Gennemskæring

Bent Lorentzen:

GENNEMSKÆRING

I anledning af ur-opførelsen den 1. april af ny århusiansk orgelmusik har DMT inviteret de pågældende komponister til at gøre rede for deres stykke og ders forhold til orglet. Endnu har kun Bent Lorentzen indsendt sin redegørelse, som vi hermed bringer.

I mange år har orglet ikke tiltrukket mig så meget, at jeg har haft lyst til at skrive for instrumentet. Det skyldes sikkert den polyfone binding, en art arvelig belastning, som orglet løber rundt med. At instrumentet også i kraft af sin placering er nært knyttet til de kirkelige handlinger, gør det ikke lettere at tænke i selvstændige kompositoriske baner. Men Ligeti, Karl-Erik Wellin, Jan W. Morthenson m. fl. har vist at den arvelige belastning kan fjernes, og tænker man utraditionelt, har man foran sig en lang række helt nye og friske muligheder.

Elektronmusikkens eksperimentelle væsen og monsteragtige apparatur har sikkert også beredt vejen for mig til orglet, dette kolossale musikinstrument med sin frygtindgydende mekanik.

Min første orgelkomposition skal hedde Intersection på dansk gennemskæring. Denne titel hentyder til, at stykket er opbygget over to klanglige akser, der skærer hinanden. Illustrationen viser tydeligt denne idé i baggrundsstoffet, hvor man vil kunne følge den ene linie, der beskriver et klangforløb, med faldende tonehøjde: høj porøs - klangsammenbinding - ren, dyb, tordenagtig. Den anden linie har stigende tonehøjde:

hæs, luftfyldt - snerrende - mixturagtig - max. højeste tone. I disse to liniers skæringspunkt finder vi i forgrundsstoffet en kæmpecluster, som hele kompositionen er bygget op omkring.

Før dette skæringspunkt finder vi en artikulation, der består af korte høj-dyb clusters og efter finder vi en slags omvendingsfigur: dyb-høj (og lang).

Problemet for mig har været at få orglet til at sige lige netop sådan, som man ved skrivebordet havde forestillet sig, at det skulle lyde. Organisten Jesper Jørgen Jensen og jeg har allerede tilbragt en masse timer med at gennemprøve den ene skitse efter den anden, og i skrivende stund er dette empiriske arbejde endnu ikke tilendebragt; men stykkets klanglige konturer begynder dog at tegne sig tydeligere og tydeligere.

Et andet problem er, at en orgelkomposition gerne skal kunne spilles på andet end det instrument, hvorpå stykket første gang skal spilles, d.v.s. man må tænke bredt og ikke basere sit stykke på et eller andet specialarrangement, som kun findes på det orgel vi tilfældigvis er henvist til at prøve på.

Bent Lorentzen.