Musikalier

Af
| DMT Årgang 44 (1969) nr. 01 - side 24-25

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

MUSIKALIER

Alun Hoddinott: »Variant for Orchestra«. Dur: ca. 26'. Besætning: 2-picc., 2-C.I., 2-B. Cl., 2-C.F., 4, 3, 3 - tuba. Perc. (5 players) 4 pedal timp., celeste, harp. - Strings.

Satser: I. Sonata, allegro. Momentalt virkende. Et akkordisk og et melodisk stof. 2. Toccata. Fugato over et perpetuum-tema. 3. Varia-zioni. Variationer over et tema med

sarabanderytme. 4. Notturno. Liggende klange i orkestret i stadig vekslen. 5. Passacaglia. 6. Fuga.

Værket betyder en kompositorisk uddybelse i forhold til sekstetten ikke blot gennem anvendelsen af et større medie.

Orkesterklangen er yderst lu-xuøs med bl. a. mange klangvirkninger i slagtøjet.

Værket ligger i forlængelse af bl. a. Bartoks »Concerto for Orkester« og Karl Amadeus Hartmanns symfonier. Men netop på denne baggrund savner værket originalitet.

Timme Ørvad.

Peter Maxwell Davies: »The lucis ante terminum«. For Kor (SATB) og Instrumentalensemble (2 FI. -1 Ob. -2 Cl. - 1Trp. -2Trb. - 1 Vie. -Cmplli. - Guitar). Ed. Schott.

Værket er baseret på den gamle gregorianske hymne »Te lucis ante terminum«. - Koret synger hymnens 3 strofer (Verse) a cappella alternerende med 2 rent instrumentale afsnit (Verse), således at: I, ill og V er for kor - II og IV for instrumenter.

Værket knytter sig formelt til den århundredegamle »anthem«-tradition indenfor den anglikanske kirke.

Korsatserne: l er enstemmig, III

tostemmig, V firstemmig i en harmonisering à la Koralen i »l'Histoire du Soldat«.

Instrumentalsatserne: II har en varighed på ca. 11/2 min., IV er noget længere, l midterafsnittet af IV benyttes et enkelt improvisations-princip for de enkelte musikere over en Cantus Firmus.

Værket er skrevet i et serielt inspireret tonesprog, som også henvender sig til amatører, hvad sværhedsgrad angår.

Skønt værket mest er beregnet for engelske forhold, vil det også være en værdifuld berigelse og fornyelse for dansk skole- og kirkemusiktradition.

Timme Ørvad.

Årgang 44/1969, nr. 01