Tidsskrifter

TIDSSKRIFTREVY

ved Nanna Schiødt

Notes December 1971. vol. 28. no. 2 Anthony van Hoboken: The first thematic catalog of Haydn's works - volume II. (Det meddeles heri, at vol. Ill er undervejs. Dette bind vil indeholde index af forskellig art til vol. I-II).

Notes. March 1972. vol. 28. no. 3 Francois Lesure (ed.): Recueild imprimes - XVIIIe siecle (RISM, B II) Supplement

Neue Zeitschrift für Musik 6/1972 Rolf Urs Ringgen Konzertpublikum und Konzertprogramme. Gedanken zu einer Reorganisation des heutigen Konzertbetriebs. p.303-12. Hans Michael Beurle : Überlegung-

en zum Verhältnis von musikalischer Interpretation und Analyse. p.320-22

Egon Voss: Robert Schumanna Sinfonie in g-moll (En gennemgang støttet på afskrifter og breve). p.312-19

Neue Zeitschrift für Musik 7/1972 Rudolph Stephan: Melancholische Prognose (Om musikvidenskabens fremtid), p. 367 Curt von Westernhagen: Die vier Fassungen des symphonischen Schlusssatzes der ""Götterdämmerung"", p. 376-80

Thomas Baer-Loy : Ursachen raumakustischer Fehlleistungen, p. 381-83

Nutida Musik 41971/12

Elliott Schwartz: Ny musik i USA

- en geografisk oversigt.

The musical quarterly vol. LVIII,

no. 2, april 1972

Jamie Croy Kassler: Burney's ""Sketch of a Plan for a Public Music-School"".

Carl ton T. Russell: The analysis and evaluation of music: A philosophical inquiry, p.161-84 Eugene Helm: The ""Hamlet"" fantasy and the literary element in C.P.E. Bach's music, p. 277-96

Musik und Kirche 3/1912

Jens Rhower: Neue Musik -kirchenfeindlich? II. p. 112-21 Walter Blankenburg: Die Dialogkompositionen von Heinrich Schütz, p.303-12

Die Musikforschung XXV Jhg. 1972/1

Jens Peter Larsen: Uber Echtheitsprobleme in der Musik der Klassik, p. 4-16

Detlef Gojowy: Wort und Bild in Bachs Kantatentexten, p. 27-39

Revue de musicologie Tome LVII.

1971/2

Hélène Chaînasse et Henri Ducas-se: De l'emploi de l'ordinateur pour la transcription des tablatures (notes sur un programme expérimental de transcription automatique), p. 107-33 Georges Favre: La vie musicale à la Cour d'Antoine 1er, prince de Monaco (1661-1731). p. 134-49 André Schaeffner: Au fil des esquisses du ""Sacre"" (Igor Stra-winsky: The Rite of Spring .. .Sketches 1911-1913. Facsimile reproductions from Autographs. London. 1969). p. 179-90 L'enseignement de la musicologie dans les universités françaises (Aix-Marseille, Brest, Dijon, Lyon II, Paris-Sorbonne, Paris-Vincen-ne, Poitiers, Strasbourg, Tours).

The World of music, vol. XIV,

1972/2

Alan Lomax: Appeal for cultural equity, p. 3-17

Narayana Menon: India's place among music cultures, p. 31-49 Barry S. Brook: RId IM (Repertoire Internationale d'Iconographie Musicale), p. 50-53

Fontes Årtis Musicae 1972/1-2

(Januar-August)

Rudolf Elvers (Berlin) and Cecil Hopkinson (London): A survey of the music catalogues of Whistling and Hofmeister (1815 ff). p.1-7

Marie Svobodova (Prague): Music Journals in Bohemia and Moravia 1796-1970. p. 22-41

Tidsskrifthjørnet

ved Jan Ma ega ard

INTERFACE, Journal of New Music tidsskrift, er er fremkommet ved fusion af den musikvidenskabelige Jaarboek i Ghent og de kun fire numre gamle Electronic Musik Reports fra Utrecht. Det skal udkomme to gange årligt hos Swets & Zeit-linger i Amsterdam. Dets særlige interesseområde er ""grænseområder

mellem musik, naturvidenskab (science) og teknologi indbefattende specielle musikvidenskabelige og tekniske problemer"". Den emnekreds, der hermed er åbnet for, er vid; om læserkredsen også er det, skal først tiden vise.

