Hvorfor ikke tubaen?

Jørgen Voigt Arnsted:

HVORFOR IKKE TUBAEN?

Der er i disse dage udsendt en folder fra Foreningen Norden indeholdende regler og betingelser for deltagelse i Nordiske musikkonkurrencer for unge kunstnere 1970. Denne gang er konkurrencen åben for træblæsere og messingblæsere. Disse konkurrencer er en positiv nyskabelse, som vil virke inspirerende på unge musikere i Norden. Sådanne konkurrencer har før været begivenheder som foregik i det fjerne udland. Den nordiske konkurrence er åben for følgende instrumenter: fløjte, obo, klarinet, fagot, trompet, waldhorn og trombone.

Efter at have læst rækken af instrumentnavne, vil enhver musiker spørge, hvorfor er tubaen ikke med? Trompet - horn - trombone og tuba er lige så fast en bestanddel af symfoniorkestret som fløjte, obo, klarinet og fagot er det. Ved at udelade tubaen stille Foreningen Norden en gruppe af unge instrumentalister dårligere end deres kolleger fra de indre instrumentgrupper. Da det er uden for al tvivl at de nordiske juryers medlemmer er vidende om tubaens eksistens er denne udeladelse sket bevidst. En sådan handling må for mig at se være en diskriminering af tubaen og et tilfælde af bagstræb som ikke er nordiske musikere værdigt.

Jeg er vidende om 3-4 unge danske tubaister, som opfylder betingelserne for at deltage i konkurrencen.

Hvis de øvrige nordiske lande hver har et lignende antal unge tubaister, har Foreningen Norden udelukket ca. 20 unge kunstnere fra at deltage.

Da en af motiveringerne for at afholde disse konkurrencer er at udbrede kendskabet til nordisk musik, er dette tilsyneladende en hindring for tubaens medvirken.

Jeg kan dog oplyse de nordiske juryer om, at der findes 2 danske kompositioner for tuba, 1. John Nielsen: Bagateller for tuba og strygere, 2. A. Albeck: Ode til tuba. Vedrørende det sidste værk er undertegnede i besiddelse af originalmanuskriptet som foreligger med klaverstemme og symfoniorkesterpartitur. Hvis de øvrige nordiske landes komponister har produceret blot en komposition for tuba pr. land, er antallet tilstrækkeligt til at udfylde punkt c. i instrumenternes repertoireliste i konkurrencereglerne.

Skulle antallet af nordiske kompositioner ikke være stort nok, synes jeg ikke, at det berettiger til at holde tubaen uden for. Originale kompositioner for tuba findes i stort tal i andre lande, og jeg henviser til den følgende oversigt over værkernes antal og komponisternes navne.

Inden denne oversigt, føler jeg mig nødsaget til at give en kort orientering om tubaens historie.

Under de foreliggende omstændigheder kunne man føle sig fristet til at tænke den mulighed, at jurymedlemmernes kendskab til tubaen ikke er fyldestgørende.

Efter at ventilsystemet var blevet opfundet og udviklet i tiden 1815-1830 blev det muligt for trompet og waldhorn at spille mere end natur-tonerækkerne. De kunne nu være melodiførende på linie med træblæserne.

I forbindelse med ventilernes opfindelse blev tubaen konstrueret.

De første kendte komponister der indførte tubaen i opera- og symfoniorkesterpartiturerne var bl. a. Richard Wagner, Franz Liszt og vor egen Niels W. Gade - dette skete i 1840'erne.

Herved mistede de gamle basinstrumenter, serpent og ophicleide deres plads i symfoni- og operaorkestrene. Der blev i mange år ikke skrevet sololiteratur for tubaen.

Grundene hertil er bl. a., at den ikke straks var konstrueret således, at den var egnet for solospil, at flere lande producerede hver sin tubatype og sidst, men ikke mindst - de fleste forfattere af instrumentationslærebøger omtaler tubaen lidet flatterende, bl. a. Ebenezer Prout og H. Berlioz.

Her følger nu en kort oversigt over det antal originale kompositioner for tuba, som jeg er vidende om. I optællingen er kun medtaget større seriøse værker.

Tyskland, Rusland og England. 12 kompositioner af bl. a. Paul Hindemith, Joachim-Dietrich Link, Alexander Tchérépnine, R. Vaughan Williams og Malcolm Arnold.

Amerika. 35 kompositioner af bl. a. Vincent Persichetti, Halsey Stevens, Martin Vernon, Alec Wilder, Jan Krzywick, Randell Croley, Peter Sacco, W. Hartley og G. F. Mc Kay.

Frankrig. 40 kompositioner af bl. a. Eugene Bozza, Charles Brown, Eugène Bigot, Jaques Casterede, A. Desencios, A. Ameller, C, Pascal, Pierre Petit og Henri Tomáši.

I det følgende forslag til en repertoireliste for tuba til den nordiske konkurrence for unge blæsere, er fransk musik kun medtaget som et alternativ. Tubaen i Frankrig er bygget i en højere stemning end andre landes tubaer. Det franske repertoire bliver af en del tubaister uden for Frankrig betegnet som mere egnet for bastrombone eller baryton.

