Til lykk til Finn Høffding

Af
| DMT Årgang 44 (1969) nr. 02 - side 57-59

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

TIL LYKKE TIL FINN HØFFDING

I forrige nummer af Musikpædagogen nævntes problemet om at skrive til lykke, hver gang et af musiklivets kendte navne runder en milepæl. Det kunne let fylde bladet og ville give redaktionen nok at bestille. Det er vel heller ikke det, man har et fagblad til.

Men dette udmærkede princip bliver vi helt naturligt nødt til at bryde med det samme. For nu viser det sig, at Finn Høffding fylder 70 år den 10. marts - og det kan ikke gå upåtalt hen. Uanset om han kan li' det eller ej, så må det fejres og markeres. Men da han foruden beskedenhed også har en anden vigtig egenskab: tolerance, så går det nok an.

Finn Høffdings hidtidige indsats falder på to hovedfelter, uden at det dog er muligt at drage nogen skarp skillelinie. Han er komponisten og pædagogen. I begge dele spænder han vidt. Som komponist fra den mindste form, fra den enkleste folkelighed til kompleks symfonisk storform. Som pædagog fra den elementære hørelære til avanceret teori og kompositionsteknik - og til planlægningen af de musikpædagogiske uddannelser. Begge disse områder- det kompositoriske og det pædagogiske - præges af og sammenknyttes indbyrdes af en stærk og bevidst humanisme og et klart socialt engagement.

Det betyder ikke, at Høffding kun kan komponere med pædagogisk eller ideologisk bagtanke. Først og fremmest skriver man vel musik, fordi man ikke kan lade være. Men det ligger i sagens natur, at når man engagerer sig i sin tid og samtidig vedkender sig sine rødder, sin tradition, sine læremestre og sin inspiration, så vil den musik, man skriver, bære præg deraf. Derfor er også dele af Høffdings kompositionsvirke så stærkt tidspræget og med så tidsbestemte stilpræg som mellemkrigstidens »Neue Sachlichkeit« eller bæres af en enkel, stilfærdig, nuanceret naturpoesi og - i ordets smukkeste betydning - følsom fædrelandskærlighed, at nogle af værkerne ikke taler umiddelbart til den aktuelle nutid. For eksempel disse »meteorologiske sange«, som onde tunger kan finde på at kalde dem. Men dels har han formået at give også disse tidsprægede ting stænk af fin personlighed, dels gælder det for hele hans produktion, at det er musik af smuk og ædel kvalitet, af lune, af forfinet klangsans og af rytmisk balance, og dels kan det siges om mange af hans værker - også fra 30'erne -, at de kan være forbavsende moderne. Dette hænger sammen med en åbenhed og fordumsfrihed parret med vågen sans for nye strømninger og nye muligheder. Vi har i Høffding en musikprofessor, som foruden en dyb indlevelse i svundne tiders musik og i klassiske klangidealer samtidig har øre for nutiden - inklusive beat og Beatles - og som derfor har haft og stadig har meget at give som vejleder for yngre komponistkolleger.

Selv har han ikke gjort så meget ud af facaden. Hvordan kan man ane, at der bag titlen »Sjællandsk aften« gemmer sig et korisk klangmaleri af stor farverigdom med raffineret vekslen mellem lys og skygge, mellem den brede pensel og de lette streger og fuldt af munter og rytmisk vitalitet? - Eller at den ved første blik lidt tørre, næsten videnskabeligt (eller mejerifagligt?) virkende titel »Pasteur« dækker over et særdeles spændingsfyldt musikdrama om hundegalskab og menneskegalskab og kamp på liv og død mellem menneskelighed og sort reaktion, i virkeligheden et ganske dristigt og moderne tænkt værk.

Iøvrigt tillader pladsen her ikke en gennemgang af komponisten Høffdings samlede opusliste, hvor nummereringen forlængst har passeret de 70. I netop dette blad vil det være særlig relevant at vende opmærksomheden mod pædagogen Høffding.

