RISM: Repertoire Internationale des Sources Musicales

Af
| DMT Årgang 45 (1970) nr. 04 - side 91-96

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Nanna Schiødt:

RISM: REPERTOIRE INTERNATIONALE DES SOURCES MUSICALES

En international fortegnelse over musikalske manuskripter og tryk fra før 1800 er ved at blive skabt, og i anledning af, at registreringen af alle flerstemmige trykte musikalier og musikteoretiske værker nu er tilendebragt for Danmarks vedkommende, redegør cand. mag. Nanna Schiødt, der forestår den danske del af projektet, for resultatet.

DET INTERNATIONALE OPLÆG

I januar 1952 blev der i Paris holdt en serie møder under International Music Council's auspicier med deltagelse af medlemmer fra International Musicological Society og Association Internationale des Bibliothèques Musicales. Hensigten med disse møder var at afstikke linierne for et projekt, der skulle gå ud på at fremstille en katalog, der kunne erstatte Robert Eitners (1832-1905) to monumentale værker: Biographisch-Bibliographisches Quellen-Lexicon der Musiker und Musikgelehrten der christlichen Zeitrechnung bis zur Mitte des neunzehnten Jahrhunderts (Leipzig 1900-1904) og Bibliographie der Musik-Sammelwerke des XVI und XVII Jahrhunderts (Berlin 1877). Det førstnævnte værk søger at give en komplet fortegnelse over manuskripter og tryk af al musik og musikteori op til 1850 og biografier desuden. Den sidstnævnte katalog giver indhold og findested for alle musik-samlebind (recueils) trykt før 1701. Begge disse værker har været uundværlige for musikvidenskaben lige siden deres fremkomst, men 50 års musikforskning (ofte bygget på Eitners kildeinformation) har kastet lys over meget nyt materiale, og også ændret ved det allerede opgivne. Desuden har to verdenskrige forårsaget, at samlinger har skiftet plads, er forsvundet eller brændt. Eitner var alene om at udarbejde sine kataloger, og det var begrænset, hvad selv denne imponerende mand kunne overkomme. Mange europæiske biblioteker måtte han lade ligge, og Amerika kom slet ikke med. Det kongelige Bibliotek må have sendt ham håndskrevne oplysninger, der er i hvert fald mange morsomme stavefejl i det danske stof. Som det vil fremgå var det på tide at tænke på en »ny Eitner«. I juli 1952 blev en arbejdsplan for projektet vedtaget. Kataloget skulle deles i 2 hovedsektioner:

I. En alfabetisk serie med enkeltkomponister

II. Tre specialserier

A. Manuskript antologier

B. Trykte antologier

C. Musikteori

Den alfabetiske serie fik en lidt anden målsætning end Eitners tilsvarende, idet det besluttedes at udelade biografierne og sætte skæringslinien til år 1800. (Hvis man havde taget 30 år til, ville mængden af stof være blevet fordoblet).

Specialserierne fik følgende underopdeling:

A. Manuskript antologier

1. Antiken, Byzans, Nære og Fjerne Østen

2. Enstemmig musik, religiøs eller verdslig med eller uden tekst, fra middelalderen.

3. Musik fra middelalderen for mere end en stemme.

4. Musik fra det 15. og 16. århundrede for mere end en stemme.

5. Vokal- og instrumentalmusik fra 17. og 18. årh.

B. Trykte antologier

1. Antologier fra det 16. og 17. årh.

2. Antologier fra det 18. årh.

3. Antologier med liturgisk sang fra det 15.-18. årh.

C. Musikteori

1. Mss og tryk fra antikken og fra det Nære og Fjerne Østen

2. Mss og tryk fra middelalderen og renaissance

3. Mss og tryk fra det 17. og 18. årh.

INTERNATIONAL ORGANISATION OG RESULTATER

Ved AIBM mødet i juni 1970 vil der foreligge en opgørelse over, hvor langt man er nået i at opfylde dette idealprojekt. Jeg vil nøjes med her at nævne de RISM-bind, der har set dagens lys. De er alle kommet på Henle Verlag, München-Duisburg.

