Tolvtonemusik for begyndere

TOLVTONEMUSIK FOR BEGYNDERE

Af INGER ALSTED

Nu må De ikke tro, at jeg ønsker at hjernevaske de unge til at synes, at seriel 12-tonemusik er det eneste, der dur.

Men hvis man vil forstå vor egen tids musik, er det nødvendigt at vide noget om dens forudsætninger.

Det hører ind under al musikundervisning, at eleverne får et vist kendskab til de forandringer i systemer og stilarter, som musikken har været underkastet gennem tiderne.

Her behøver man ikke at mangle undervisningsmateriale, idet der findes utallige hefter og samlinger, både lette og svære, som indeholder eksempler lige fra den gregorianske til vor tids musik.

Præsenterer man nu et sådant hefte for en elev, og lader man ham eller hende selv vælge den næste opgave, har de fleste pædagoger sikkert erfaret, at valget oftest falder på et wienerklassisk værk eller måske på et stykke af Bach eller en anden af baroktidens mestre. Sjældnere vælges romantisk musik - og endnu sjældnere den helt gamle musik eller den helt nye.

Og iøvrigt er de eksempler på ny musik, som man finder i undervisningslitteraturen, som regel ikke af den mest chokerende slags.

Det er der i og for sig ikke noget mærkeligt i, da vi stadig er godt forankret i dur-moll-systemet, hvis tonesprog i nogen grad adskiller sig fra kirketonearternes på den ene side og nutidens på den anden.

Men hvad er grunden til, at vi bliver hængende i musik, der er 200-300 år gammel?

Den er så god, siger eleverne.

Ja vist er den det. De komponister, hvis værker vi stadig spiller, var geniale.

Men findes der da ikke geniale komponister i vore dage?

Det gør der sikkert, men vi kan ikke forstå dem - de er så indviklede, og de lyder så mærkeligt.

Det mærkelige ligger nu snarere i, at den ny musik - som iøvrigt slet ikke er ny mere - stadig lyder mærkeligt i mange menneskers øren.

Allerede omkring århundredeskiftet blev de værker skrevet, som tydelig viste, at vejen nu gik bort fra dur-moll henimod atonalitet, de tolv toners ligeberettigelse.

Tonesproget forandrede sig så meget, at der måtte skabes et sæt ny teoretiske regler til at holde styr på det.

Komponisten Arnold Schönberg udtænkte teorien for 12-tone-systemet, den serielle teknik, ud fra sin egen musik, og i dag findes næppe mange komponister, som ikke på en eller anden måde står i gæld til ham.

Nogle af dem fører disse hans ideer ud i konsekvenser, som Schönberg næppe selv havde tænkt sig.

Og nu kommer jeg så endelig til det, der for mig er det centrale spørgsmål: Hvordan skal vi kunne følge med i alt det nye, der skabes i dag, når vi ikke engang er fortrolige med den musik, der ligger til grund for det?

Om denne meget udbredte mangel på fortrolighed siger komponisterne, at den skyldes pædagogerne - vi lader ikke vore elever spille deres musik og hindrer dem derved i selv at prøve at finde ud af, om der er noget ved den.

Og pædagogerne svarer, at det er komponisternes egen skyld - de vil ikke, eller kan ikke lave musik for begyndere eller elever på mellemstadiet.

Heldigvis er der undtagelser - Finn Mortensen er en af dem.

I sit lille hefte »12-tone-teknik for begyndere« viser han, hvordan han benytter en række af tolv forskellige toner som materiale til nogle små kompositioner.

Det er kun den måde han benytter tonerne på, der er seriel - formen, rytmikken, dynamikken og notationen er traditionel.

Nu skylder han os at vise, hvordan også disse sider af musikken kan behandles serielt.

I sit hefte begynder han med at sti'le de tolv toner op i en række - rækkefølgen kan være tilfældig valgt, eller den kan være udtænkt med den videre behandling for øje. Rækken rytmiseres derefter, og så kan legen begynde.

ANMELDELSE__________________

Interessant 12-tonemusik

Dansk musikpædagogisk forening inviterede fredag aften sine medlemmer til demonstration af 12-tonemusik for begyndere. Man havde lånt lokaler i Det fynske Musikkonservatorium.

Musikpædagogen fru Inger Alsted berettede om tilrettelæggelse af arbejdet med Finn Mortensens 12-tone-musik og demonstrerede med flinke elever.

Finn Mortensen viser i sit lille hefte »12-tone-teknik for begyndere«, hvordan han benytter en række af tolv forskellige toner som materiale til nogle små kompositioner - måden, han benytter tonerne på, er seriel, mens form, rytmik, dynamik og notation er traditionel.

Der begyndes med at stille de tolv toner op i en række - rækkefølgen kan være tilfældig valgt - rækken rytmiseres - og så kan eleven udfolde sin fantasi. En glimrende måde at få det skabende frem i musikudøveren.

En virkelig forfriskende idé for den pædagog, der har elever, som er vågne og modtagelige for andet og mere end de gængse ting, der anvendes som undervisningsmateriale.

Fyns Tidende 17. jan. 1970

Kontingent til DMp F

Medlemmerne gøres opmærksom på, at der, såfremt kontingentet til DMp F ikke er rettidigt indbetalt, ved fornyet opkrævning i henhold til lovene vil blive påført renter fra forfaldsdagen og et ekspeditionsgebyr på kr. 5,-. Forretningsudvalget.

Dansk Musikpædagogisk Forening

Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag), Puggårdsgade 13 1573 København V. Telf. (01) 11 4021. Musikpædagogen udgives af DMp Fs bestyrelse. Ansvarshavende redaktør: Erik Broe Christensen.