Det første hæfte rummer tre artikler. Belgieren J.L. Broeckx åbner med en 11 siders expose om Stravinsky, et forsøg på en kritisk-æstetisk tydning af hans livsværk med psykologiske og sociologiske overtoner, tildels stemt efter Adorno. Selvom teksten gennemsyres af en tiltalende bestræbelse på at henføre de forskellige hypoteser til den konkrete virkelighed i Stravinskys partiturer, kaster forfatteren sig dog her ud i en hermeneutik, der vel er underholdende læsning, men som man - hvad han da også selv betoner — endelig ikke skal tage for mere end, hvad den er. Christiaan de Lannoy bidrager med et eksperimentalt studie i perceptionspsykologi. Hensigten er at påvise det uholdbare i nogle eksperimenter af psykologen R. Frances, der synes at ""bevise"", at tolvtonerækker overskrider tærsklen for skelneevne så vidt, at lytteren ikke mere er i stand til at organisere informationsstrømmen (en yndet teori hos folk, der ikke kan lide tolvtonemusik). Undertegnede føler sig ikke kompetent til at dømme om den metodologiske holdbarhed af hverken Frances eller Lannoys eksperimenter. Kun kan jeg konstatere, at de sidste er langt mere detaillerede og tager væsentligt mere højde for fejlkilder, og jeg noterer med interesse, at Lannoy ser sig i stand til at konkludere, at skelneevnen m.h.t. transformationer af musikken ikke er meget forskellig, hvadenten det drejer sig om tolvtonemusik eller tonal musik; blot er det tilsyneladende forskellige processer, der stimulerer skelneevnen i de to tilfælde. Den sidste, meget lange artikel, af J.L. Broeckx og W. Landrieu, demonstrerer en datologisk stilanalyse af fem lied-kompositioner til samme tekst (Kennst du das Land, wo die Zitronen bluhn) af Beethoven, Schubert, Schumann, Liszt og Wolf. Programmet beskrives detailleret, og maskinens output gengives, hvilket optager en masse plads. Derefter

analyseres forskellige aspekter af de fem kompositioner: form, intervalstruktur, rytme, metrik, tonalitet og ""tæthed"" incl. dynamik. I resuméet specificeres fællestræk og forskelligheder. Ved siden af en hel del banaliteter, som en erfaren nodelæser kan konstatere ved et flygtigt blik på liederne, opregnes her en række faktorer, som ikke er umiddelbart iøjen-springende og som muligvis kan dan-ne udgangspunkt for en fornuftig stilanalytisk sammenligning; men der anføres ikke nogen faktor, som ikke kunne være konstateret ved et omhyggeligt arbejde med nodeteksterne efter vanlige analysemetoder. Her, som så ofte før, koger spørgsmålet om de datologiske metoders anvendelighed ned til et spørgsmål om tidsøkonomi: hvordan kommer man hurtigst og sikrest til de resultater, man søger? — Det røbes ikke, hvor lang tid det har taget at udarbejde programmet, at kode det og at oversætte det tilbage til menneskesprog.

Tidsskriftet Interface går efter det første nummer at dømme hårdt og konkret i lag med de interdisciplinære problemer, som nutiden er så fuld af — måske vil alene dette sikre det den udbredelse og det omdømme, som udgiverne utvivlsomt håber på.

Ernst Fischer om Hanns Eisler

Tidsskriftet WIENER TAGEBUCH

udgives af en kreds opsætsige kommunister, der er verfet ud af partiet. Blandt disse var Ernst Fischer, der som kunstteoretiker i 1963 vakte opsigt med en kraftig revision af de officielle kommunistiske kunst-dogmer. (Bogen Von der Notwendigkeit der Kunst). Fischer døde d. 31. juli i år. Septembernummeret af Wiener Tagebuch rummer - foruden en nekrolog om Fischer — en artikel, som denne kort før sin død skrev om Hanns Eisler, hvor Eisler berømmes for sin evne til at bygge bro fra den store tradition — inklusive sin lærer Schönberg - til en ny kollektiv, folkelig musik, der både er politisk progressiv og kunstnerisk værdifuld.

PN.