1) Recueils imprimés, XVIe-XVIIe siècles. (F. Lesure). 1960

2) Recueils imprimés XVIIIe siècles. (F. Lesure). 1964

3) The Theory of Music from the Carolingian Era up to 1400. Vol. I (Smits van Waesberghe, P. Fischer, Chr. Maas). Descriptive catalogue of manuscripts. 1961. Følgende lande er repræsenteret (med RISM's sædvanlige anvendelse af bilverdenens kendings-bogstaver): A, B, CH, DK, F, L, NL

4) The Theory of Music from the Carolingian Era up to 1400. Vol. II. (P. Fischer). Descriptive catalogue of manuscripts. 1968. Indeholder kun Italien.

5) Manuscripts of Polyphonic Music. 11th-early 14th century. (G. Reaney). 1966. Med følgende lande: A, B, CH, D, E, F, GB, l, S, USA, USSR.

6) Manuscripts of Polyphonic Music c. 1320-1400. (G. Reaney). 1969. Med følgende lande: A, B, CH, D, E, F, GB, l, NL, US, PL, Yu.

7) Tropen- und Sequenzhandschriften (H. Husmann). 1964. Med følgende lande: A, B, CH, CS, D, E, F, GB, l, NL, P, S, V (Vatikanstaten).

1) og 2) har alle nationalkomiteer sendt kort ind til. 3)-7) er lavet af specialister, der har gennemgået de enkelte biblioteker.

De to recueils-bind, og hvad der er kommet ind af titler til dem efter deres udgivelse, er i øjeblikket ved at blive analyseret af prof. Brown i USA med henblik på et udførligt komponist- og tekstincipit register. Den alfabetiske series første 3 bogstaver gik i trykken med 10.000 titler i januar 1970.

I Paris 1952 planlagde man også den praktiske og økonomiske side af RISM-projektet. Man bestemte, at hovedredaktionen af katalogen skulle ligge hos et centralsekretariat, men at der skulle være nationalkomiteer i hvert af de lande, der ville deltage, og at disse skulle være ansvarlige for indsamling og registrering af det relevante stof. Det skulle overlades de enkelte lande at sørge for det praktiske og økonomiske arrangement, mens UNESCO's tilskud, der blev givet i oktober 1952, skulle administreres af centralsekretariatet. Indtil den alfabetiske serie startede i april 1960, lå dette sekretariat i Paris på Bibi. Nat, men nu blev der også oprettet et i Kassel.

UNESCO kunne i længden ikke klare den økonomiske side af sagen alene, men heldigvis lykkedes det i 1964 at få tilskud fra to store fonds: Ford Foundation og Volkswagen Stiftung, og hermed var det internationale projekt sikret for lang tid.

DEN DANSKE ORGANISERING

Organisationen af Danmarks deltagelse i RISM blev fra 27. januar 1961 varetaget af en nationalkomité bestående af professorerne J. P. Larsen, N. Schiørring og S. Sørensen, rigsbibliotekar P. Birkelund og førstebibliotekar S. Lunn (RISM-komiteen ændredes lidt i 1967, idet prof. J. P. Larsen trak sig tilbage, og prof. Henrik Glahn indtrådte i hans sted). Det daglige arbejde for katalogen, der allerede havde været i gang nogen tid, blev indtil 1962, videreført af cand. mag. Marie Noske. Man fik i dette tidsrum afsendt sedler til Paris på recueils og musikteori (tryk), dog kun fra Det kgl. Bibliotek. Kulturministeriet gav i 1962 en bevilling til projektets videreførelse.

Siden april 1963 har det daglige arbejde med registreringen, hovedsagelig af noder til den alfabetiske serie, været udført af undertegnede. Efter at der fra rigsbibliotekarembedet var sendt forespørgsler ud til alle de biblioteker, hvor komiteen mente, at der kunne ligge noder, trykt eller skrevet før år 1800, gennemgik man de svar, der var kommet ind. Langt de fleste var negative. Der er flere grunde til denne sørgelige kendsgerning. Musikken var på den tid en brugskunst. Når noderne var slidt op eller gået af mode, blev de smidt væk. Man spillede ikke musik fra tidligere tider. Desuden har bibliotekarerne gennem tiderne ikke altid vidst, hvordan musik skal katalogiseres. Den har stået uden for nummer, hvis det ikke drejede sig om musikteori eller liturgi, hvor man var i stand til at sætte den ind i den eksisterende systematik. Endelig kan man af de gamle kataloger se, at f. ex. brande, må have taget deres del af byttet (Sorø Akademi, Københavns Slot).

