Den kommunale musikskole-en musikpædagogisk udfordring

Preben Fahnøe:

Den kommunale musikskole-en musikpædagogisk udfordring

Det perspektiv der ligger i den kommunale musikskole, er oprettelsen af en organiseret musikundervisning uden for den ordinære skoletid. Denne skal være sikret gennem den kommunale skoleforvaltning således, at hele det musikpædagogiske arbejde kan foregå uden nogen skelen til økonomien. Egne erfaringer og besøg ved kommunale musikskoler i Sverige, samt studiet af udenlandske tidskrifter om emnet, har bidraget til de ideer, som jeg her skal fremkomme med.

I Sverige har den »kommunale musikskole« været en realitet gennem en årrække. Et godt eksempel på en fint organiseret musikskole er »Jönköpings Stads Kommunala Musikskola« som ledes af rektor Erland Anno:

Som det ses af foranstående skitse er musikskolen og den ordinære musikundervisning i skolen integreret. Hvorvidt det vil være muligt i fremtiden at ændre på det danske skolevæsen således, at det musikalske arbejde i og udenfor skolen samles under et, er svært at sige. Derfor tager nedenstående skitse kun hensyn til musikskolen udenfor skoletiden.

a) Her i landet er man af den mening, at kun en lærer ved skolerne kan varetage ledelsen af en sådan organisation. Jeg vil mene, at det må være af underordnet betydning, om det er en seminarieuddannet lærer, eller det er en statspr. musikpædagog, der står for ledelsen af musikskolen. I Sverige vælger man oftest en leder med en højere musikpædagogisk uddannelse.

b) Det er klart, at en sådan musikskole kræver en administration med en masse kontorarbejde. Da jeg i denne artikel kun vil beskæftige mig med det musikpædagogiske arbejde, skal jeg ikke komme nærmere ind på de administrative forhold.

c) Med den nye læreruddannelse ved seminarierne, bliver det måske efterhånden muligt, at finde frem til en undervisningsform, der tager sigte på en musisk uddannelse under liniefaget sang/musik. Det vigtigste i denne forbindelse må være, at uddannelsen fører frem til en bred udnyttelse af alle former for musikalsk udfoldelse.

d) Musikpædagogernes virke indenfor musikskolen må måske nok i første række ligge indenfor instrumentalundervisningen. Men med den nye uddannelse af musikledere bør musikpædagogerne være med til igangsættelsen af alle musikalske aktiviteter,

e) Elevmaterialet er selvfølgelig skoleelever, som søger musikskolen, og som rekrutteres gennem den ordinære undervisning i skolen.

Det pædagogiske, æstetiske og sociale arbejde.

Det skolemusikalske arbejde indeholder flere aspekter, som er nøje forbundet, og som musikpædagogen må tage stilling til. For musikpædagogens vedkommende går vi ud fra, at de faglige kvalifikationer er i orden, men når han står midt i arbejdet, vil han sikkert opdage at der findes vanskeligheder, som han ikke tidligere har været opmærksom på.

Det pædagogiske aspekt skulle vel være løst med uddannelsen. Men den undervisning han selv har modtaget, og den indstilling han kender fra konservatoriet, skal han ikke forvente at finde blandt de elever, som han bliver konfronteret med i den frivillige musikundervisning. Musikpædagogen må være klar over, at springet er milevidt fra det høje plan, konservatorieuddanelsen befinder sig på, ned til det musikalske niveau, de fleste skoleelever befinder sig på.

Her kommer det æstetiske aspekt ind i billedet, og hvor musikpædagogen har brug for sin realistiske sans. Når man er blevet undervist af professorer, hvis opfattelse er, at en højere musikuddannelse er lig med en »klassisk« kunstæstetik, er springet ned til børn fra familier, hvis berøring med seriøs musik er meget periferisk, uendeligt stort. Samtidig har vi så bevæget os ind på det sociale aspekt, hvor vi må spørge os selv, om vi underviser børnene for musikkens skyld, for deres egen skyld, for samfundets eller for lærerens egen personlige skyld? Vi kan formulere spørgsmålene på anden måde: Har vi ret til at
affærdige børn, som møder med forestillinger om musik, der ikke stemmer overens med vores?

Er vores musik »finere« end deres? Eller kan vi kassere deres opfattelse?

Mener vi, at en »kommunal musikskole« skal være et sted for alle, må alle også kunne være med. Den skal være et sted, hvor den enkelte kan udfolde sine »musiske« (musikalske) evner, såvel alene som i gruppen med ligesindede.

