Båndoptagelser af balletmusik

Knudåge Riiager:

BÅNDOPTAGELSER AF BALLETMUSIK

Spørgsmålet om chorégrafens anvendelse af båndoptagelser af orkesterpartiturer har været aktuelt i årevis. Nu er det altså fremme igen i sidste nummer af DMT.

Det er imidlertid ikke, som antydet af Knud Høgenhaven, et ophavsretligt problem. Der er intet forbud i ophavsretsloven mod, at chorégrafen, til eget brug, optager en orkesterudførelse af det partitur, han arbejder med. Da dette arbejde er af ren kunstnerisk art og ikke indeholder noget mercantilt formål, vil heller ikke musikerorganisationer med rimelighed kunne modsætte sig dette. Enhver radiolytter har i øvrigt efter dansk ret lov til at afspille på sin båndoptager, hvad der kommer ud af højttaleren og at gengive dette for sig selv.

Ved de fleste balletscener er problemet da også løst for længst på en ganske enkel måde, som imidlertid ikke har kunnet praktiseres ved Det kgl. Teater, fordi den kræver en tilrettelæggelse af orkestrets prøveplan, som er forskellig fra den gængse.

Det er en kendt sag, at prøvearbejdet ved store scener - og koncertinstitutioner - ofte tilrettelægges således, at sæsonens nye eller vanskeligere værker gennemspilles i god tid før det egentlige prøvearbejde begynder. Orkestret bliver da fortroligt med, hvad det »drejer sig om« og detailarbejdet går lettere og hurtigere når man - ofte flere måneder efter - tager fat på de egentlige prøver. Indtrykket har »lagret sig«, som man siger.

Ved en sådan gennemspilning kunne chorégrafen tage sin båndindspiller med og få sin optagelse. Selv om denne da bliver noget summarisk, vil den fuldt ud tjene formålet.

Sådan bærer man sig ad andre steder!