De samlinger, der er bedst, kan vi takke enkelte samleres eller musikelskeres gaver til bibliotekerne for, f. ex. Giedde, Bülow, Weyse, Rung, Frankenau og Hjelmstjerne. Det kongelige Teater og Neruda-kvartetten har også efterladt fine samlinger.

Listen over de biblioteker og samlinger, der er repræsenteret i den nationale centralkatalog over trykt musik og musikteori (og dermed også bliver repræsenteret i den trykte RISM-katalog) ser ud som følger:

DKKc København, Claudius' Musikhistoriske Samling

DKKh København, Københavns Kommunes Hovedbibliotek

DKKk København, Det kongelige Bibliotek

DKKm København, Musikhistorisk Museum

DKKmk København, Det kongelige danske Musikkonservatorium

DKKu København, Universitetsbiblioteket l

DKKv København, Københavns Universitets Musikvidenskabelige Institut

DKKt København, Teaterhistorisk Museum

DKOI Odense, Landsarkivet for Fyn

DKOu Odense, Odense Universitetsbibliotek

DKRk Ribe, Ribe Stifts og Katedralskoles Bibliotek

DKSa Sorø, Sorø Akademi

Næstved, Herlufsholm Kostskoles Bibliotek er overført til DKOu

Odense, Stiftsbiblioteket er overført til DKOu

Man har selvfølgelig gjort sit yderste for at få alt med, men det ville kun være glædeligt, hvis der skulle dukke ting op, der har undgået vor opmærksomhed.

Som det vil fremgå af listen, er Århus Statsbibliotek desværre ikke repræsenteret i centralkatalogen, idet man der har sendt de eksisterende trykte kataloger direkte til Kassel, hvor de relevante RISM-tryk er blevet extraheret. Ligeledes er Det kgl. Biblioteks musikteori heller ikke at finde blandt kortene, da den blev katalogiseret på så tidligt et tidspunkt, at det internationale standardkort og den nugældende katalogiseringsmetode ikke blev anvendt. Man vil forsøge at få de ca. 300-400 sedler omskrevet og sat ned til de øvrige.

KATALOGENS OG SEDLERNES INDRETNING

Centralkatalogen består af knap 5000 kort, der er anbragt rent alfabetisk efter komponist, udgiver eller titel. Sidst i katalogen er alle titler, der begynder med et tal, anbragt. Der er anvendt deskriptiv katalogisering, hvilket vil sige, at titelbladene er afskrevet nøjagtigt som de er trykt, hvilket igen vil sige, at man ikke finder alle Haydn's strygekvartetter under bogstav K, men må lede både under Q(uartetto), G(rande quartette) 3 (grandes quartettes) etc. Mozarts Don Juan kan også have mange »indgange« alt efter hvilket »lay out« (somme tider med stavefejl) forlæggeren har haft lyst til at lade musikken fremtræde under.

Alle sedler har i øverste højre hjørne et kodenummer, der eentydigt henviser til den pågældende node, f. ex. DKKmk R 67, der betyder, at der i Danmark, i København, på Det kongelige danske Musikkonservatorium er katalogiseret en node fra før år 1800 til
RISM-katalogen, som nr. 67. På kortene fra Det kongelige Bibliotek står koden i nederste linie, f. ex. DKKk mu 6510.1231, hvilket betyder, at der i Danmark, i København, på Det kongelige Bibliotek, d. 12. oktober 1965 er katalogiseret en node fra før 1800 (cifrene fra 31-49) som nr. 1 den dag. Når man bestiller noderne skal hele kodenummeret med, så skulle man være sikker på at få den rigtige node.

Efter angivelse af komponist, udgiver eller forfatter følger på kortet den nøjagtige afskrivning af titelbladet, der f. ex. kan vise små afvigelser de enkelte udgaver imellem, l linien umiddelbart efter følger Impressum, der giver: by, år, navn på trykker eller forlægger og i de fleste tilfælde også adressen i den pågældende by. Til sidst står plade- og/eller editionsnummer. Adresserne og pi.ed.numrene er som bekendt vigtige, når man vil tidsbestemme en node, der ikke er dateret, hverken på titelblad eller i forord. På Det kgl. Bibliotek findes en seddelkatalog, hvori kortene er nedsat efter forlægger, (dog kun DKB's kort). Man kan her få et interessant overblik over de enkelte forlags produktion, og evt. sammenligne med de gamle, i noderne trykte forlagskataloger (når et sådant findes, er det på RISM-katalogsedlen angivet med ordet »Katalog«).