Forslag til obligatoriske konkurrenceværker for tuba:

a. R. Vaughan Williams: Concerto for basstuba and Orchestra.

b. Malcolm Arnold: Fantasy for solotuba op. 102.

c. John Nielsen: Bagateller for tuba og strygere. - Paul Hinde-mith: Sonata - Vincent Persi-chetti: Serenade nr. 12 for solotuba op. 88. - Alec Wilder: Suite nr. 1.

d. Arthur Franckenpohl: Concertino for tuba and strings ell. Eugène Bozza: Concertino pour tuba en ut et orchestre.

Da der findes flere værker for tuba og orkester, som jeg ikke er i besiddelse af, er det muligt, at enkelte ændringer kan forbedre listen. Muligheden for tilstedeværelse af flere skandinaviske værker for tuba er også til stede. Det må tilføjes, at jeg er for gammel til selv at kunne deltage i konkurrencen.

Jørgen Voigt Arnsted,

tubaist i Odense Byorkester.

Lærer ved:

Det jydske Musikkonservatorium

Det fynske Musikkonservatorium

NB. Den 12. september 1835 udtog generalmusikdirektør W. Wieprecht og instrumentmager J. G. Moritz, Berlin, patent på den første tuba. I september d. å. begynder den nordiske konkurrence for unge blæsere, men uden deltagelse af 135-års fødselaren tubaen.

Nordiska Studentrådens samarbetsorgan for musikutbildning

Sekretariatet H. C. Andersens Boulevard 36, DK 1553 København V Danmark.

I dagene 18. og 18. april afholdt NSSM »Nordisk Konferens« i Helsinki.

NSSM - Nordiska Studentrådens Samarbetsorgan for Musikutbildning - blev dannet i Stockholm den 13. februar i år, og konferencen er organisationens højeste beslutten-de myndighed. Den omfatter studenter-repræsentanter fra de læreanstalter, som uddanner studerende til den professionelle musikudøvelse i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Hvert land vælger suverænt sin repræsentation fordelt med 3-2-2-2-3, - ialt 12 medlemmer.

Helsinki-konferencens opgave var at nå frem til endelig konstitution og juridisk grundlag, samt at opnå enighed om de elementære grundlæggende principper, der skal være basis for det fremtidige arbejdsprogram og hele det fremtidige virke.

Konferencen nedsatte af sin midte et præsidium sammensat af eet medlem fra hvert land, og valg af dette.

Præsidiets opgave er at være rådgivende i perioden mellem 2 konferencer, at løse de forpligtelser konferencen har pålagt det gennem NSSM:s arbejdsprogram, at træffe beslutninger i hastesager, samt at forberede næste konference i Oslo den 3. og 4. oktober 1970.

NSSM's sekretariat følger sekretæren og vil indtil næste konference være placeret i København, hvor også det første præsidiemøde finder sted.

Præsidiets medlemmer er: Gunnar Germeten, næstformand ved Elevsamfunnet, Musikkonservatoriet i Oslo. - Chr. Ancher Grøn, formand for De studerendes Råd ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, København. - Jarmo Kokkonen, formand for Elevkåren ved Sibelius-Akademien, Helsinki. -

Bjørn Stålne, formand for Elevkåren ved Kgl. Musikhögskolan, Stockholm. - Islands repræsentant er endnu ikke valgt.

NSSM's sekretariat varetages af Inge-Marie Vestergaard, Danmark.

AVANTGARDE

I SOMMERVARMEN

På refugiet »Fuglsang« 7 km fra Nykøbing Falster i retning mod Nysted afholdes søndagene den 7. juni og 5. juli kl. 15.00 to koncerter under fællestitlen »Avantgarde i sommervarmen«. Koncerterne, der er led i koncertrækken »Kammerkoncerter på Fuglsang« præsenterer, som titlen antyder en række moderne kammermusikværker. Ved den første koncert præsenteres bl. a. værker af unge danske komponister uropført i løbet af det sidste års tid i »Studiekredsen for ny musik« på Det kgl. dansk Musikkonservatorium, således Finn Dornbys oratorium »Skabelsen« til tekst af Poul Borum, Tom Nybye-Kristensens trio for to janitscharer og klaver »2+1«, nogle sange til tekster af Ho Chi Minh af undertegnede, men muligvis rummer koncerten også en uropførelse af Henrik Colding-Jørgensens »Mourn« for sologuitar spillet af Ingolf Olsson m. m. Ved koncerten søndag den 5. juli førsteopføres lannis Xenakis kammermusikværk »Morsima-Amorsima« for violin, cello, bas og klaver med bl. a. violinisten Niels Nielsen, som endvidere vil opføre et endnu ikke fastlagt violinværk af moderne udenlandsk oprindelse, endvidere en uropførelse af en saxofonkvintet af Poul Ruders m. m. Fjeld Simonsen.