RILM

Nanna Schiødt:

RILM:

Répertoire International de Littérature Musicale

En redegørelse for det omfattende musikbibliografiske foretagende i anledning af dets 4 års fødselsdag til januar

Med jævne mellemrum har behovet for en international løsning af dokumentationsproblemet i musiklitteraturen givet sig udtryk, enten i form af konkrete forslag (Vladimir Fédorov: »Entente et organisation internationales pour le dépouillement des périodiques musicaux« i 2. Weltkongress der Musikbibliotheken, Lüneburg 1950, og Alexander Hyatt King: »International scheme for publishing summaries of articles in musical periodicals« i Troisième congrès internationale des bibliothèques musicales, Paris 1951), eller ved noget endnu mere konkret, nemlig udgivelsen af en serie musikvidenskabelige abstracts med titlen: A Bibliography of Periodical Literature in Musicology and Allied Fields Assembled for the committee on Musicology of the ACLS (American Council of Learned Societies) by D. H. Daugherty, Leonard Ellinwood and Richard S. Hill. Desværre kom der kun to bind: 1938/39 og 1939/40. I bind to har 57 medarbejdere undersøgt 245 tidsskrifter på mange forskellige sprog. Tiden var vel ikke moden til at løse opgaven

rilm

abstracts

of musk literature

Table of Contents

II/3 (Sept-Dec 1968) nos. 2883-4311

Explanation of the Abstract Number. 234

REFERENCE AND RESEARCH MATERIALS

01 Bibliography and librarianship 235

02 Libraries, museums, and other collections 236

03 Encyclopedias and dictionaries 237

04 Catalogues and indexes 237

05 Catalogues, thematic 237

06 Bibliographies, general 238

07 Bibliographies, music 238

08 Bibliographies, music literature 238

09 Discographies 240

10 Iconographies 240

12 Directories and membership lists 240

Collected writings

14 Periodicals and yearbooks 240

15 Festschriften 241

16 Congress reports and symposium proceedings 241

17 Essays, letters, and documents 242

HISTORICAL MUSICOLOGY

20 The discipline 244

21 History, general; collected biography 245

22 Antiquity 247

23 Middle Ages 248

24 Renaissance 252

25 Baroque 257

26 Classic and pre-classic 268

27 Romantic (19th cen tury) 274

28 Twentieth century, history 283

29 Twentieth century, musical life 293

ETHNOMUS1COLOGY

30 The discipline 297

31 General 298

32 Africa 298

33 Asia 299

34 Europe.301

35 North America (north of Mexico) 303

36 South and Central America 305

37 Australia and Oceania 305

39 Current jazz, pop, and rock 305

INSTRUMENTS AND VOICE

40 General 307

41 Voice 307

42 Keyboard, organ. 308

43 Key board, general 312

44 String 312

45 Wind 313

46 Percussion 314

47 Mechanical 314

48 Electronic 314

PERFORMANCE PRACTICE AND NOTATION

50 Performance practice, general 314

51 Performance practice to 1600 315

52 Performance practice, 1600-1800 315

54 Performance practice, twentieth century 316

55 Notation 316 58 Editing 316

THEORY AND ANALYSIS

60 General 317

61 Rhythm, meter, and tempo 318

62 Melody 318

63 Harmony and counterpoint 319

64 Form 319

65 Orchestration, instrumentation, timbre 320

66 Style and structural analysis 320 68 Techniques of composition 320

PEDAGOGY

70 General 321

71 Primary and secondary schools 323

72 Colleges and universities 324

73 Conservatories 325

MUSIC AND OTHER ARTS

75 General (cultural history) 325

76 Dance 325

77 Dramatic arts (including film) 326

78 Poetry and other literature 327

79 Plastic arts 328

MUSIC AND RELATED DISCIPLINES

81 Philosophy, aesthetics, and criticism 328

82 Psychology and hearing 331

83 Physiology, therapy, and medicine 334

85 Engineering .and sound recording 335

86 Physics, acoustics, and architecture 335

87 Sociology 337

MUSIC AND LITURGY

90 General 338

91 Hebrew 339

92 Byzantine (and other eastern) 339

93 Gregorian (and other western) 340

94 Protestant 341

Author Index 342

Abbreviations 349

Principal periodicals abstracted 351

International and national committees Inside back cove

© Copyrigh 11970, RILM A bsrracts

Fig. 2: Klassificeringssystem og indholdsfortegnelse.

