Svar til Jürgen Balzer
SVAR TIL JÜRGEN BALZER
l Jürgen Balzers vidtspundne forsøg på at latterliggøre mig i anledning af tre parenteser i mit »referat« af Bo Wallners bog »Vår tids musik i Norden« starter han i »Morfeus'« arme, men vågner »med et spjæt«. Det er uhyre vigtigt for et fagskrifts læsere at blive orienteret om! »Vår tids musik i Norden« er just ingen vuggevise.
Balzer er af den opfattelse, at jeg bevidst har fordrejet eller fortiet væsentlige træk i 20'ernes og 30'er-nes danske musikliv. Hvad opførelsen af Mahlers 2. symfoni angår, er beklageligvis tilføjelsen »Førsteopførelse i Danmarks radio« ikke kommet med. Musikafdelingen bad mig dengang introducere værket. Dette rokker ikke ved den kendsgerning, at såvel Mahler som Sibelius fremførtes hyppigere i Stockholm end i København, hvilket Balzer kan orientere sig om på s. 130 hos Wallner: »Inte minst i urvalet av romantiska verk möter man denna skrllnad. En gällde Sibelius, som i Konsertföreningen presenterades i helfigur med både tidigare och sena verk (Köpenhamn däremot nä-stan uteslutande genom D-dur symfonin och violin-konserten). En annan gällde Gustav Mahler av vilken man inte sällan spelade fiera symfonier per säsong«. Balzer har øjensynlig ingen indvendinger mod »Bo Wallners med omhu udarbejdede bog«.
Forbløffende er Balzers påstand: »Og så er der,
gudhjælpemig, endnu et skud i tågen, når Johnsson vil karakterisere Københavns forhold til Schönberg ved at anføre, at Schönbergs »Gurrelieder« først nåede vor by i 1935, mens Stockholm hørte dem allerede i 1925 og Oslo i 1926«. Balzer fortier åbenbart ved Morfeus' hjælp(!), hvad jeg i mit »referat« anfører om Schönbergs indførelse i Danmark: »Af detaljer skal her bl. a. fremdrages, hvorledes en personlighed som dirigenten og komponisten Paul von Klenau allerede i 1918 introducerede Schönberg i Danmark gennem en artikel i tidsskriftet Musik. Wallner har gennem arkivstudier nået til at fastslå, at Klenau i det i 1920 startede Dansk filharmonisk Selskab, »den repertoarmäs-sigt kjärvaste av de många privata konsertsamman-slutningarna i Köpenhamn vid denna tid« fik fremført orkesterdigtet »Peléas und Mélisande«, »Verklärte Nacht« og som nordisk førsteopførelse »Pierrot lunaire« (alle i 1921!)« (DMT s. 203). Jeg skriver i denne forbindelse videre, sluttende mig til Wallner, »at hermed havde Schönberg-interessen kulmineret i Danmark« (jfr. Wallner s. 17). Kulmineret betyder ifølge nudansk ordbog: »Egl. noget, der hæver sig over omgivelserne, nå sit højdepunkt«. Balzer kalder mig »parentesivrig«, hans eget indlæg vrimler med parenteser! Måtte Morfeus lade Jürgen Balzer sove ud!
Bengt Johnsson.