Una Voce - nu også i Danmark

Af
| DMT Årgang 45 (1970) nr. 03 - side 65-66

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

N. Rosendal-Hansen:

UNA VOCE — NU OGSÅ I DANMARK

Til støtte for den gregorianske sangs fortsatte praktiske brug er foreningen Una Voce dannet. En af lederne af foreningens danske afdeling beretter om ideerne bag dannelsen.

I maj måned 1964 udkom der i Frankrig en bog af Madame Bernadette Lecureux, (den kendte katolske skribent Cerbelaud Salag-nac's hustru), med titlen: »Latinen, Kirkens sprog«. - Denne bog gav stødet til, at Abbé Caillon opfordrede Monsieur Salagnac og Madame Lecureux til at skabe en bevægelse til bevarelse af den gregorianske sang og specielt af den latinske liturgi indenfor den katolske kirke. Abbé Caillon kunne henvise til, at en sådan bevægelse under ledelse af dr. Borghild Krane var under opbygning i Norge. - For den, der ikke måtte have fulgt udviklingen i den katolske kirke efter 2. Vatikankoncil, bør det måske her indskydes, at den liturgiske udvikling i moderkirken efter koncilets vedtagelse af liturgidekretet »De sacra liturgia« i december 1963 var ved at løbe helt grassat. - Der var faktisk ikke de liturgiske misfostre, man ikke blev konfronteret med, og det alene i en naiv fejlfortolkning af Pave Johannes d. 23's magiske ord: »Messen på modersmålet«. ... Så stiftedes da i krypten i den parisiske sognekirke Saint Charles de Monceau den 19. december 1964 en bevægelse med det ovenfor nævnte formål. - Men man manglede et navn til den, og - hvor grotesk det end må lyde i manges øren idag - blev en af de store dominikanere, Très Révérend Père Reginald Omez, tidligere prior ved dominikanerklosteret i Paris i Rue du Faubourg St. Honoré, nu præst for de franske katolske skribenters organisation, der foreslog navnet »Una Voce«, én røst, - to ord lånt fra slutningen af den hellige Treenigheds præfation i den latinske messe. Denne første Una Voce-sammenslutning fik hurtigt følgeskab af søstersammenslutninger i 18 forskellige lande, og nu sidst som nr. 19 er Danmark kommet med, idet der her er dannet en gruppe, som foreløbig i sin fire uger lange levetid har haft positive henvendelser fra over 100 præster, ordenssøstre og lægfolk. Una Voce i Danmark er ikke tilsluttet den allerede eksisterende internationale federation, men modtager naturligvis korrespondance derfra. - Den er ikke en negativ organisation, som ser det som sin opgave at kæmpe imod noget, - tværtimod er dens formål positivt, idet den ønsker at kæmpe for, i særdeles grad for bevarelsen af den gregorianske kirkesang og det latinske sprog i den katolske messe.

Grundlaget for gruppens aktion er først og fremmest følgende afsnit fra »De sacra liturgia«:

nr. 36, §1: Brugen af det latinske sprog bibeholdes i den latinske ritus med undtagelse for gældende særrettigheder.

nr. 54: ... Man skal alligevel sørge for, at de troende er i stand til på latin at recitere eller synge de af messens faste dele, som tilkommer dem.

nr. 114: Kirkemusikkens skat må omhyggeligt bevares og dyrkes. Arbejdet med kirkekorene må stadig fremmes specielt ved domkirkerne. Biskopperne og de andre sjælesørgere skal med iver se til, at hele menigheden under alle sungne gudstjenester tager aktivt del i sangen.

nr. 116: Kirken anerkender den gregorianske sang som den romerske liturgis egen. - Den skal derfor normalt have førstepladsen i de liturgiske handlinger. Andre former for kirkemusik, specielt de poly-fone, skal på ingen måder udelukkes fra gudstjenesten, når de bare svarer til den liturgiske handlings ånd.

Det må stå klart for enhver, hvor barsk det så end lyder, at såfremt man i kirken giver det latinske sprog et spark, - ja, så sparker man samtidig også den gregorianske sang ud i mørket, al den stund disse to medier er uløseligt sammenknyttet. Tvivler man på dette postulat, kan man blot lukke op for radioens liturgiske morgenandagt fra Københavns Domkirke og høre, hvor man her dagligt kæmper en fortvivlet kamp for at få den gregorianske melodi og rytme til at forenes med det danske sprog, - resultatet er beskæmmende. - Med megen undren er det da også, at man ser kultur- og pressepersonlig-heder rundt om i verden føre sig frem med påstand om latinens endelige afskaffelse som kirkens liturgiske sprog . - Una Voce kan ikke anerkende dette standpunkt, men ønsker netop kirkens traditionelle sprog og sang bevaret, det, som nu i over tusinde år har kaldt præster, ordensfolk og lægfolk til bøn i klostre og kirker. Una Voce anser den gregorianske kirkesang for en af den vesterlandske kulturs største skatte, og den anerkender i dyb taknemmelighed det genskabelses- og fornyelsesarbejde, der er udført i over hundrede år i Soles-mesabbediet under Dom Mocquereau og nu sidst under Dom J. Gajard's inspirerende og fromme ledelse. - Una Voce ønsker at arbejde henimod, at denne sang skal bestå, ikke alene som en dyrebar skat i abbedierne i Solesmes og Fontgombault, men også som en stadig praktisk mulig menighedssang i de katolske sognekirker, sålænge nutidens kirkemusikere endnu ikke har haft evne og guddommelig inspiration til at skabe liturgisk musik, der bare sniger sig op over det middelmådige. - Una Voce indbyder alle, også ikke-katolikker, til at deltage i arbejdet for den gregorianske korals og det latinske sprogs bevarelse i liturgien idag. Vi kalder på alle mennesker af god vilje til at tage del i vor samarbejde. Vi er i stadig kontakt med Solesmes-benediktinerne ved deres fremragende kantor Dom Gajard og med den også herhjemme kendte Père Bruno Guerner, kantor ved abbediet Saint-Benoît-sur-Loire. Père Bruno's kurser over den vanskelige gregorianske rytme glemmes sent i de danske benediktinerindeklostre Set. Lioba på Frederiksberg og Vor Frue Kloster ved Birkerød, - og uden hans energiske indsats, der kom i stand ved danske Una Voce-lederes indgriben, havde vi måske i dag helt måttet undvære den latinske koral i et par af vore mest betydelige danske klostre. Endelig skylder vi retfærdigheden at nævne, at vi med glæde har hørt Set. Ansgar kirke og Jesu Hjerte kirke synge gregoriansk koral for - undskyld det verdslige ord! - fulde huse.

Una Voce står åben også for Dem. Vi udsender med mellemrum meddelelsesblade om liturgiske forhold i ind- og udland. Una Voce's adresse er: c/o Rosendal-Hansen, Maglekildevej 6, 6., 1853 Kbhvn. V.