Haydn

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 01 - side 24-24

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

Joseph Haydn. Thematisch-bibliographisches Werkverzeichinis zusammengestellt von Anthony van Hoboken. Band II. B. Schott's Söhne, Mainz 1971.

Anden del af den nu 85-arige Anthony van Hobokens tematiske Haydn-fortegnelse, indeholdende vokal værkerne, er nu udkommet. Hermed nærmer det store arbejde sig sin afslutning, idet tredie del med oversigter og registre forventes at følge efter inden længe.

Der er gået 14 år mellem udgivelsen af anden del og den første, der bragte fortegnelsen over instrumentalværkerne. Med nogen ret blev denne i 1957 annonceret som den første tematiske katalog over Haydns værker, selv om den kunne bygge på såvel Elsslers Haydn-Verzeichnis og Pohls omfattende seddelkatalog som senere forskningsresultater, frem for alt Jens Peter Larsens "Die Haydn— Überlieferung" og "Drei Haydn-Kataloge". Nummeringen af værkerne fulgte, hvor det var muligt, andre eksisterende fortegnelser som Mandyczewskis over symfonierne, Paslers over klaversonaterne og Jens Peter Larsens over klavertrioerne. Udgiverens egen indsats sås stærkest i den kolossale — næsten for dominerende - rylde af oplysninger om de ældre trykte udgaver, samlet gennem en menneskealder.

I de 14 mellemliggende år har Haydn-forskningen taget vældig fart. Man behøver blot at nævne et lille udvalg af navne som H.C. Robbins Landon, Dénes Bartha, László Somfai, J.P. Larsen og Georg Feder for at erindre om den aktivitet, der har udfoldet sig. Store monografier, artikler, selvstændige periodica og en lang række bind af den nye samlede udgave har føjet sig til den ældre bibliografi. Interessen har ikke mindst samlet sig om vokalmusikken, hvilket naturligvis i ikke ringe grad er kommet det nye 602 sider digre bind til gode. Til gengæld kan det forventes, at oversigterne over de større og mindre kirkemusikalske værker, kantaterne, operaerne, sangene for en og flere stemmer osv. yderligere vil stimulere interessen for og arbejdet med de mindre kendte områder af komponistens produktion. De nye resultater har samtidig betydet, at van Hobokens oprindelige plan for opbygningen, som meddelt i indledningen til første del, er blevet ændret på en del punkter.

Vigtigst er det her nok, at alle incipits er taget med i denne ombæring, og at ingen gruppe er gemt til tredie del. Frygten for, at værket skulle forblive en torso, er hermed fordrevet, thi de registre, der mangler, er vel nødvendige praktiske hjælpemidler, men rummer næppe megen ny information. Den klare inddeling i 22 (udvidet fra 21) værkgrupper er samtidig blevet modificeret ved underdelinger af de fleste grupper, så at romertallene optræder med tilføjet bogstav eller anden indeks. Skønt tanken hermed er forståelig nok, hæmmer det dog overblikket og vil virke tyngende på henvisninger til fortegnelsen i fremtidig litteratur. Mere betænkeligt er det, at editions-praksis er ændret fra første til anden del, så at en stjerne efter et værknummer ikke har samme betydning i instrumental- og vokalbindet, og at uægte værker alene i anden del er sat med særlig typografi. I sig selv fungerer den nye praksis udmærket, men det er ikke heldigt, at fortegnelsen taget som helhed er inkonsistent i sådanne forhold.

Den lange pause mellem udgivelsen af de to dele har imidlertid også bevirket, at udgiveren har kunnet tage hensyn til den kritik, der er kommet til orde over for første del. Det kan f.eks. være følger heraf, at kopier gennemgående er søgt bedre karakteriseret her i anden del, og at czekiske kilder tilsyneladende i højere grad er taget med. At oplysninger om de trykte udgaver stadig optager megen plads, er vel rimeligt i betragtning af, at udgiverens store private samling af tidlige tryk var udgangspunktet for hele arbejdet.

Hensigten med disse linier har ikke været at anmelde bogen, men blot at gøre opmærksom på dens fremkomst. Omend den nok — allerede efter et kort bekendtskab — kan udfordre til nogen kritik, er den dog et uundværligt redskab for alle, der beskæftiger sig med Haydns musik, og det er med stor tilfredshed, man indlemmer den i rækken af håndbøger på hylden i nærheden af arbejdsbordet.

Carsten E. Hatting

Årgang 47/1972-1973, nr. 01