Forfatter - komponist

Af
| DMT Årgang 45 (1970) nr. 02 - side 32-33

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

FORFATTER - KOMPONIST

l dagene 5. til 7. december afholdtes i Roskilde et seminar for unge forfattere og komponister, arrangeret af Du T i samarbejde med den nyoprettede forfatterskole. Cirka femten indbudte komponister og lige så mange forfattere påhørte foredrag (af Poul Borum, Ingolf Ga-bold, Erik Wiedemann, Hans-Jørgen Nielsen og Erik Schack) og deltog i påfølgende diskussioner, fremførte egne værker på bånd eller via oplæsning og

diskuterede herudfra, ofte ret forrygende, og var i det hele taget sammen. Formålet med seminaret, til hvis afholdelse Ministeriet for kulturelle anliggender ydede støtte, var primært, at unge kunstnere fra to forskellige kunstarter skulle lære hinanden at kende og få formuleret, både hvad der skiller og hvad der er fælles. Men desuden var det naturligvis arrangørernes hensigt, at sammenstødene direkte skulle re-

sultere i samarbejde, og forskellige former for sådant synes da også at være på vej. l al fald vedtog man at fortsætte sammenkomsterne, og det vellykkede møde gav blod på tanden til at etablere flere seminarer , eventuelt også med aktiv deltagelse af »publikummere«. Nedenstående korte brevveksling er et forsøg fra Poul Borums og Ingolf Gabolds side på, i brevform at resumere deres personlige indtryk af mødet

9.12. Kære Gabold. Det fælles må vel være en (ny?) indstilling til materialet: at alt kan bruges, alt er tilladt (selv om det er nemmere at hævde i teorien end at udnytte i praksis), og at denne frihed er u-ironisk, ikke kommer til at virke som parodi eller pastiche. Hvor diskussionen for ti år siden drejede sig om den nødvendige komplicerethed og for fem år siden om den nødvendige (lige så nødvendige) enkelhed, der er nu intet modsætningsforhold muligt, alt er nøjagtig så kompliceret og så enkelt som det er, og det er ikke noget man diskuterer. Man diskuterer strukturer og kommunikation. Sprogets frihed og musikkens frihed er to forskellige friheder, som betinges af samme bundethed. Til opløsningen af det musikalske »værk«-begreb svarer oplysningen af det litterære »genre«-begreb - alt er tekst -, hvor de færreste dog i praksis vil gå så vidt i processen,

at kollektivt arbejde helt erstatter individuelt værk. Eller skal vi også til at nyformulere forholdet individuelt / kollektivt uden om modsætningerne? (Så må dette også medføre en nyformulering af forholdet værk/ arbejde ...).

Sådan et weekend-seminar tegner sig, nu hvor jeg har fået sovet ud, for mig som et dramatisk forløb: 1. stade: den fælles venlige fremmedhed, bevidstheden om de forskellige forudsætninger. 2. stade: et parallelløb af bekendtgørelse og fjendtliggørelse, som kulminerer i 3. stade: åben strid (forfatterne kaldte komponisterne »akademister« og komponisterne talte om forfatternes »overfladiske, naive« forhold til musik). Det var lørdag aften. Søndag formiddag 4. stade, en lidt træthedsbetinget væbnet neutralitet, der pludselig uformodet i mødets sidste timer slog over i 5. stade: en harmonisk enighed i forskelligheden. Et

drama i fem akter, om du vil. Med en overraskende katarsis som resultat: at man erkender forskelligheden og dens manglende betydning.

Materiale-oplevelsen er fælles og overordnet teknik-oplevelsen, som er forskellig. (Er den forskellig af art eller bare i bevidsthedsgrad? Vi ved så lidt om litteratur ... (l fortalte os faktisk noget ...)).

Yours truly, P. B.

Kære Poul,

Idag - en uge efter forfatter-, komponist-seminaret, er mine tanker desangående mange og uklare, nedenstående et uddrag af mylderet:

en fornemmelse af begyndende frihed - den frit vælgende bevidsthed i et mangetydigt univers - frit vælgende fordi man er sig sin rolle bevidst, tager den på sig, bliver ansvarlig, - ingen har helle, mindst af alle ham der påberåber sig sandheder, - sandheden er den du og jeg og hin enkelte vælger i hvert øjeblik, - derfor så mange udsagn den weekend.

- derfor så mange udsagn den week-end:

de fleste af os har vel endnu tyggegummi under fodsålerne, elastikker trukket - mere el. mindre til bristepunktet - tilbage til den store europæiske kulturtradition ...

nogle af os sejler rundt på vragrester - prøver at rydde op ... et par få jomfruelige, der endnu ikke har ædt af æblet -tror li'som »på den« endnu ... hos nogle en længsel mod noget andet - noget nyt - en ny bevidsthed ...

hos nogle: lad bedstefar om at gøre optegnelserne - lad os komme op på barrikaderne -hvad har æstetik med revolutionen at gøre ...

hos nogle: revolutionen er kommet - change your mind - en ny bevidsthed skriger efter dig, venter på at blive erobret af dig ...

hos en enkelt (fra ham til mig /fra mig til ham):

jeg synger/

siger jeg -

at musik skal være vore nye ord.

og jeg siger

at leg og farver

er det smukkeste digt/

jeg har læst.

jeg siger -

jeg vil læse det for dig.

jeg har lært det af børnene

og hvis du ikke kan li' det/

vil jeg kun lege med dem.

Din Ingolf.

Digtet er i uddrag hentet i Rolf Gjedsteds bog Englefron-ten. R. G. deltog i seminaret -noget af tiden.