Vi har modtaget

Af
| DMT Årgang 46 (1971) nr. 02 - side 52-52

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S

VI HAR MODTAGET

Svar til Gunhild Deckert Knudsen fra Niels Bak

Kære Gunhild.

Tak for dit venlige og saglige indlæg vedr. blokfløjten. Lad mig straks understrege som min oprigtige mening, at du ingen grund har til at forsvare »letfærdig og fantasifuld omgang med ordene«. På baggrund af din store erfaring må det være helt naturligt, at du i undervisningen intuitivt giver de råd, som de skiftende situationer lægger op til.

Alligevel motiverer et og andet i dit indlæg til replik. F. eks. skriver du: »Man indretter i reglen sit ordvalg efter, hvem man underviser, og man bruger i den akutte situation de ord, som efter ens erfaring hurtigst fører til det ønskede resultat, selv om de ville få nogle sprogforskere eller fysikere til at græmme sig«. Citatet viser, at du specielt tænker på situationen for dig og dine personlige elever. Der foresvævede mig imidlertid en helt anden situation, da jeg skrev min artikel. Jeg ville især gøre opmærksom på, at når noget af det nye, der sker på baggrund af semi-narieloven af 1966, er, at blokfløjte-spillende lærerstuderende snart kan tælles i 4-cifrede tal, er det bydende nødvendigt nu skriftligt at udforme en metodik for blokfløjteundervisningen - et værk, hvor såvel musisk aktivitet som solide, vel-underbyggede informationer om fy-sisk-akustiske forhold tilgodeses på en sådan måde, at alle kan læse bogen - også sprogforskere og fysikere - uden at nogen behøver at græmmes.

Det er vel nok ikke så mærkeligt, at det har kunnet undgå din opmærksomhed, hvorledes pædagogiske dogmer blomstrer ganske godt i vort land, hvad angår blokfløjteundervisningen, for du kan jo ikke

- i modsætning til seminarielærere

- være forpligtet til at gøre dig bekendt med hele den mængde af pædagogisk materiale, musikforlagene velsigner os med. Min påstand om dogmer var let at underbygge ved citater fra forskellige blokfløjteskoler og undervisningshæfter. Da dette imidlertid uundgåeligt vil virke som personlige angreb (som rammer i flæng), vil jeg foreslå, at du tager en stak af omtalte materiale med hjem, næste gang du alligevel kommer ind ti! et af forlagene, og du vil få syn for sagn! Her må du nøjes med følgende citat, som jeg synes illustrerer, at ikke alene florerer dogmerne ganske godt, men de kan også sætte vildskud. Kilden, der kan forblive anonym, vil hævde, at an-blæsningstrykket kan sænkes, uden at blokfløjtetonen bliver lavere. Dette skulle kunne finde sted, »... fordi piano-spil ofte gøres ved at åbne enormt for resonansrummene og samtidig støtte kraftigt med mellemgulvet og endeligt sætte lufttrykket kraftigt ned ...«.

Nå, fortvivl nu ikke! Lad os hellere sige med M. M. Porter: »Ne-verthless, this is a case of what so often happens - namely, that the theory is wrong, but the practice is right«.

Måske kan vi også se hen til, at det grundige forskningsarbejde, som er en uafviselig forudsætning for udarbejdelsen af en god, sund metodik engang i fremtiden bliver taget op et eller andet sted i udlandet, hvis vi her hjemme ikke får tid, råd og kræfter til at løse opgaven. Da den citerede Porter utvivlsomt med bogen »The Embouchure«1) henvender sig til en stor læsekreds af fagpædagoger, bliver han måske igangsætteren. Han skriver således i sin »CONCLUSION« under emnet metodik for de individuelle blæsegrupper: »Some such works do already exist, but it would appear that much further anatomical and physiological research, preferably undertaken in co-operation with musical ex-

perts on the instrument in question, is necessary before the whole field can be authoritatively covered.« Venlig hilsen fra

Niels.

1) Maurice M. Porter: »The Embouchure«, 1967. Boosey og Hawkes, London.

Årgang 46/1971, nr. 02