Efter Impressum kommer i næste linie henvisning til tematisk fortegnelse, hvor en sådan har foreligget (Köchel, Hoboken, Bach Werke Verzeichnis, Wotquenne). Mange tematiske fortegnelser er blevet udgivet det sidste par år, og katalogen burde ajourføres med hensyn til dette punkt.

Til sidst på katalogsedlerne står Noten. Heri angives alle de oplysninger om den pågældende node, der ikke er kommet frem i den første del af kortet. Først står altid, hvilken form noden fremtræder i, om det er partitur eller stemmer, sang, violin, klaver o.s.v. Så følger oplysninger om, hvor mange bind og hvor mange sider der er, hvilke stemmer der indgår i materialet, og hvilke der evt. mangler. Så følger angivelse af, på hvilket sprog noden er trykt, om der er forord, Subskriptionsliste, illustrationer, skriftlige tilføjelser af interesse (provenions). Til sidst ser man, om noden er lavet som pladetryk eller typetryk, og hvilket format den har.

Jeg har nævnt, at katalogerne, der er aftrykt i selve noden, indeholder megen interessant information. Det samme kan siges om subskriptionslisterne (hvem købte noder dengang?), og forordene, der kan strække sig fra et par linier til hele afhandlinger (dedikationer er ikke medtaget på kortene). Titelbladenes form og indhold gennem tiderne kunne det også være interessant at undersøge (og f. ex. sammenligne med stilarter uden for musikken), eller portrætter og scenebilleder fra operaer. Endelig kan man også ud fra kortene se, hvilke forlæggere, der bruger pladetryk, og hvilke der bruger typetryk, og i hvilke perioder og lande.

KORT BESKRIVELSE AF SAMLINGERNE

Der er forbavsende ringe overlapning mellem de enkelte samlinger. Dog har jeg fundet J. A. P. Schulz's Høstgildet og Peters Bryllup overalt, ligeledes Schiør-rings Koralmelodier i deres forskellige udgaver. Ofte supplerer samlingerne hinanden. En kvartet, der manglede i rækken det ene sted, står i et andet bibliotek, et defekt exemplar af en node findes komplet et andet sted, eller en node eller teoribog kan findes i forskellige udgaver de forskellige steder. Der kan også være stor forskel på indbindingen, der i langt de fleste tilfælde er original, men selvfølgelig mere eller mindre velbevaret. De smukkeste bind har jeg set på Det kgl. Bibliotek, i Sorø og i Herlufsholmarkivet.

Næsten hver eneste samling har materiale, der på en eller anden måde fremhæver den for de andre. I det følgende vil jeg ganske kort gennemgå listen over de registrerede samlinger i den orden og med de forkortelser, der er angivet i den ovennævnte liste.

DKKc. Denne samling, ca. 150 titler, er nu opstillet særskilt på Musikhistorisk Museum. Den har fine svenske tryk, som ikke ses andre steder, og udmærker sig, så vidt jeg kan se også ved sin musikteori.

DKKh. 41 titler i god stand og hovedsagelig trykt af S. Sønnichsen blev fundet her. Overraskelsen var Hans Mikkelsen Ravns Heptachordum Danicum.

DKKk. Ca. 2000 titler. Kammerherre Gieddes Samling må nævnes først, som den interessanteste og mest afrundede og velbevarede. Giedde spillede selv fløjte, så dette instrument præger selvfølgelig kompositionerne (ca. 400 titler), der hovedsagelig stammer fra anden del af det 18. årh. Dernæst må fremhæves noderne fra Det kongelige Teater, der både omfatter operaer, syngespil og symfonier. Det vil dog først blive muligt at få et samlet billede af den musikalske aktivitet ved teatret, når håndskrifterne kommer med. Statens humanistiske forskningsråd har netop med en toårig bevilling gjort det muligt for mig at supplere katalogen over de trykte musikalier med en katalog over alle musikhåndskrifter fra før år 1800 som befinder sig i Danmark, (I Gieddes Samling er såvel tryk som mss registrerede og kortene tilgængelige i DKB's katalogværelse). Endelig finder man de ældste udgaver og fineste bind i den samling der udgør en del af grundstammen i Det kgl. Bibliotek. Det drejer sig især om stemmebøger, og vel at mærke er disse næsten alle komplette.

