Klip og kommentar

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 02 - side 62-63

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

KODA-debat

I de senere år har der jævnligt været drøje slagsmål omkring KODA - selskabet til forvaltning af internationale komponistrettigheder i Danmark. Hidtil har slagsmålene udfoldet sig internt - med højdepunkter på KO-DA's årlige generalforsamling - men fra dette forår har striden tilspidset sig og er derfor blevet løbende kommenteret i dagspressen. KODA har årligt o. 10 millioner kr. til fordeling mellem sine medlemmer, komponister, forfattere, oversættere, forlæggere m.v. Der er to spor i den løbende debat om disse penge: hvordan skal de fordeles og til hvem?

Hidtil har KODA i sin fordeling af de indkomne afgifter fulgt en genretabel, hvorefter såkaldt ""seriøse"" værker tildeles forholdsvis mere pr. opførelse end ""lettere"" kompositioner. Det har selvsagt skabt utilfredshed blandt de lettere genrers ophavsmænd, fortrinsvis medlemmer af Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund, og denne utilfredshed er nu resulteret i et sagsanlæg mod KODA. Stævningen er udformet på grundlag af et responsum fra ophavsretseks-perten, professor dr. jur. Mogens Koktvedgård. Under overskriften ""KODA krænker den lettere genres ophavsret"" bringer dagbladet ""Information"" den 28.6. en samtale med formanden for Dansk Revyforfatter-og Komponistforbund, Svend Bue-mann, der kommenterer sagsanlægget:

- Koktvedgaard siger i sit responsum, at KODA s råd godt kan vedtage en genre tabel, men at den kun kan have gyldighed, hvis der er enighed om det, oplyser Svend Bue-mann.

Både den lettere genres repræsentanter - hvoraf komponisten Erik Fiehn er den anden - og en del af musikforlæggeme i KOD A s råd ønsker genretabeller afskaffet, tilføjer Buemann.

- Der er i ophavsretten ikke grundlag for at opretholde en genretabel, der fungerer som et instrument for diskrimination mod den lettere gen-

re, siger forbundsformanden. Tabellen er opdelt i fem genrer, hvoraf den øverste er forbeholdt den seriøse musik. Jacob Gades ""Tango Jalousi"", der har indtjent masser af penge til Danmark, er eksempelvis anbragt i den ncestnederste genre, mens en anden komponists bearbejdelse af værket er takseret til den øverste del af genretabellen, oplyser Svend Buemann.

Han tilføjer, at KODA er et incasso-selskab, der ikke skal anlægge kvalitetsbedømmelser og via genretabellen forvandles til et kunstfond nummer to på den lettere genres bekostning.

Forbundet har ifølge Buemann intet mod belønninger for kvaliteten gennem legater og statsydelser, men mener ikke, at det kan være KOD As opgave at støtte en bestemt musikform.

Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund er også utilfreds med, at dets medlemmer betaler størstedelen af den 10 procents afgift af KODA's midler, der går til den kulturelle fond, uden at de selv får andel i midlerne. Ifølge Svend Buemann er beløbet på 1.250.000 kr., og pengene går udelukkende til de såkaldt seriøse komponister.

Et forhold, som også har skabt debat omkring KODA, men som Svend Buemann ikke kommer ind på i sin kommentar, er spørgsmålet om, hvem der skal have del i KODA's midler. Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund forudsætter i sit sagsanlæg en uændret KODA-struk-tur og en uændret medlemskreds, d.v.s. at kagen fremdeles skal deles -omend på en anden måde — mellem KODA's tre traditionelle medlemsgrupper, Dansk Komponistforening, Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund og Dansk Musikforlægger-forening. Tilbage - og altså udenfor — står jazz- og beatfolket, der hidtil har haft så godt som ingen indflydelse på eller andel i fordelingen af KODA's midler. Også på denne front har der selvsagt gæret utilfredshed.

