Tidsskrift

TIDSSKRIFT

MUSIKFORUM

I erkendelse af det stadig stigende behov for fagkritisk debat - også indenfor musikforskningen - har Svensk Samfund for musikforskning udgivet første nummer af et nyt debattidsskrift MUSIKFORUM. - l den redaktionelle indledningsbe-mærkning vises klart, til hvilket formål man har tænkt dette nye blad »... man har savnet en publikation hvori der gives plads til aktualiteter i form af kortere artikler, notitser, debatindlæg indenfor musikforskning, musikundervisning samt nærliggende områder, med en særlig vægt på disse områders opgaver og funktioner indbyrdes i samfundet som sådan.« - Man vil ikke bringe større forskningsrapporter, de kan få plads i Svensk Tidsskrift for Musikforskning, som kommer én gang årligt og derfor ikke kan bringe de varmeste dagsaktuelle debatter og stof i øvrigt. Musikforum er tillige tænkt som et kontaktorgan til den »musikintresserade allmänheten« udenfor den snævre fagkreds.

Det er ikke en beskeden formålserklæring således at ville fungere samtidig som fagdebatterende og som fagpopulariserende organ, men man må sige, at første nr. af Musikforum ganske præcist tegner denne linje. Nummeret indeholder 4 små artikler: 2 fagdebatterende (»Musiksociologi - for vem?« og »Vad gor vi med musikforskningen?«) og 2 artikler om igangværende forskning (»Musikaliefynd på Stockholm Slot« og en opsats om »Franz Berwalds Samlade Verk«). -

Første artikel samler de bestræbelser, som udgivelsen af Musikforum er en frugt af. Dens titel »Musiksociologi for vem?« antyder dens hensigt som indlæg i den (altid) aktuelle debat om forskningens samfundsmæssige rolle. - Artiklen er blevet til på baggrund af en undersøgelse af musikken i et lille gotlandsk samfund, og den spørger

straks, om musiksociologien er »di-rektkontakt med människor - eller kartläggning av musikvanor?« -Dette spørgsmål rejses på baggrund af den svenske sociolog Goran Nylöf's meget omfattende undersøgelse af svenskernes musikvaner i sidste halvdel af 60'erne. -Artiklens forfattere (Ternhag og Thorsén) anfægter værdien af den store materialeophobning, som Nylöf's undersøgelse giver. De søger at vise, at Nylöf har arbejdet i blinde al den stund han stadig i sin iver for at spørge om »hvor meget musik?«, »hvornår?«, »hvordan?« glemmer at spørge: »Varför...?« -glemmer årsagssammenhængene. -Gennem resultater fra Gotlands-undersøgelsen viser forf., at Nylöf's resultater nok er repræsentative for Sverige, men at de små samfund rundt omkring i Sverige kan give et langt sandere billede af menneskets helt primære kontakt med musikken. - Og ikke alene dette, men: Hvem skal læse og bruge Nylöf's resultater?

Dette problem belyses af, at forf. i Koncertbyråutredningens udlægning af Nylöf's matematiske tabeller ser en holdning, som snarere tyder på problemer ved markedsføring af en bestemt musik (koncert-do.) end en iver efter at iagttage de virkelige behov. Det bliver nok så meget Koncertbyråutredningen, forf. langer ud efter som Nylöf, som faktisk ikke let kan gardere sig mod misbrug af sin forskning. Han kritiseres - med rette - for at undlade den (svære, men) uundværlige tydning af sine resultater, men forf. glemmer at nævne Nylöf's glimrende, senere udkomne forsøg på forklaringer af den strataafhængige musikaktivitet »Den ojämlika kontakten med musik«, som forbinder den makrosocio-logiske musikvaneundersøgelse med mikrosociologiske undersøgelser af gotlandstypen. - Forf. slutter artiklen åbent ved at erklære, at »sva-rat på metod och målfrågor blir ett svar på frågan: »Musiksociologi for vem och på vems villkor?«. Svaret gives i artiklen: Målet for musiksociologien er att de vanliga män-niskorna skali få kunnskap om sin egen situation for at själva kunne forstå den.«

Det krav om målsætningsdebat, som lyser ud af denne første artikel, konkretiseres i den efterfølgende »Vad gor vi med musikforskningen?« af Göran Blomberg. Blomberg fremhæver diskrepansen mellem to væsensforskellige musikvidenskabs-idealer: et naturvidenskabeligt og et s. k. humanvidenskabeligt videnskabsideal.

Den naturvidenskabeligt orienterede musikforskers forskningsområde ligger udenfor ham selv, han beskriver en logisk-empirisk grundforskning, som i sin konsekvens i den grad er sig selv nok, at den i sin iver for at kortlægge forsøgs-objektets interne forhold glemmer dets og sine egne externe relationer.

Heroverfor stiller Blomberg et »humanvidenskabeligt forsknings-ideal«, der indeholder forpligtelse til at sammenfatte og præsentere forskningsresultater for et stort forum. - Blomberg er ikke i tvivl om at den naturvidenskabeligt orienterede musikvidenskab har bidraget til at isolere forskeren og hans forskning - ikke alene fra det levende menneske men endog fra den levende musik.

Artiklen indeholder ingen patentløsninger; - erklærer endog: »Frå-gan om hur musikvetenskap bor be-drivas är knappast löst med en enkel tumregel som innebär, at bok-staveligen alla skal kunna tå del av denna forsknings resultat.« - Men ét står fast og fremtvinger den musikvidenskabelige målsætningsdebat: »... sett ur et vidare perspektiv kan man inte i längden bedriva en avancerad grundforskning, som ställer sig avvisande till de behov, som stalls av det samhälle, dar den skal virka.« - Blomberg nævner som emner for debatten bl. a. den sam-fundsorienterende musikforskning, den øgede informationsmængde, forskerens specialisering og hvordan forskningens resultater skal

kunne gøres tilgængelige for andre end specialisterne.

Den sidste bestræbelse vil Musik-forum - som nævnt - også lægge vægt på. - Bonnie Hammars ganske korte rapport om musikaliefund på Stockholm Slot forsøger dette med noget held. Fundet drejer sig om bl. a. 3 fantasier for melodikon (fin forklaring i fodnoten af red.) af Ber-wald fra 1816-17 og noget militærmusik af Rossini, og det er beskrevet let og interesserende i en stil, som leder tanken hen på det danske SKALK. -

Ideen med Musikforum er rigtig - første nummer lover godt. Der er grund til at give gode anbefalinger med på vejen.

Finn Gravesen.