og især 60-erne har ladet sig påvirke af de kontinentale stilidealer, som de bl. a. har gjort sig gældende i forbindelse med kurserne i Darmstadt.

Timme Ørvad.