Explanation of the Abstract Number

67177ap26

(A) year (5) no. of abstract (?) type (item and source) © RILM classification within year

The abstract number is designed to facilitate the identification and organization of the data. It is made up of four parts:

@ This first superscript number indicates the year in which the abstract has appeared in RILM abstracts (67 = 1967). It is used only when needed, as for example in cross references between years and cumulative indexes covering more than one year.

(B) The large number is the consecutive abstract number for the year indicated. Numbering begins anew each year.

© The two letters describe the item abstracted. The first letter places the item in one of five main categories: a (article), b (book), c (commentary), d (dissertation), r (review). The second letter indicates the nature of the source.

ARTICLES

ac article in a collection of essays

ad article in a dictionary of a related discipline

ae article in a volume of essays printed as a Festschrift

an article in a newspaper

ap article in a periodical or yearbook

as article in a symposium proceedings or congress report

BOOKS

be book of collected essays, letters or documents

bd book division or chapter

be book of essays printed as a Festschrift

bf book in facsimile or reprint form

bm book, monograph, or pamphlet

bp book: periodical as a whole

bs book of symposium proceedings or a congress report

bt book in translation

COMMENTARIES

cp commentary printed in the program of a concert or opera

cr commentary accompanying a recording

cs commentary, printed separately, on an edition of music

cw commentary printed within an edition of music

DISSERTATIONS

da dissertation, doctoral dm dissertation, master's or other non-doctoral thesis

REVIEWS

ra review of an article rb review of a book, monograph or pamphlet re review of a volume of collected essays rd review of a dissertation re review of a volume of essays printed as a

Festschrift

rf review of a facsimile or reprint edition rm review of a scholarly edition of music rn review of a new edition of music other

than scholarly

ro review of an opera or concert rp review of a periodical or yearbook rr review of a recording rs review of a symposium proceedings or

congress report rt review of a translation

(o) The right-hand superscript is the RILM classification number as shown in detail in the Table of Contents on the preceding page. Major classification areas are as follows:

Reference and research materials (01-17) Theory, analysis, and composition (60-68)

Historical musicology (20-29) Pedagogy (70-73)

Ethnomusicology (30-39) Music and other arts (75-79)

Instruments and voice (4048) Music and related disciplines (80-89)

Performance practice and notation (50-58) Music and liturgy (90-99)

Thus, the abstract number 67j77ap26 informs the reader (A) that the abstract was published in RILM abstracts for 1967;® that it was the 177th one printed;©that it is the abstract of an article in a periodical (ap), and @ that it deals with the classical or pre-classical period (RILM classification26).

In the Author Index, an asterisk (*) before an abstract number means that this item is a review of one of this author's works. For example, the following listing appeared in the Author Index of the second issue: Newman, William S., *710rb2*, 782rm26. The first number (with asterisk) refers to a review by someone else of a book (rb) by Prof. Newman on a baroque subjectl2 5); the second abstract number refers to a review written by Newman of a scholarly edition (rm) of classical music(2 6).

When citing RILM abstracts, the following form is suggested if superscripts are not available: RILM 67/177ap26.' 234

Fig. 3: Nøgle og tegnforklaring.

tilfredsstillende. Blandt andet havde man ikke haft det gode springbrædt, som RISM (Répertoire International des Sources Musicales) har været, hvor 25-30 lande i et udmærket samarbejde under AIBM (Association Internationale des Bibliothèques Musicales) har løst problemet om en international kildekatalog over trykte musikalier fra før år 1800 (se: DMT nr. 4 1970). Og man havde heller ingen computer til sin rådighed. Først med disse to ingredienser: Et stabilt internationalt samarbejde under AIBM, og en elektronisk datamaskine, der kan tage sig af den store mængde data, der strømmer ind til hovedkontoret i New York, har RILM's utrættelige leder, Barry Brook, og hans medarbejdere kunnet få projektet til at køre, som det har kørt nu i fire år. ACLS er iøvrigt også her igangsætter, og de har i sinde at koble flere humanistiske områder på projektet, når metoden er afprøvet på musikstoffet.