»Den kommunale musikskoles« musikpædagogiske struktur

a) Det musiske arbejde med børn de første skoleår:
rytme klang sang bevægelse dans

b) Instrumentalundervisning

c) Sammenspil:
folkemusik beat jazz

a) Det musiske arbejde med børn i de første skoleår, er af væsentlig betydning, ikke kun i musikalsk sammenhæng, men også i deres hverdag i skolen. De foreslåede aktiviteter skal jeg ikke uddybe, idet der sikkert findes kolleger, som har beskæftiget sig med dette arbejde i en årrække, og som ved betydeligt mere derom end jeg. Dog vil jeg pege på den adskillelse af aktiviteterne, som jeg har gjort i opstillingen. Jeg mener, at de enkelte »discipliner« må have et sigte, frem for at man på en ret anstrengt måde forsøger at presse noget legetøj ind i undervisningen. Ligeledes bør dans indgå som et led i den rytmiske bevægelse, dette burde være en selvfølge i småbørns-undervisningen.

b) Det væsentligste arbejdsområde for musikpædagogerne må selvfølgelig være instrumentalundervisningen. For det første fordi musikpædagogen har en kunnen og praktisk erfaring på sit instrument, som giver ham det overskud, der er nødvendigt til at han kan give eleverne de rette intentioner. Eleverne har altid stor respekt for den pædagog, der behersker sit instrument suverænt. Men når dette er sagt, er der nok et par spørgsmål, som det vil være realistisk at stille i denne forbindelse: Har man en begynderundervisning der svarer til det elevmateriale, man bliver stillet over for?

Er de skoler, »etuder« man benytter tidsvarende? Og, er den musik man forsøger at lære børnene den »rigtige«?

Jeg skal lade disse spørgsmål stå åbne, idet de ikke kan besvares fuldgyldigt inden for denne artikels rammer.

c) Sammenspil. En af de væsentligste ting i det musikpædagogiske arbejde er igangsættelsen af musikalske aktiviteter. Da langt de fleste instrumenter er beregnet til sammenspil, er det klart, at dette må være sigtet med undervisningen. Man kan her pege på flere aspekter: det sociale, »gruppen«, stemmernes ligeberettigelse, den fælles anstrengelse for at nå et resultat, den æstetiske oplevelse af en musikalsk udfoldelse, eller den fornemmelse der griber en, når man er med til på sit instrument at påvirke helheden.

Når man går ind i arbejdet ved en musikskole, er det nødvendigt at man lægger sine traditionelle forestillinger om sammenspil bort Man kan i langt de færreste tilfælde komme til at arbejde med et »symfoniorkester«, det vil ofte være vanskeligt at starte et blæseorkester, for slet ikke at tale om et strygeorkester. Men for musikpædagoger med realitetssans er der muligheder nok. Det vil altid være muligt at arbejde med folkemusik, hvor elever uden særlige musikalske færdigheder kan være med, f. eks. på det vokale område.

Det vigtigste er måske nok så meget at være aktuel, hermed menes at man f. eks. med »beat musi-ken« har mulighed for, at børnene vil føle sig på hjemmebane. Men også jazz (traditionel eller moderne) er der mulighed for at dyrke. Der er selvfølgelig mange flere genrer som man kan dyrke beroende på musikpædagogens temperament og forudsætninger.

Ledelse og medarbejdere

Hvilken målsætning og hvilke principper man har tænkt sig det musikalske arbejde skal ledes efter, er jo betinget af ledelsens og medarbejdernes forudsætninger og evner til at sætte ting i gang. Der må være et nært samarbejde og kommunikation mellem ledere og medarbejdere. Det gælder om at have ideer og om at realisere dem, således at så mange elever som muligt bliver aktiviseret i en eller anden form for sammenspil eller sang.

Dette ordnes bedst ved at man regelmæssigt samles og drøfter de ideer, de enkelte kunne tænke sig realiseret. Foruden at man konstant er i kontakt og kan tale sammen om problemet. F. eks. er henvendelse til en kollega om et instrument, man behøver i en eller anden sammenhæng, mulig ved de regelmæsslige møder.

Pædagoguddannelsen

Er uddannelsen af musikpædagoger og seminarieuddannede sang/musiklærer indstillet på at kunne varetage en sådan undervisning? Selv det sidste skud på den musikpædagogiske uddannelse, musiklederne, synes mere at tage hensyn til de traditionelle musikalske discipliner. Jeg mener i denne forbindelse ikke at man skal slække på kravene i uddannelsen, men derimod være realistisk, og se på hvad der er dagens musik, hvilke udtryksmidler den benytter, og hvad der er dens teknik. Man forfalder til at beskæftige sig med »museumsmusik« og forventer at den skal vinde resonans mellem »revolution«, »flowerpower«, »black-power«, Che Ghevara, Jimmie Hendrix, lårkort og blue jeans, oprør-oprør-oprør.

For mit eget vedkommende må jeg indrømme, at det praktiske arbejde som musiker, inden for forskellige genrer, har betydet mere for mit arbejde med sammenspilsgruppe end uddannelsen på konservatoriet. Det er f. eks. lettere at arbejde med »moderne becifring« end med traditionel harmonisering (»koralharmonisering).

