Musikpædagogik

Af
| DMT Årgang 45 (1970) nr. 05 - side 134-135

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MUSIKPÆDAGOGIK

Gerda von Bülow:

HVORFOR

Når man taler om musikopdragelse, tænker enhver uvilkårligt sit: - en musikpædagog vil for det meste tænke på instrumental- henholdsvis sangundervisning, indenfor private rammer eller specielle institutioner, en lærer tænker først og fremmest på den obligatoriske musikundervisning, hvilket ganske vist er en fælles betegnelse for de meget forskellige retninger, der i virkeligheden har samme ophavsmand, og som i tiddens løb har arbejdet sig så langt fra hinanden, både i bevægelsesmæssig og musikalsk henseende, at man vanskeligt kan se fælles træk ud over forbindelsen af musik og bevægelse.

Ophavsmanden var Emile Jaques-Dalcroze, schweizeren, der for et halvt århundrede siden var på alles læber, og som øvede en afgørende indflydelse på musikopdragelsen i det hele taget, såvel som på dans og scenekunst, som alle datidens »topmusikmennesker« stod i kontakt med og agtede, og havde personligheder som Fritz Jöde og Carl Orff i sit kølvand.

Når der her nævnes rytmikundervisning, menes der den rytmik, der i første række er en musikundervisning i den form, der viser en forbindelseslinje tilbage til Jaques-Dalcroze, der hviler på europæisk musikkultur, og der som kendemærke har den spontane musikoplevelse i forbindelse med en indlæring og en samtidig personlig udvikling. Dens fulde navn er

RYTMISK-MUSIKALSK OPDRAGELSE

De 3 nævnte punkter gør, at faget kunne være the missing link mellem den obligatoriske og den frivillige musikundervisning, m. a. o. være det bindeled, man har savnet, og hvor musikpædagogerne kunne udfylde en plads i et skolemiljø og i et samarbejde mellem skolemusik og frivillig musik.

Der er det, man spørger sig selv: Hvorfor er der så få musiklærere, der tager del i dette arbejde? Skyldes det, at man ikke kender til rytmisk-musikalsk opdragelse (RMO), eller at man viger tilbage for den ekstra uddannelse, det kræver? Måske begge dele, derfor skal jeg i det følgende give et lille rids af RMO ud fra fagets mål og uddannelsens indhold.

RMO er et hjælpefag, for så vidt al musisk aktivitet ikke har et nytte-betonet mål, men tjener til menneskelig berigelse. Den bygger så vist og sikkert på et musikalsk grundlag som al anden musikundervisning - det er en opdragelse til musik gennem musik og gennem bevægelse, som må betragtes som erfarings-og oplevelsesområde, og delvis som redskab (instrument).

Foruden musikken indebærer RMO muligheden for en udvidet musisk aktivitet og creativitet, samt en betydningsfuld menneskelig udvikling (personlighedsdannelse) - to sider, som turde anses for en intensivering af den musikalske forståelse og oplevelse, og som også vil kunne gavne skolens daglige arbejde. RMO betyder m. a. o. både musikundervisning og menneskelig udvikling - og hvad er til syvende og sidst målet med vor musikkultur, hvis ikke det er berigelse og højnelse af den menneskelige udvikling?

Det pædagogiske indslag i RMO, der er en udpræget gruppeundervisning, giver sig udslag ved, at det fremmer elevernes sociale indstilling og tilpasningsevne til omgivelserne, deres evne til opmærksomhed og iagttagelse, deres koncentration og selvaktivitet, deres sans for rum, tid og form, deres udfoldelse af fantasi og creativitet - alt lige nødvendigt for såvel den obligatoriske musikundervisning som for instrumentalmusikken, korsang og sammenspil

Med sin arbejdsmåde, som ikke kan beskrives inden for denne artikels rammer, opfylder også RMO folkeskolens formålsparagraf og vil således kunne støtte og supplere både som kundskabsmeddelende med det musikalske stof og som ka-raktergivende og evneudviklende.

Fagene i uddannelsen til lærer i RMO vil yderligere give et fingerpeg om grunden til at tænke sig RMO som bindeled mellem den obligatoriske og frivillige musikundervisning.

En lærer med RMO som hovedfag gennemgår efter en optagelsesprøve, der skal sikre musikalske forkundskaber og egnethed til faget, en 3-årig uddannelse, der betegnes som fuld uddannelse og afsluttes med den »store eksamen«. Den fulde uddannelse deles i

a. den musikalske linje, og

b. den pædagogiske linje.

De to første år er fælles for begge linjer, hvorefter musiklinjen fuldfører de musikpædagogiske bifags pensum, der nærmest svarer til kravene i den musikpædagogiske stats-eksamen. D.v.s. at musikere med konservatorieuddannelse og musikpædagoger, der på forhånd har absolveret alle bifag, kan fuldføre studiet på kortere tid.

Den pædagogiske linje får reduceret musikprogram i det 3. år, så det med nogle forandringer i hvert fald kommer til at ligge på højde med kravene på seminariernes musiklinje (i metodisk henseende dog i mere uddybet form). Til gengæld udvides det pædagogisk/psykologiske pensum og yderligere gives der en instruktion i det specialpædagogiske område, da den pædagogiske linje er tænkt for lærere i RMO, der vil varetage undervisningen i specialpædagogisk arbejde.

Uddannelsen omfatter således en faglig, en musikpædagogisk og en pædagogisk del.

Den faglige uddannelse består af: Legemsdannelse og anatomi, rytmik, rytmikmetrik, udarbejdelse af bevægelsesformer, improvisation (bevægelse, skoleinstrumenter, sang, klaver), rytmikpædagogik og rytmikmetodik.