Organisation

Ca 40 lande er foreløbig med i RILM projektet. I hvert land sidder en RILM komité, der sørger for, at relevant litteratur om musik bliver registreret, og at der bliver udfyldt et abstractskema på hver titel. Dette er den første hurdle, man må over, idet der aldrig inden for de humanistiske videnskaber har været tradition for, at man skriver résumé til sine artikler. Inden for naturvidenskaberne kan man ikke aflevere en artikel uden résumé af den simple praktiske grund, at det ville være umuligt at overskue den stadig stigende litteraturmængde (for ikke at tale om at gennemlæse den), hvis man ikke straks inden hver artikel i et tidsskrift ud af resuméet kunne se 1) om det er noget, man allerede ved, eller 2) om det er noget uden interesse, eller 3) om det er noget man må se nærmere på. Redaktøren af DMT begyndte med indgangen til dette år at indsætte et lille abstract inden hver artikel. Et eksempel til efterfølgelse. - Et RILM-abstract skal dog helst være lidt mere udtømmende, og helst skrevet af forfatteren selv. Skemaet udfyldes som det ses i fig. 1. Det indsendes til den nationale RILM-komité (chairman: mag. art. Torben Schousboe, Tryggevældevej 132, 2700 Brønshøj), hvorfra det sammen med andre danske skemaer sendes til New York. Alt, hvad komitéerne sender, bliver optaget i RILM-abstracts. Hvert år ved AIBM's møder diskuterer RILM kommissionen med alle de nationale medarbejdere og de såkaldte area-editors, der tager sig af musikstoffet i ikke-musikalsk litteratur, hvilke retningslinier, der skal lægges til grund for udvælgelsen af relevant litteratur. Grænserne kan være flydende. Lande med store produktion bruger finmasket si ved sorteringen, f.ex. tager Tjekkoslovakiet ikke ting med af ren national interesse, selv om det jo nok kunne interessere et internationalt forum. Bulgarien tager på den anden side lidt for meget med, f.ex. populærvidenskbelig litteratur og oversættelse af udenlandske artikler. Sorteringsproblemet kan ses fra mange sider, og det bliver vel også løst, efterhånden som erfaringsmaterialet bliver større.

Processen

Efter at man i New York har oversat, rettet og redigeret de indsendte skemaer, skrives de på en speciel skrivemaskine ind på magnetbånd. Ved hjælp af 15-20 ordningsprocesser, der køres ved hjælp af et tilsvarende antal programmer, sørger computeren nu for at ordne stoffet på den ønskede måde: systematiserer, alfabetiserer, nummererer, indexerer. Til ordningsprocessen er de såkaldte Keywords vigtige. Artiklens væsentligste ord skal trækkes frem. Langsomt opbygges en Thesaurus, d.v.s. en ordbog, hvori standardord for begreber bliver indskrevet sammen med de ord, standardordet dækker: Klaver, Klavier o.s.v. kommer til at hedde piano hver gang, kvartet, quartetto o.s.v. får betegnelses quartet. Uoversættelige nationale begreber indgår i thesaurussen på originalsproget. Denne fremgangsmåde må bruges, da man ellers ikke kan få samlet al litteratur om et bestemt emne under et.

På magnetbåndet er der, foruden ordningssymboler til sortering af stoffet (se de små bogstaver ud for hver rubrik i fig 1, de såkaldte tags), også indskrevet tags, der instruerer computeren om, hvordan stoffet skal opstilles i en trykklar cliché: spaltebredde, indrykning, arten af typer, fremmede alfabeter (også japansk) o.s.v Det har været kompliceret at udarbejde denne sidste proces, der kaldes photocomposition, med de umådelig mange detaljer, der skal tages hensyn til i udarbejdelsen af EDB programmerne. (Metoden er nærmere beskrevet i: Computers and the Humanities vol. 4. Nov. 1969/2 p. 97-109 af RILM's og ACLS's chefprogrammerer, Richard Golden. Artiklen hedder: A Generalized Index Formatting System with Photocomposition Capabilities. Lidt lettere tilgængeligt er det beskrevet 5 en alment orienterende artikel om RILM projektet i: Acta musicologica, vol. XLII. 1970, fase. III-IV af Barry Brook: Music Literature and Modern Communication. Some revolutionary potentials of the RILM project.)

Anvendelse

De oplysninger, eller data, der i tusindvis er lagret i computeren gennem nu 4 år, kan anvendes på forskellig måde. Først og fremmest til selve tidsskriftet »RILM abstracts«, der udkommer med 4 numre om året, endnu med 2 års forsinkelse, hvilket ikke blot skyldes, at computeren har gjort knuder, men også i mange tilfælde, at stoffet ikke er indsendt hurtigt nok af nationalkomiteerne, eller at forfatterne ikke har været hurtige nok til at skrive deres abstracts. Et af de 4 numre er emneords- og forfatte rind ex for de tre andre bind. 1967 omfatter 2532 titler, 1968 er oppe på 4311. 1969 skulle komme inden udgangen af 1970.

