Aktuelt

AKTUELT

Spørgsmålet om undervisningen i sang og musik i folkeskolen optager sindene stærkt netop nu, blandt andet på grund af de nye læseplaner. Endvidere er statsprø-vede musikpædagogers stilling (uanset fag) indenfor hele uddannelsesbilledet - ikke mindst med hensyn til efteruddannelsesmuligheder - genstand for overvejelser af både pædagogisk og politisk art. Det vil derfor være aktuelt at citere uddrag af lov nr. 235 af 8. juni 1966 om uddannelse af lærere til folkeskolen samt af dertil hørende bekendtgørelse af 19. juni 1969:

LOV Læreruddannelsen.

§ 6. Uddannelsen skal for alle studerende omfatte:

1) de pædagogiske fag: pædagogik og psykologi, undervisningslære, praktisk skolegerning og pædagogisk speciale,

2) fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, regning og kristendomskundskab,

3) grunduddannelse i tre af fagene formning, sang/musik, legemsøvelser og håndarbejde efter den enkelte studerendes eget valg

4) samtids- og samfundsorientering,

5) videregående uddannelse i to af folkeskolens fag (linjefag),

6) supplerende kursus og fællestimer.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte uddannelse kan de studerende vælge

a) uddannelse i et yderligere linjefag,

b) undervisning (frilæsning) i form af kursus eller studiekredse,

c) undervisning i instrumentalmusik, herunder orgelspil.

BEKENDTGØRELSE § 31. Seminariet tilbyder de studerende undervisning 5

1) instrumentalspil, herunder orgelspil,

2) svømning,

3) maskinskrivning.

Stk. 2. Instrumentalspil bortset fra orgelspil har én time ugentlig pr. hold. Timetallet for maskinskrivning fastsættes af seminariet med undervisningsdirektørens godkendelse.

Stk. 3. Undervisningen i orgelspil og svømning tilrettelægges sådan, at studerende, der ønsker det, kan aflægge prøve efter regler, der vil blive fastsat særskilt. Seminariet foranlediger de pågældende prøver afholdt. Bevis udstedes efter reglerne om prøverne.

Sang/musik (grunduddannelsesfag).

§ 48. Formåiet er, at de studerende får inspiration, faglig indsigt og øvelse som forudsætning for at bruge sang og musik som led i skolearbejdet.

Stk. 2. Indholdet er

1) Gennemgang og indøvelse af et udvalg af sang- og salmestof, som er anvendeligt i undervisningen i forskellige fag på skolens forskellige trin, herunder børnesange, sanglege og legesange, l forbindelse hermed øves de studerende i at betjene enkle rytme- og melodiinstrumenter, i små musikalske dramatiseringer og i improvisation og rytmik.

2) Korisk stemmedannelse og hørelære.

3) Øvelse i at betjene et støtteinstrument med henblik på selvstændig tilegnelse af nyt melodistof.

4) Orientering om musikkens stilling i kulturlivet og om centrale perioder i musikhistorien. Eksempler på musikalsk stof, som med audiovisuelle midler kan anvendes i undervisningen.

Sang/musik (liniefag).

§ 49. Formålet er, at de studerende erhverver sig alsidige vokale og instrumentale færdigheder, teoretisk indsigt i og forståelse af musikopdragelsens pædagogiske, mentale og sociale betydning, at de udvikler deres skabende evner og deres evne til iagttagelse og oplevelse, og at de får indsigt i fagets pædagogiske muligheder. Stk. 2. Indholdet er

1) Sang med individuel stemmedannelse. Hver studerende gennemarbejder 75 sange og salmer efter eget valg.

2) Hørelære.

3) Harmonisering og satsarbejde.

4) Musikkundskab og musikpædagogik.

5) Skabende musikalske aktiviteter.

6) Ledelse af kor og sammenspil.

7) Fælles musiceren med orientering i skolemusikre-pertoire.

8) Spil på instrument efter den enkelte studerendes valg inden for de ved seminariet foreliggende muligheder. Instrumentet kan være klaver, guitar, blokfløjte eller et almindeligt orkesterinstrument. Studerende, der har valgt guitar, blokfløjte eller et

orkesterinstrument, skal tillige spille klaver, medmindre de deltager i orgelspil efter § 31. Stk. 3. Eksamen består af 2 mundtlige prøver:

Prøve 1 :

a) Sang: Der prøves i en ikke-kendt sang eller salme efter en forberedelsestid og i en af de af eksaminanden gennemarbejdede sange og salmer, jfr. stk. 2, 1). Eksaminanden fremfører en lied, romance, arie eller lignende efter eget valg.

2) Hørelære: Sang fra bladet. En rytmisk og en melodisk musikdiktat. Nedskrivning af en almindelig kendt, enkel melodifrase uden hjælpemidler.

c) Harmonisering eller satsarbejde efter eksaminandens valg. Der gives forberedelsestid.

Prøve 2:

a) Musikkundskab og musikpædagogik: Samtale ud fra et pensum på 10 værker eller enkeltsatser, som den studerende opgiver med faglærerens godkendelse, herunder samtale om musikpædagogiske synspunkter og arbejdsmetoder. Værkerne skal repræsentere forskellige former og stilperioder.

b) Fremførelse af et af eksaminanden udformet arbejde inden for skabende musikalske aktiviteter.

c) Spil på det instrument, eksaminanden har valgt efter stk. 2, 8). Der gives en ikke-kendt opgave med forberedelsestid. Desuden prøves der i to instrumentalsatser, som den studerende har gennemarbejdet i undervisningen. Eksaminanden fremfører et musikstykke efter eget valg.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Kun linieuddannelse giver kompetence til at undervise i sang og musik i skolen, og herved er det tilkendegivet, hvilken udrustning folkeskolens lærere har til at oparbejde et musikalsk klima i hele landet. Her angår sagen alle børn og dermed alle statsprøvede musikpædagoger - privatpraktiserende eller ej - der beskæftiger sig med børneundervisning.

Nu er disse bestemmelser naturligvis ikke de eneste, som kan have interesse. Imidlertid angiver de indholdet af læreruddannelsen, og dermed siger de også noget om, hvad seminarielærere - in casu statsprøvede musikpædagoger - skal kunne, og har altså betydning for vor egen (efter)uddannelse.

Skulle der hermed være lagt op til en pædagogisk debat her i bladet, ville det glæde bl. a. red.

DANSK MUSIKPÆDAGOGISK FORENING Kontor: Puggårdsgade 13

1573 København V

mandag-fredag kl. 9-13

telf.: (01) 11 4021

Musikpædagogen udgives af DMp Fs bestyrelse. Ansvarshavende redaktør: Erik Broe Christensen.