Ganske vist er pædagogen identisk med komponisten, som har komponeret talrige af sine værker med direkte pædagogisk sigte. Men den pædagogiske indsats har mange andre sider. Af praktisk erfaring kender Høffding det hele: barneskolen, gymnasiet, folkemusikskolerne, konservatoriet. Overalt er han med til at præge udviklingen, både ved den direkte indsats som lærer, leder og inspirator og ved udgivelsen af lærebøger og studiemateriale på næsten ethvert plan. Især på hørelære-, harmonilære- og kontrapunktområderne har han ydet en uvurderlig pædagogisk indsats, som mange har nydt godt af - også således at andre lærebogsforfattere står i stor gæld til ham. Nævnes må også hans klaverpædagogiske udgivelser, især »Via nova«. Endvidere en række hæfter og bøger til skolesang, kanonsamlinger m. v., og i denne forbindelse må man fremhæve et så centralt værk som Gymnasiesangbogen, hvis betydning for korarbejdet rækker langt ud over skolekorenes rammer.

Ganske særlig betydningsfuld er den udvikling, som for ca. 40 år siden blev sat i gang ikke mindst på Finn Høffdings initiativ: folkemusikskolerne og de dermed beslægtede virksomheder. Megen inspiration hentede han hos den tyske pioner Fritz Jöde, hvis »Offene Singstunde« i 1931 var et stort tilløbsstykke, som bidrog meget til at sætte skred i Høffdings, Jørgen Bentzons og andre idealistiske musikpædagogers arbejde med at oprette disse folkemusikskoler, som endnu lever i bedste velgående - omend med nye arbejdsformer. Disse initiativer smitter af på meget andet folkemusikalsk arbejde, ikke mindst på kor-området.

Høffdings internationale orientering og kontaktarbejde er ligeledes et kapitel for sig, ikke mindst hans indsats på nordisk plan.

I det hele taget er det næsten ubegribeligt, hvordan han har fået tid til også at engagere sig i de administrative og organisatoriske sider af sagen - i sanglærerforeningen, i De Danske folkemusikskoler, i Musikpædagogisk forening, hvis formand han var 1929-1939, i konservatoriets ledelse o.s.v. Men mon ikke også det ofte har været et alvorligt problem, dette med tidnød? Hvor har han måttet hente tiden fra til at komponere og skrive?

70-års-dagen betyder, at Høffding med god samvittighed kan gå på pension - og dermed få bedre tid til at komponere, redigere og færdiggøre de værker vi ser frem til med forventning. Ikke mindst derfor ønsker vi både komponisten og pædagogen Finn Høffding til lykke med de 70!

Ejnar Kampp. SOMMERSTÆVNER

Dansk Musikpædagogisk Forening har modtaget programmer for en lang række stævner, som skal finde sted til sommer rundt omkring i Europa. Det bliver for omfattende at omtale hvert enkelt, men det anbefales interesserede at henvende sig til kontoret om programmer.

Arbeitskreis für Haus- und Jugendmusik arrangerer kor-, orkester- og kammermusikuger, kurser for musikpædagoger, korledere, rytmikpædagoger m. m.

Association for Culturel Exchange arrangerer kursus i engelsk musik og sprog i Oxford 16.-30. juli.

Federation Nationale d'Associations Culturelles d'Expansion Musicale arrangerer »Musical Holidays« for børn og unge i flere omgange og fordelt på flere aldersgrupper i Nord- og Sydfrankrig (et par af dem på Korsika). Foretagendets ærespræsident er Pablo Casals. Der vil være engelsktalende personale på stævnerne.

Echo des Travailleurs indbyder til 17. internationale konkurrence i solosang. Konkurrencen finder sted april-maj 1969 i Verviers (Belgien). Konkurrencen står åben for alle sangere/sangerinder, der ikke er fyldt 35 år.

OM DMPFs TIVOLI-KONCERT TIL SEPTEMBER

* Søndag den 14. september skal der være DMp F-elevkoncert i Tivolis koncertsal.

