Grammofon

Af
| DMT Årgang 44 (1969) nr. 01 - side 23-24

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

GRAMMOFON

The Art of Ornamentation and Embellishment in the Renaissance and Baroque. The Bach Guild. BGS 70697/98, stereo. 2 plader i kassette.

Et af den musikhistoriske forsknings vanskeligste problemer er ornamenteringspraktiken. Det var som bekendt en selvfølge, at nodeteksten i ældre tider udførtes ornamenteret. Ornamenterne skulle tilføjes af den udøvende. Takket være en lang række lærebøger, der går fra midten af det 15. århundrede (Konrad Paumanns »Fundamentum organisandi«) til Quantz', C. P.

E. Bachs og L Mozarts berømte skoler fra midten af det 18. århundrede, samt adskillige endnu yngre skrifter, er vi vel orienteret om selve sagen. Der er imidlertid et stort og vel også voveligt skridt herfra og til en genoplivelse af en praksis, som ingen i vor tid, bortset fra en lille håndfuld specialister, er øvet i. Og dog må alle gengivelser af gammel musik, der ikke opfylder ornamenteringskravet, betragtes som ukorrekte. Derfor skal det her anmeldte pladesæt hilses meget velkommen. Denis Stevens, professor ved Columbia universitetet i New York og elev af Egon Wellesz, har samlet 25 eksempler, der spænder over tiden fra slutningen af det 15. århundrede (en anonym frotto-la) til Glucks »Che faro senz' Euri-dice« og præsenterer kompositioner af Paul Hofhaimer, Cipriano di Rore, Claudio Merulo, Claudio Monteverdi, Arcangelo Corelli, Georg Philipp Telemann, Johann Joachim Quantz, C. P. E. Bach, François Couperin, Antonio Vivaldi, G.

F. Handel, Jean Philippe Rameau og Pietro Nardini m. fl. Hvert stykke fremføres både uden og med ornamenter, og næsten alle ornamenterede versioner er hentet fra sam-

tidige kilder. Materialet dækker vokal og instrumental ornamentering og såvel ensemblespil som fremførelse på tangentinstrumenter.

Af de medvirkende skal nævnes Alfred Deller og hans consort, Desmond Dupré, Maureen Forrester, Anton Heiller, Solisti di Zagreb, Charles Mackerras og Wenzingers violensemble. Hovedparten af de ornamenterede versioner er hentet fra Ferand, Improvisation in Nine Centuries of Music (1961) og Schmitz, Die Kunst der Verzierung im 18. Jahrhundert (1955). Pladerne, der distribueres af Tóno, er teknisk fuldtud tilfredsstillende, og den udsøgte skare af medvirkende gør sit til, at indspilningerne ikke blot er lærerige, men også byder på en udsøgt nydelse.

Herbert Rosenberg.