Noder

NODER

Pelle Gudmundsen Holmgreen: Stringquartet n r. 4.

Ed. WH nr. 4164.

Varighed 6 min. i en sats: Stadigt skiftende liggende klange (med kvarttoner) indenfor registret b-g', som tremolo i vi 1, 2 og via over liggende b i cello, skiftende mellem sul. pont og ord., dynamisk mellem ppp og mp.

Timme Ørvad

Pelle Gudmundsen Holmgreen: »Piece by Piece« for kammerorkester.

Ed. WH nr. 4191 (1968). Instrumenter: fl, ob, cl, fg, er, trp, trb NI, slagtøj I, II, III med bl. a. 2001 olietønde (evt. stortromme i stedet), 4-8 ophængte græske fåreklokker; præpareret og el-forstærket piano, el-guitar, bas-guitar; el-forstærket violin-solo, vi I-II, vie, vlci, C.b.------

Ligesom »Repriser« er »Piece by Piece« en musik hvor relativt få fixerede musikalske elementer gentages i forskellige mønstre. Hertil kommer tydelige allusioner til bestemte velkendte stilistiske »brokker«, f. eks. messingfanfarer og orientalsk mundorgel.

Stykket står og falder naturligvis i første omgang med, om orkesterklangen er interessant at høre på, - det synes jeg den er. Hertil bidrager ikke mindst brugen af kvarttone-glissandi og lignende virkninger, som danne ret uforudsebart element i det fastlåste.

Partituret er i letlæselig faksi-mile. - De i visse tilfælde ca. 40 sek. langt udholdte toner i træblæserne burde have en note om udførelse.

Timme Ø rva d

Pelle Gudmundsen Holmgreen: »REPRISER«

(1966), »Samfundet« 3. serie nr.

189.

Instrumenter: 1) fl, ob, cl in Bb, C-fg, 2) trp in C, trb, 3) slagtøj l, II, III med bl. a. 50 l benzintønde, 1001 og 2001 olietønder, 4-8 ophængte græske fåreklokker, 4) piano, el-guitar, 5) 1 vi, 1 va, 1 ve, 1 c.b.------

Værket kan nok i første omgang karakteriseres ved at det består af (sammenlignet med den meste anden koncertmusik) meget fa klangelementer, som alle værket igennem vender tilbage i let genkendelig form, og i forskellige kombinationer.

Værket består af 9 hovedafsnit. Der er 15 musikere og dirigent, og hver musiker har i hele værket en 3-4 forskellige klanglige hændelser at udføre, men da disse klange jvf. instrumentariet er af meget forskellig art, fremgår det at kombinationsmulighederne og dermed de enkelte musikalske afsnit kan være af meget forskellig karakter.

Det musikalske er i alt overordnet fastlagt og dirigeret, men de forskellige musiker(grupper) kan indenfor visse tidsrammer selv bestemme hvornår de vil placere det de har at udføre, og de er altså ikke i et og alt underlagt en fælles »dressur«, men står i nogen grad rytmisk frit, (smlgn. Lutoslaw-skis ensemble-ad.lib.) —

Partituret er i faksimile, og meget klart og anskueligt, også hvad opstilling og noter angår. Dog er jeg bange for, at den tætte kombination af metrisk-, optisk bundet -, og optisk friere notation, dirigent-, musikersignaler, kan gøre det vanskeligt for musikerne netop

at arbejde frit. F. eks. forekommer det mig uklart i afsnit III, om det første fz i piano-guitar skal komme efter slagtøjsakkorden, eller om det er uvæsentligt, hvis p.f.-guit. tæller for hurtigt til 101/2 sekund!?

Tilbage står så at spørge, hvad der opnås ved ovennævnte musikalske træk. Og her hæfter jeg mig især ved at de forskellige klanglige foreteelser i dette stykke optræder mere selvstændigt, end man oftest hører, og at musikken har noget af den »klangens dæmoni«, som man ofte kan glemme tilstedeværelsen af i værker og musik, som bygger på en forfinelse af et kendt musiksprog.

løvrigt er det rimeligt at henvise til komponistens egen kommentar til stykket i forbindelse med uropførelsen, se DMT 1966, 2.

Timme Ørvad