* Medlemmer, der ønsker at tilmelde elever til denne koncert, bedes inden 1. maj til DMp Fs kontor meddele elevens navn og alder, opgavens fuldstændige titel og varighed. Solopræstationer bør ikke vare over 5 minutter.

* De tilmeldte elever tilsiges til en censur i maj.

* Medlemmer fra provinsen, som gerne vil sende elever til koncerten, kan indsende en god båndindspilning af de indstillede elevers til koncerten anmeldte præstationer. Vi skal anmode om, at båndindspilningen sker på hastigheden 71/2'' = 19 cm pr. sek. Båndet returneres efter aflytningen.

Det er vigtigt for koncerten, at programmet er så afvekslende og så godt som muligt. DMp Fs medlemmer opfordres derfor til at tilmelde deres dygtige elever, både børnene og de unge, både begyndere og de mere erfarne, både strygerne, blæserne, sangerne og klaverspillerne.

Foreningens Tivolikoncertudvalg anmoder i år indtrængende medlemmerne om at tilmelde elever inden for alle aldersgrupper. Især de yngste er meget velkomne. Ligeledes henledes medlemmernes opmærksomhed på det ønskelige i variation i instrumentvalg, d.v.s. udvalget kalder på blæsere, strygere m. m. ikke mindst ensembler vil blive modtaget med kyshånd!

Kontingent til DMp F

Medlemmerne gøres opmærksom på, at der, såfremt kontingentet til DMp F ikke er rettidigt indbetalt, ved fornyet opkrævning i henhold til lovene vil blive påført renter fra forfaldsdagen og et ekspeditionsgebyr på kr. 5,-.

Forretningsudvalget.

Nordisk Musikpædagogisk Union har af Nordisk Kulturfond fået kr. 12.560 til gennemførelse af en konference mellem seminariemusiklærere fra de nordiske lande om målsætningen og rammerne for seminariernes musikundervisning samt denne undervisnings metoder og hjælpemidler af enhver art. Konferencen sigter bl. a. mod at orientere om forholdene vedrørende læreruddannelsen i musik i de nordiske lande samt mod at søge nye veje til udbygning af musikundervisningen og til løsningen af de eksisterende problemer.

Disse problemer vil blive belyst genem diskussioner af følgende hovedemner vedrørende læreruddannelsen i norden:

1. Med særlig henblik på læreruddannelsen redegøres for musikkens placering i hele uddannelses-billedet i de nordiske lande.

2. Målsætningen for læreruddannelsen i musik.

3. De ydre rammer for denne uddannelse (optagelseskriterier - evt. uddannelse på forskellige niveauer inden for det enkelte land - uddannelsens varighed - timetal - bedømmelsesformer ved uddannelsens afslutning).

4. Uddannelsens discipliner og deres indhold - herunder de praktiskpædagogiske aspekter.

5. Metoder og undervisningsformer (herunder lærebogssystemer).

6. Uddannelsesniveauer og undervisningskompetance.

7. Seminariemusiklærernes forhold (uddannelse og efteruddannelse - ansættelsesforhold - aflønning -pligtigt timetal - organisationsforhold.

Konferencen agtes gennemført i maj 1969 i samarbejde med den danske forening Seminariernes Musiklærerforening.

Der deltager 3 repræsentanter fra hvert land i konferencen:

fra SVERIGE Bengt-Olov Engström, Tore Lewander og Inge Lindholm,

fra FINLAND Ellen Urho, Aune-Martta Roiha og Rainer Palas,

fra NORGE Ketil Vea, Arnulv Hegstad og Anders Faksvåg

og fra DANMARK Henning Ravn Jensen, Åge Nielsen og Niels Ringgaard.

Konferencen vil udarbejde en rapport, der skal støtte de enkelte landes fortsatte arbejde på læreruddannelsens område.

NMPU agter, dersom der fortsat kan opnås økonomisk støtte fra fonds og legater, at gennemføre konferencer også om musikundervisningen på gymnasierne, i folkeskolen - og om den frivillige musikundervisning i tilknytning til skolerne.