Det konkrete for en tidssvarende pædagoguddannelse er en musikermusisk - musikpædagogisk uddannelse. Jeg mener at dette bedst kan ordnes ved tillægskurser til den musikpædagogiske uddannelse og seminariernes sang/musikuddannelse. Disse kurser bør indeholde undervisning i »moderne becifring«, arrangement af folkemusik, »beat«, jazz, latinamerikansk musik, børnesange o. s. v. Ved siden af dette bør pædagogen have kendskab til slag- og rytmeinstrumenter (trommer af forskellig slags som anslås såvel med hænderne som med køller eller stokke), xylophoner, metallofoner, klokkespil, marachas, claves, tamburin osv.), guitar, bas, samt fløjter af forskellig slags. Men også »de rigtige instrumenter« bør man til en vis grad have kendskab til. Kurset bør indeholde praktisk musiceren med de instrumenter, som er nævnt ovenfor, og alle de omtalte genrer må være repræsenteret. Det vil ikke være muligt at give en detailleret genemgang af de »kundskaber«, der ville være relevante i et sådant kursus, det vil kræve en speciel artikel. Derimod har det været min mening at pege på de aspekter i den »kommunale musikskole«, og de muligheder der ligger for musikpædagogen med de rette forkundskaber og ideer.

Hvis jeg skulle tegne den øjeblikkelige situation, er den den, at der mangler pædagoger indenfor alle instrumentale fag, særlig messingblæsere og gitar. Skal den »kommunale musikskole« fungere, kræver det, at der fremover uddannes musikpædagoger, således at alle instrumenter kan dækkes ind. Og hvad der er særligt vigtigt er, at de kan undervise børn på begynderstadiet.

Spørgeskemaet

Til alle medlemmer er fra foreningen udsendt et skema indeholdende spørgsmål vedrørende medlemmernes ansættelsesforhold og økonomiske vilkår. Oplysningerne, der vil blive behandlet strengt fortroligt, indhentes udelukkende med henblik på bestyrelsens interne arbejde for bedring af de institutionsansattes, og dermed også for de privatpraktiserende pædagogers vilkår. Ved forhandling med institutionerne er det af afgørende betydning, at DMp Fs forhandlere har et overblik over omfanget af statsprøvede musikpædagogers ansættelse ved den pågældende type institution og over, hvorledes lønningsforholdene er rundt omkring, dersom der ikke allerede er opnået ensartede lønninger landet over. Foreningen er således brændende interesseret i at kende tallet på statsprøvede musikpædagoger, der er ansat ved HF-uddannelsen, ved gymnasierne, ved kommunale musikskoler, ved folkemusikskoler, ved private musikskoler etc. Medlemmerne kan hjælpe dette vigtige arbejde ved at udfylde og indsende skemaet snarest og senest 15. januar 1970.

For at de oplysninger, vi således får, ikke skal forældes for hurtigt, anmoder vi Dem fremover meddele kontoret væsentlige ændringer som f.eks. skift til anden institution, ophør af angiven beskæftigelse, større svingninger i timetal o. lign.

De privatpraktiserende kan nu som fremover selv fastsætte deres honorarer fra foreningens minimumsniveau og opefter, men det bliver i stigende grad tvingende nødvendigt, at foreningen deltager i fastsættelsen af de institutionsansattes lønninger.

Bestyrelsen appellerer derfor til de enkelte om at vise sagen interesse og at tilbagesende et udfyldt skema.

OPSLAG OM LEDIGE STILLINGER

Foreningen har i de senere år videresendt opslag om ledige stillinger til samtlige medlemmer inden for det hovedfag, hvem opslaget måtte interessere. Da kontoret er vel vidende om, at opslag om ledige stillinger kun interesserer en vis del af en sådan medlemsgruppe, og da denne service påfører foreningen ret store portoudgifter, bedes medlemmer, der fortsat ønsker at være holdt underrettet om ledige stillinger ved konservatorier, musikskoler, HF-kurser, gymnasier, seminarier etc., meddele dette til kontoret.

Kun medlemmer, der har ytret ønske om at modtage opslag om ledige stillinger vil efter 1. januar 1970 modtage sådanne opslag gennem DMp F.

KONSERVATORIEKURSER

Interesserede kan ved forespørgsel på kontoret få tilsendt oplysninger om igangværende og planlagte foredrag og kurser for de pædagogstuderende ved konservatorierne. Der vil normalt være adgang for interesserede statsprøvede musikpædagoger til disse arrangementer.

FÆLLESREJSE til ISME-KONGRES l MOSKVA JULI 1970

Fra kontoret kan nu rekvireres oplysninger om fælles-rejsemuligheder i forbindelse med ISME-kongressen, der skal finde sted i Moskva 8.-14. juli 1970. - Program for kongressen tilsendes fra kontoret på forlangende.

GENERALFORSAMLING MARTS 1970

Forslag fra medlemmerne skal for at kunne optages på dagsordenen være indgivet skriftligt til kontoret senest 15. januar 1970.

Medlemmer, der ønskes opstillet til diverse valg, skal anmeldes til bestyrelsen senest samme dato, og anmeldelsen skal vær skriftligt tiltrådt af den, der ønskes opstillet til valg.

Eksemplarer af lovene kan rekvireres fra foreningens kontor.

DANSK MUSIKPÆDAGOGISK FORENING Kontor: Puggårdsgade 13

1573 København V

mandag—fredag kl. 9-13

telf.: (01) 11 4021

Musikpædagogen udgives af DMp Fs bestyrelse. Ansvarshavende redaktør: Henning Bro Rasmussen.