Den musikpædagogiske uddannelse:

Hørelære, teori og statslære,
musikhistorie,
formlære,
klaverspil, blokfløjtespil,
stemmedannelse og talelære,
musikpædagogik.

Den pædagogiske uddannelse:

Pædagogik og psykologi,
almen undervisningslære
blokfløjtemetodik på elementært plan og ledelse af sammenspil,
praktik med mindre og større børn
samt voksne.

Den fulde uddannelse skal kvalificere lærerne til at varetage undervisning i RMO på alle områder og alle stadier, henholdsvis i den udpræget musikalske og musikalsk/ pædagogiske sektor.

Ved siden af den fulde uddannelse står den 1-årige uddannelse i RMO som tillægsfag. Den imødekommer de pædagoger, der på forhånd har en pædagogisk statseksamen eller en tilsvarende uddannelse, og som ønsker at integrere RMO i deres fag. Uddannelsen afsluttes med »tillægseksamen i RMO. Undervisningsprogrammet er reduceret tilsvarende og svarer i pensum og timetal omtrent til et årskursus på DLH.

Endelig findes en mindre omfattende uddannelse, der tilgodeser specielt det elementære stadium. Kurset kaldes sang, spil og bevægelse på basis af RMO. Det er indrettet som et aftenkursus i 2 år med 4 timer en gang ugentligt + periodevis 1 ugentlig time praktik, og afsluttes med den »lille eksamen«, som kvalificerer til at undervise mindre børn, d.v.s. børnehavebørn og skolebørn fra 1. til ca. 3. klasse.

Kursuset er blevet oprettet som en nødforanstaltning til afhjælpning af en akut lærermangel i den såkaldte forberedende musikundervisning, og blev i 1962 iværksat på initiativ af viceskoleinspektør Henning Krogsholm.

Alle eksaminer foregår endnu på »Nordisk Rytmik«, men vil i nær fremtid blive underlagt den kommende faglige sammenslutning af lærere i rytmisk-musikalsk opdragelse, »Forbundet Rytmisk-Musikalsk Opdragelse, Danmark«.

Der undervises i RMC i adskillige lande verden over - jeg er ikke bekendt med RMO's stilling i de fjernere lande, men det er vist ikke ukendt, at RMO både i Sverige og Tyskland nyder officiel anerkendelse, idet den der kan vælges som hovedfag i den musikpædagogiske statseksamen, i Sverige dog endnu kun på Malmö Musikkonservatorium, hvor undertegnede leder seminariet for RMO. l Tyskland derimod findes uddannelsen på ca. 8-10 Hochschulen für Musik, og der er nu også planer om at etablere en såkaldt pædagogisk linje, idet RMO tænkes indkorporeret som valgfrit fag på »Akademische Hochschulen«.

Desuden er RMO obligatorisk fag på alle tre svenske statskonservatorier og på næsten alle tyske Hochschulen für Musik. Både svenske og tyske lærere i RMO kan få kommunal heltidstjeneste med bestemte lønindplaceringer, og lærerne kan på grund af den store efterspørgsel vælge mellem tilbudene. Og mulighederne er mange - lige fra børnehaver, børnehaveseminarier over alle former for musikskoler og institutioner og op til undervisning af musikstuderende og opera- og skuespilstuderende - for pædagogisk interesserede fra skolen til lærerseminarier, lærerhøjskoler og universitetet samt alle områder for specialpædagogisk arbejde.

For Danmarks vedkommende er det ikke muligt at gøre status over undervisningen i RMO, for den foregår i stort omfang på privat basis. Men for skolernes frivillige musikundervisnings vedkommende vil jeg antage, at der undervises af ca. 40 lærere i RMO på ca. 100 skoler, frivillig musikundervisning i rundt regnet 500 timer ugentlig.

Desuden arbejdes der med RMO på nogle statshospitaler, med handicappede børn og på flere forsorgsområder.

Et ringe antal måske i betragtning af de mange skoler, der findes, men et stort tal, når man betænker, at faget ikke er nævnt f. eks. i en nylig udsendt »situationsanalyse« eller andre generelle overvejelser - og antallet ville være langt større, hvis der var større tilgang af uddannelsessøgende.

Allerede nu foreligger der fra adskillige skoleinspektører og skole-musikledere forespørgsler om lærere i RMO til den frivillige musikundervisning i den kommende sæson, uden at der er ringeste chance for at dække de timer, der er behov for; man nærmest trygler om at få lærere.

År for år stiger efterspørgslen, - på sin vis glædeligt, når man anser faget for at have en mission, og dog deprimerende, al den stund mangen en pædagog her vil kunne finde et virkefelt, hvor der er chancer for et interessant og meget alsidigt virke, men som ikke udnyttes i tilstrækkeligt stort omfang.

Hvorfor skulle vi ikke også i Danmark kunne gøre brug i større grad af den hjælp, som RMO kan yde i musikopdragelsen?

RMO betyder efterhånden så meget i vor opdragelse, både i den musikalske og øvrige musiske, samt i den almene pædagogiske, og kravet om lærere i RMO er blevet så stort, at tiden er inde til, at RMO opfattes som fag sideløbende med instrumentalundervisningen, at større pædagogiske kredse får lejlighed til at stifte bekendtskab med arbejdsmåden, og at både erfarne pædagoger, der ønsker at udvide deres virkefelt, og unge forstår, at der her venter dem et stort arbejdsfelt, og at de i RMO kan finde et ganske vist krævende, men til gengæld lønnende, alsidigt og frugtbart arbejdsområde, der ikke kun er berigende for eleverne, men også for læreren selv.

Årgang 45/1970, nr. 05