Redaktionelt

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 01 - side 3-3

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Poetisk podcast

Annonce

Edition s

REDAKTIONELT

Ved overgangen til sin 47. årgang skifter DMT igen redaktion — denne gang også format og lay-out. Det skal ikke forlede os til større program-redaktionelle armsving, eller til løfter, som vi senere skal døje med at prøve at indfri. Det eneste vi reelt tør stille i udsigt er, at DMT fremtidig vil udkomme regelmæssigt og til tiden. Firmaet Bjørn og Hannibal, som det kommende år - og forhåbentlig også fremtidig — vil tage sig af annoncer og lay-out, har simpelthen nægtet at samarbejde på andre betingelser. Overgangen til off-set-trykning giver øgede muligheder for reproduktion af billedstof, node-eksempler o.l, et forhold redaktionen gerne vil bede kommende bidragydere tænke på under udarbejdelsen af artikler og indlæg. I den forbindelse skal vi henlede opmærksomheden på en ny sætning i kolofonen: "redaktionen opfordrer til indsendelse af manuskripter, men påtager sig kun ansvar for evt. retur, hvis svarporto er vedlagt". Hermed er det angivet, at redaktionen ønsker en mere bred og debat-aktiverende linje for DMTs stof.

EF OG MUSIKLIVET

En eventuel dansk indtræden i EF vil få vidtrækkende konsekvenser for alle områder af samfundslivet, også for musikken. Derfor forsøger DMT på falderebet inden folkeafstemningen at belyse denne problematik. Resultatet svarer formentlig ikke til læsernes forventninger, og for den sags skyld heller ikke til redaktionens. Vi havde håbet at kunne bringe materiale, der ved dokumentarisk entydighed kunne have hjulpet læserne i deres stillingtagen. Nummeret indeholder opinion, mere end information. Næsten samtlige svar på vor enquete afspejler den samme rådvildhed som inspirerede redaktionen, da den stillede sine spørgsmål.

Dette skyldes selvfølgelig at det er svært at spå om en uvis fremtid. Men også, at der er en dobbelthed i selve problematikken omkring EF og musikkulturen. På den ene side har vi "Georg Brandes-synspunktet", som Poul Rovsing Olsen forfægter: dansk kultur kan ikke få europæisk luft nok under vingerne. På den anden side det regionale synspunkt, som har kunnet mønstre tilhængere fra alle kulturpolitiske fløje: EF vil være en trussel mod danskheden i dens sociale, kulturelle og kunstneriske egenart. Redaktionen kan ikke med overbevisning formulere noget tredje standpunkt. Valget mellem at tilslutte sig EF eller blive uden for er ikke et valg mellem ægte alternativer, da Danmark under alle omstændigheder vil være underkastet den globale kapitalismes markedsmekanisme. På det kulturelle område modsvares dette af den historiske kendsgerning, at dansk sognepolitisk originalitet sjældent har kunnet trives uden europæisk næring. Dette forhindrer ikke, at vi også føler ubehag ved de konkrete social-økonomiske udsigter, der kan læses ud af Markedssekretariatets notat: de velbjærgede, altså fastansatte, musikeres kår vil blive om muligt endnu mere sikre, de ikke-etableredes endnu mere usikre. Hvem meget har skal meget gives.

Årgang 47/1972-1973, nr. 01