Der er Dansk -det bliver muntert

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 01 - side 28-28

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Poetisk podcast

Annonce

Edition s

DET ER DANSK

-det bliver muntert

Under denne overskrift oplyste Hansgeorg Lenz d. 9/6 i "Information" om planerne for et millionprojekt med dansk musik på plade. Efter at have oplyst om den del af planerne, der omfatter klavermusik af bl.a. Lange-Müller, Bendix og Fini Henriques, Winding og Schytte, skriver Lenz:

Naturligvis, der står ikke sund fornuft og godt købmandskab bag dette foretagende, men velmenende rådvildhed. Det er Nationalbanken, der pumper 4 millioner ud til en dansk musikantologi, og man har Kulturministeriets ord for, at den først tiendedel af beløbet til startplanen bruges efter alle kunstens regler. Sådan som den forstås, når man går institutionsvejen, hvor fanden hytter sine. For det siger sig selv, at det ikke gik helt uden institutionelle tovtrækkerier, før konservatoriefolkene fra H.C. Andersens Boulevard gik af med sejren og sikrede sig et knusende flertal i den selvbestaltede planlægnings- og udvælgeseskomité. Som altså formedelst Nationalbankens penge har sat sig på hele den praktiske udformning af denne kulturelle prestigeteori, idet den tegner sig for alt til og med indspilningen af de omtrent 300 plader, medens grammofonselskaberne (nordisk Polyphon og Polydor samt EMI) overtager fremstilling og salg af dem.

Udvælgelseskriterierne kan dårligt kritiseres, eftersom der ingen findes. Når nogen argumenterer for, at man burde indspille de og de Gade-symfonier, og andre argumenterer for andre, så kan man lige så godt indspille alle otte, mener man i denne illustre kreds.

Og helt i pagt hermed er det ikke kun de to Carl Nielsen-operaer, man vil udsende i komplette indspilninger. Næh, også "Drot og Marsk" og "Liden Kirsten " og "Holger Danske " af Kunzen, Friedrich Ludwig Aemilius. Jo, De har læst rigtigt: komplette indspilninger. Og så vil man få August Enna og lige så betydelige komponister på tilsammen tre plader. Ligesom man i de ni voluminer med kammermusik (man har inden for hver genre fået det til lige præcist ni voluminer, rent tilfældigt forstås) får spenderet tre plader med nævnte Johann Ernst Hartmann, Victor Emanuel Bendix, Gustav Helsted, Franz Neruda og Fini Henriques. Og på tre andre plader Jens Laursøn Emborg, Ludolf Nielsen, Peder Gram, Poul Schierbeck og Franz Syberg. Og på hele fire plader sange af samme Hartmann og Bendix samt af Rung, Homemann og Julius Bechgaard.

Og samtidig med at man har indkalkuleret Lumbye og salmesang og folkemusik fra Grønland og Færøerne, har man ikke i første omgang gjort sig forestillinger om musik af nulevende komponister. Kultur er institutionskultur. Og i første række konservatoriekultur. Lenz ytrer nogen skepsis fsv. angår denne antologis afsætningsmuligheder på det frie marked, og slutter: Men immervæk er der fra komitéens side blevet talt om et garanteret salg af 1000 eksemplarer pr. plade, og det er mange. For læs nu lige engang til igennem, hvad nogle af dem skal komme til at rumme. Og så har vi slet ikke talt om udførelsen og den tekniske kvalitet.

Men når man altså ikke synes, at musik bliver interessant alene ved at være dansk, kan man dårligt skønne andet end at det er synd for den gode idé bag det hele. Projektets primus motor, Asger Lund Christiansen, svarer på denne — og anden — kritik i et interview i "Information" d. 21/6. Ingen af Lenz' oplysninger dementeres. Om repertoirevalget siger Asger Lund Christiansen således:

- Som start på projektet agter vi at udsende ca. 30 plader - muligvis suppleret med 6 eller 8 mere - og her er det meningen at udsende begge typer musik. Dog ikke sådan at vi f.eks. udsender 15 plader med ny musik. Der er nemlig et stort hul i vor dokumentation af den historiske musik. Det er der ganske vist også for den nye musiks vedkommende — men det kan man lettere vente på. Vi må ligesom først se, hvad der viser sig at være af værdi indenfor den nyere musik. Det kan jo ikke være meningen, at vi skal udsende musik, der lige har fået sin uropførelse.

— Hvad med jazz og beat, spørger intervieweren. Lund Christiansen svarer:

- Det er et andet problem. Jazz og Beat mener vi ligger udenfor. Det må vi overlade til tremandsudvalget under Kunstfonden at tage stilling til. Personligt mener jeg ikke det hører med i en gennemgang af den seriøse musik i Danmark - men selvfølgelig findes der værker, hvor f.eks. beatmusikken indgår i samarbejde med den seriøse musik. Nogle af disse blandingsværker kan der måske være grund til at tage under overvejelse. På et spørgsmål om, hvem der sidder i programkomitéen og hvad disse personer repræsenterer, svarer Lund Christiansen :

- I komitéen repræsenterer vi ikke noget. Vi sidder der som enkeltpersoner. Komitéen omfatter professor Niels Schiørring fra Københavns universitet - han er videnskabsmand. Finn Mathiassen er professor ved Århus universitet, Dan Fog er musikforlægger, og med i Samfundet til udgivelse af Dansk Musik. Musikkonsulent Per Helweg, KODA, er god at have med, fo0rdi han har et godt greb om det praktisk-administrative. Desuden er der docent Ebbe Knudsen og professor Jørgen Jersild fra konservatoriet i Københavns Konservatorium. Selv repræsenterer jeg nærmest de udøvende kunstnere. Det var ved redaktionens slutning ikke muligt at fremskaffe yderligere konkrete oplysninger om dette projekt. DMT håber i det kommende nummer at kunne informere yderligere.

Årgang 47/1972-1973, nr. 01