Slår man op på første side i RILM H/3 ser man klassificeringssystemet, der samtidig fungerer som indholdsfortegnelse (fig. 2). l RILM 1/1 var der kun 41 grupper. De er nu blevet udbygget til 78 efterhånden som det indsendte stof har krævet det. På næste side finder man en nøgle til tydning af det RILM nummer, som hvert bidrag er forsynet med, og som især gør nytte i indexet (fig. 3.). Har man nemlig i indexet en lang række henvisninger til en forfatters produktion, kan man med det samme ved hjælp af de små numre konstatere, om forfatteren er inde på et emne, der er af interesse for en. F.ex. har Siegmund-Schultze 11 numre: 2992bs16, 3294-96ap25, 3615rb28, 3756-57ap29, 4026-27ap52, 4198-99ap81. Ved hjælp af fig. 2 og 3, kan man konstatere, at forf. har skrevet om 6 forskellige områder (16, 25, 28, 29, 52, 81). Et bidrag er en kongres, 9 er artikler i tidsskrifter og et en anmeldelse af en bog. Allerede her i indexet kan man altså udvælge det, der har interesse, og behøver måske kun det ene opslag, der drejer sig om barokmusikken (gruppe 25). Når man har slået op her, kan man enten alene ved resuméet få den ønskede information, eller man kan bestille tidsskriftet på biblioteket, eller man kan konstatere, også ved hjælp af resuméet, at det alligevel ikke var det hjørne af barokmusikken, man var interesseret i.

Foruden titel og resumé får man i hvert enkelt tilfælde oplysning om, på hvilket sprog artiklen er skrevet, om der er summaries på andre sprog, om den er illustreret, om der er bibliografier eller tematiske kataloger, portrætter m. m.

Iøvrigt kan man ved almindelig gennemlæsning af RILM abstracts på en nem måde få generelle oplysninger om mange områder, man ellers ikke har tid til at beskæftige sig med, man får bekræftet, at tyskerne både i øst og vest er flittige skribenter, og ser, at Østeuropa optræder ret hyppigt i spalterne (nyttigt at have engelske resuméer af svært tilgængelige sprog), man noterer sig, at danskere tit optræder i udenlandske tidsskrifter etc. etc. Man bliver efterhånden også glad for de mange krydshenvisninger, der stammer fra de keywords som giver litteraturen flere indgange og aspekter end titlen alene ville give. Systematik -h index + krydshenvisninger giver tilsammen en universalnøgle til informationsmængden.

Har man et speciale som byzantinsk musik, bliver man overrasket hver gang et nyt nummer af RILM abstracts udkommer over at se, hvor megen litteratur, der kommer om dette emne fra hele verden. Det var meget vanskeligt at få overblik over før. løvrigt kan man når som helst få udskrevet specialbibliografier om et hvilket som helst veldefineret emne. Bibliografien udskrives fra datalageret i New York, også inden tidsskriftet bliver trykt, d.v.s. at man kan få en litteraturliste, der er næsten helt up to date.

Tidsskrifter kan få udskrevet årlige indexer af computeren, og derved spare noget besvær. Flere store tidsskrifter benytter sig af dette tilbud.

Forkortelseslisten er speciel derved, at den så vidt muligt bruger ISO betegnelser (forkortelser, fastsat af den internationale standardiseringskommission). På de sidste sider får man en liste over de rene musiktidsskrifter (ialt ca. 200, heri medregnet årbøger), der optræder i RILM, med forkortelse og udgivelsesland. Der er sat kryds ud for de tidsskrifter, der af de respektive lande anses for de væsentligste. Endelig findes bagest en liste over de lande, der har RILM komitéer. Tallet er oppe på 42 nu. Nederst på sidste side er der plads til en note, der meddeler, hvilke festskrifter eller kongresrapporter der er, eller står for at blive resumeret.

Vigtigst for et tidsskrifts eksistens og trivsel er subskribenterne. Danmark er iøvrigt det land, der i forhold til sit indbyggerantal har de fleste subskribenter. Det bør vi selvfølgelig ikke slå os til ro med - RILM abstracts kan bestilles hos Bärenreiter Verlag, Heinrich Schütz Allée 31-37, D 3500 Kassel Wilhelmshöhe. Pris: 9 dollars for private, 24 dollars for institutioner.