DKKm har ca. 150 titler. Musikalierne er hovedsagelig danica, og i teorisamlingen er det så vidt jeg kan se, særlig litteraturen om instrumenter, der er sjælden.

DKKmk. Ca. 350 titler. Her må jeg særlig fremhæve den udsøgte samling af kvartetter (Neruda?) som i fin og komplet stand strækker sig fra ca. 1750-1850.

DKKu. Praktisk talt alle musikalier herfra er overført til DKB. Dog findes bl. a. Voigtländers: Allerhand Oden und Lieder fra 1642 stadig på biblioteket.

DKKv, ca. 350 titler. Blandt mange interessante og værdifulde er en morsom lille »række«: Extrait d'airs choisies, des opéras nouveaux (18 hefter), der både hvad tryk og indhold angår kunne være værd at kigge nærmere på. (Hvis de to manglende hefter skulle dukke op, ville det være rart).

DKKt. l Hofteatret (14 titler) fandtes Thielos Oder til den danske Skueplads, 1. og 3. samling, som ellers kun findes i et exemplar på DKB.

DKSa, ca. 80 titler, der næsten alle stammer fra kammerherre Biilows samling. Denne bærer ligesom Gieddes samling præg af, at kammerherren selv spillede fløjte, og der er mange fine tryk fra sidste halvdel af 18. årh. imellem. Samlingen er dog ikke så stor og velplejet som Gieddes.

DKOI har kun ganske få titler, men de er til gengæld sjældne. Bl. a. drejer det sig om Søren Terkel-sens »Astree Sjungekor«, der står i Karen Brahes Bibliotek.

DKOu har nu både Odense Stiftsbibliotek (med bl. a. C. Ph. Em. Bach's Versuch über die wahre Art das Ciavier zu spielen, komplet i en fin førsteudgave) og Herlufsholm Kostskoles Bibliotek med noder der næsten alle stammer fra før år 1650. Desværre drejer det sig hovedsagelig om stemmesæt, der alle mangler en til flere stemmer, men det kan der forhåbentlig rådes bod på, når den store RISM-katalog kommer, og de manglende stemmer måske dukker op på udenlandske biblioteker. Også en del tidlig musikteori er fundet i DKOu.

DKRk. I Ribe, hvor man kunne have ventet at finde mange musikalske spor, var der så at sige intet tilbage. 7 titler var resultatet af en ihærdig gennemsøgning af kister, kasser og reoler og lofter i Katedralskolens gamle bibliotek. Heller ikke kirkeloftet eller orgelbænken gemte musikalske værdier, og det var ikke muligt at finde en eneste salmebog, hverken med eller uden noder fra før år 1800, hvilket er så meget des mere mærkværdigt, som der var store samlinger af bibler, bibelfortolkninger og prædikener fra denne tidlige periode.

Efter denne korte gennemgang af samlingerne kan jeg ikke lade være at takke for den store interesse og hjælpsomhed, som bibliotekarerne ved alle de nævnte biblioteker har udvist, selv om musikalier ikke er det, man alle steder normalt beskæftiger sig med.

Med RISM-centralkatalogen skulle et ret store musikkildemateriale være gjort tilgængeligt. Det kan anskues og behandles under mange synsvinkler, og vil også i mange tilfælde med held kunne synges og spilles igen. Der er dejlig musik, og gode tekster imellem, selv om en stor del af den katalogiserede musik må henregnes til datidens pop. Men også denne må registreres omhyggeligt, da den jo er med til at give et billede af vore forfædres smag og tidsfordriv.

Centralkatalogen er tilgængelig på Det kgl. Bibliotek, hvor man kan bede om den i katalogværelset. På hvert af de indgåede biblioteker findes desuden en registrant over det pågældende biblioteks RISM-beholdning.

Årgang 45/1970, nr. 04