For at imødekomme dels denne store gruppes interesser dels Dansk Revyforfatter- og Komponistforbunds synspunkter har KODA's råd udarbejdet et strukturændringsforslag, der sigter både mod en ændret fordelingspolitik, en ændret medlemskreds og en ændret medlemsstatus. Dette udspil kommenteres i ""Information"" d. 1.7. under overskriften ""Nu ændres vedtægterne for KODA efter kritik:

Ændringsforslaget, der må ses som et resultat af den seneste tids voldsomme kritik af KODA og KODA s virksomhed, tager sit udgangspunkt i en bevarelse af monopolstillingen som eneste organisation af sin art i landet. Yderligere agter organisationen at fravige medlems-princippet, og i stedet gå over til at kalde rettighedshaverne - altså dem, der er tilsluttet KODA for at få afgifter af deres værker - for ""klienter"". Ved at ophæve medlemsprincippet vil rettighedshaverne få mindre indflydelse på KODA, skønt det dog siges, at klienterne må sikres en rimelig grad af kontakt eller indseende med KODA s virksomhed.

KOD As fremtidige repræsentantskab foreslås sammensat af tolv medlemmer fra Dansk Revyforfatter- og Komponist forbund (som iøvrigt lige har lagt sag an mod KODA i anden anledning) og seks repræsentanter fra Dansk Musikforlæggerforening. Desuden er KODA ""ikke fremmed overfor det ønskelige i, at også de udenforstående organisationer"" får adgang til at besætte et vist antal pladser i repræsentantskabet. Her tænkes formodentlig først og fremmest på Dansk Jazzmusikerforening og Musik & Lys, der er beat- og lysfolkenes organisation. Dette repræsentantskab, hvis opgave foreslås at blive varetagelse af kontakt mellem KODA-ledelsen og klienterne samt godkendelse af beretninger og regnskaber, skal udpege i alt seks medlemmer til K OD A s råd, nemlig to fra hver af de tre involverede organisationer. Formanden for rådet, som i øjeblikket hentes indenfor KODA s ene rækker, skal være en udenforstående person, eventuelt en dommer.

Det fik ""Politiken""s Boris Rabino-witsch til d. 9.7. at rykke ud med stærkt kritisk kommentar: ""Narresut"". Rabinowitsch beskæftiger sig indledningsvis med Dansk Revyforfatter- og Komponistforbunds sagsanlæg. Han deler forbundets principielle afstandtagen fra genretabelbe-grebet, men betragter stævningen mod KODA som en sløringsmanøv-re:

Meget tyder imidlertid på, at denne uoverensstemmelse blandt KOD As egne medlemmer inden længe vil blive bragt ud af verden, og det er formentlig klogt, alene ud fra den betragtning, at det jo også fremtidig gælder om at sikre sig imod de udenforstående.

DE UDENFORSTÅENDE er jazz-og beatkomponisterne. De kan ikke optages som medlemmer i de tre ovenfor nævnte foreninger, og er dermed afskåret fra al medindflydelse og medbestemmelse. Den rejste kritik herimod har foranlediget KODA til ""under højtryk at arbejde sig dybt ind i netop den problemverden"", som Komponistforeningens formand Mogens Winkel Holm udtrykker det. Derfor har man nu foreslået en række vedtægtsændringer, hvori det blå. hedder, ""at man ikke er fremmed over for det ønskelige i, at også udenforstående organisationer får adgang til at besætte et vist antal pladser i repræsentantskabet"".

Med andre ord: et vist antal pladser i et repræsentantskab, i hvilket de tre førnævnte foreninger i forvejen har lagt beslag på 30!

Og endnu vigtigere: dette repræsentantskab, i hvilket jazz- og b eat folkene kan gøre sig håb om at blive beskedent repræsenteret, danner kun et kontaktorgan mellem ""klienterne"" (som rettighedshaverne fremtidig skal kaldes) og KODA-ledelsen. Dette organ, bestående af to medlemmer fra hver af de tre foreninger plus en uden for KODA stående formand, eventuelt en dommer, udøver den reelle magt, og her har jazz- og beatfolkene ingen mulighed for at være medbestemmende.

Boris Rabinowitsch slutter:

Det er Kulturministeriet, der har det

sidste ord i sagen om vedtægtsændringerne, og det skulle ikke falde svært. Det er, kort sagt, en narresut, man tilbyder jazz- og b eat folkene. Der findes kun een løsning: ligestilling for alle og ligeberettiget repræsentation.

Vi håber at kunne bringe mere KO-DA-debat i nær fremtid.

SEW

Årgang 47/1972-1973, nr. 02