Bog

BOG

Herbert Connor: Samtal med ton-sättare, Natur och kultur, Stockholm 1971 (224 s.)

Musikskribenten Herbert Connor har modtaget den svenske organisation STIM's musikskriftställarstipendium for 1971 givetvis for sin nylig udkomne bog Samtal med tonsättare. 15 nutidige svenske komponister bliver interviewet, og bogen er forsynet med et fortræffeligt appendix, indeholdende en kort oversigt over de behandlede komponister og deres værker samt en tilhørende bibliografi, der synes at være ganske tilforladelig.

Rækken af komponist-samtaler starter med den aldrende Kurt Atter-berg for over Hilding Rosenberg, Ingvar Lidholm og Bengt Ham-braeus at bevæge sig frem til mere avancerede som Werle og Welin. To af de beskrevne komponister er døde, Karl-Birger Blomdahl og Go-sta Nystroem. Det er jo altid et spørgsmål, hvor upartisk og klart en skribent kan fremstille et stof, der væsentligt er baseret på samtaler; det er dog lykkedes forfatteren at få mange sider frem hos komponisterne, og samtaleformen gør for så vidt bogen letlæst og interessant. Men man behøver ikke at være rabiat avangardist for at mærke, at Herbert Connor gerne vil dreje samtalerne hen i retning af et forsvar for den mere traditionelle tonekunst. Dette kan give et noget skævt billede af nutidig svensk musikliv, bl. a. hedder det om Blomdahl på tale om »slumpmusikken«, »att det var otrevligt att chanse«. Connor tilføjer til denne udtalelse, at Blomdahl ved improvisation ville mene, at det ville »bli pannkaka av alltsam-mans«. Det tjener for så vidt forfatteren til ære, at han også har medtaget mindre avancerede komponister som Karkoff og Carlstedt, men udvalget af komponister synes dog lidt tilfældigt. Hvorfor er f. eks. Bo Nilsson og Torbjörn Lundquist

ikke medtaget- Hvorfor må man savne repræsentanter for den helt unge kreds? Og endelig kan man spørge: Hvad vil forfatteren egentlig med bogen? Som personligt oplevede samtaler med komponister om deres værker kan bogen være interessant i sig selv, men er det samtidig meningen at give et glimt af nutidig svensk musik og dens udspring 5 ældre komponister (Atter-berg), er den for ensidig i sine synspunkter og for sporadisk. I sin let henkastede journalistiske form giver bogen egentlig ikke nogen syntese på læserens nysgerrige spørgsmål: Hvilke linier gør sig gældende i 20. århundredes svensk musik, og hvilken sammenhæng er der mellem de forskellige typer af tonekunstnere? De let henkastede samtaler giver knapt nok nogen klar karakteristik af den enkelte komponist og hans værk.

Bengt Johnsson.