Nogle tanker om den musikalske læreproces

Erik Broe Christensen.

Nogle tanker om den musikalske læreproces

Nærværende er et forsøg på at beskrive det musikpædagogiske arbejde i lyset af den læreproces, som man kender bl. a. ved udviklingen af almindelig læsefærdighed.

Det kan være en kilde til undren - eller ærgrelse alt efter temperament - at der ud af den skare mennesker, der beskæftiger sig aktivt med musik 5 barnealderen, er så relativt mange, der ophører dermed på et forholdsvis tidligt tidspunkt - ofte efter 2 à 3 års undervisning.

Når disse mennesker senere melder sig til musikundervisning, kan man temmelig eentydigt finde årsagen til udviklingens stagnering på dette tidlige tidspunkt deri, at læsefærdigheden ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt til at holde interessen fangen. Overfor denne stilstand kan det ikke være tilfredsstillende blot at sige, at talentet mangler. Man må naturligvis under alle omstændigheder søge at opnå det største udbytte over for dem, der har mindre »talent«. Ligesom det i sig selv har almen kulturel og praktisk betydning at kunne læse og skrive - selv om man ikke skal være forfatter - således er det også af betydning, at man kan orientere sig i musikalsk henseende uden altid at skulle hente hjælp enten hos en lærer eller hos sin musikalske onkel.

Vedføjede grafiske fremstilling skal tjene til beskrivelse af nogle generelle forhold vedrørende læreprocesser, uden at det skal opfattes som exakt videnskab i ordets mest håndfaste betydning.

1) Vedr. selve kurven: Det er karakteristisk for megen indlæring, at den foregår fasevis med perioder af hurtig tilegnelse af nyt stof (stejl stigning i kurven), afvekslende med perioder, hvor det tilegnede stof skal have tid til at fæstnes (kurvens plateauer), før man atter kan samle erfaringerne til en sammenhæng af højere orden.

2) For den sproglige læseproces' vedkommende kan dette forløb illustreres med faserne: l bogstaver - II gloser - III sætninger - IV meninger; den sidste fase forstået som den hurtigste læseopfattelse, der bl. a. er karakteriseret ved, at den »indre stemme«, d.v.s. den indre sigen-med, falder bort.

3) Hvis der overhovedet er nogen mening i at sammenligne musikundervisningen - her i betydningen instrumentalundervisningen - med for ex. danskundervisningen, betyder det, at man i fase må arbejde meget med gehørspil og rytmik på den ene side og nodelære på den anden, indtil de to ender så at sige når hinanden. Ganske på samme måde udvikles jo selve de sproglige færdigheder sideløbende med og uafhængig af tilegnelsen af skriftsproget. Her er altså tale om en række enkeltoplevelser, en mosaik, der efterhånden falder på plads og kommer til at danne et mønster. Der er jo intet, der garanterer, at en smart systematisk, der går fra det lette til det sværere, også nødvendigvis er god pædagogik, - det afhænger ganske af, om der overhovedet først er skabt en musikalsk kontakt med det nodestof, der skal tilegnes.

I den elementære undervisning kan man ofte gøre god brug af de pædagogiske instrumenter (Orff-instrumenter) som hjælpemiddel, og på denne måde tillige skabe en forbindelse til det, der sker i skolens sangtimer, således at mål og midler for sang- og instrumentaltimerne ikke bliver hinanden fremmede. Overhovedet er det et af faget dillemmaer, at det er så vanskeligt at opnå en fælles målsætning indenfor musikundervisningen - dels på grund af manglende samtale (konferencetimer), dels på grund af fagorganisatoriske skel.

II, III og IV fase samler man sig om læsningen af større og større enheder, og i diagrammet er antydet, hvad der kan stå i centrum på ethvert trin af udviklingen. Diagrammet skal som sagt ikke opfattes eentydigt, men som en mulighed for at beskrive karakteristiske træk ved læreprocessen.

På det mere avancerede stadium bør man ikke alene arbejde med hørelære, teori, form o.s.v. som d e l funktioner, men bevidst indarbejde disse ting i læsning og bladspil, så at man udnytter ørets evne til at spænde over større sammenhænge end øjet, evnen til at læse musik og ikke blot noder.

Instrumentalundervisningen begynder ofte et sted midt i l fase og bliver hængende et eller andet sted i II fase. For at løse disse vanskeligheder må man søge dybere ned i de elementære funktioner og lade både læsefærdighed og spillefærdighed slå følge i den mere viderekomne undervisning. Til dette formål kan eventuelt også anvendes forskelligt opgavepræget undervisningsmateriale med programmeret tilsnit. Det er vigtigt, at eleverne når at føle sig »hjemme« i de forskellige faser af udviklingen, og det er en fejltagelse f. eks. at »belønne« eleverne med en vanskelig opgave, som knækker dem, når de befinder sig på et plateau (selv om så også forældrene ringer og spø'r, hvad det bli'r til!)

Der foreligger rigeligt med anvendeligt materiale - også i den rene »skolemusik«, hvorfra inspiration kan hentes. Det er ikke altid det, der tilsyneladende er det enkleste, der også er det nemmeste - det nemmeste er det, man nemmer bedst.

Kontingent til DMp F

Medlemmerne gøres opmærksom på, at der, såfremt kontingentet til DMp F ikke er rettidigt indbetalt, ved fornyet opkrævning i henhold til lovene vil blive påført renter fra forfaldsdagen og et ekspeditionsgebyr på kr. 5,-.

Forretningsudvalget.

Sommerkursus

Professor Hans Leygraf afholder pianistkursus for studerende og pædagoger, aktive eller passive i dagene 14. juli til 2. august 1969 på »Internationale Sommerakademie Mozarteum« i Salzburg, Østrig. Program kan rekvireres fra Mozarteum.