Grammofon

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 03 - side 83-84

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Ib Planch Larsen

SVENSKE STATSPLADER

I de seneste år er der i Sverige sket en fornyelse inden for grammofonpladeudgivelsen, som vi har al mulig grund til at følge med megen opmærksomhed — og ikke så lidt misundelse.

Det er INSTITUTE! FOR RIKS-KONCERTER der under mærkerne ""EXPO NORD"" og ""CAPRICE"" udgiver de på flere måder enestående plader, og formålet med initiativet er at skabe et alternativ til den meget forsigtige og traditionsbundne udgivelsepolitik, som er betegnende for de fleste kommercielle pladeselskaber.

De store grammofonselskaber udgiver først og fremmest plader, som

med temmelig stor sikkerhed kan forventes at give overskud. Altså indspilninger med de populære og allerede kendte kunstnere, der leverer de populære og allerede kendte repertoireværker. Det bliver derfor u-forholdsmæssigt svært for unge talentfulde kunstnere at nå frem til indspilningsstudierne — for slet ikke at tale om samtidens komponister, der kun sjældent opnår at få et værk udgivet på plade. Det er disse forsømte kategorier af kunstnere, som Rikskoncertinstitutet tager sig af, idet det store klassiske repertoire overlades til det private marked. Men også på andre måder afviger Rikskoncertselskabet fra de kommercielle selskaber. Da det har vist sig meget besværligt at få en distributionsaftale i stand med de store

selskaber, sælges pladerne mest pr. postordre, og selv i Sverige skal man være heldig for at kunne købe en Ca-price-plade i en grammofonforretning. Den væsentligste grund til de store pladeselskabers utilfredshed med det nye selskab må imidlertid nok ses i forbindelse med pladernes pris. En almindelig LP- plade koster 16 svenske kroner, hvortil bør tilføjes, at den tekniske kvalitet på de plader, jeg har haft lejlighed til at afspille (ca. 20) er endog ganske u-sædvanlig god, samt at den pædagogiske udformning er af en standard, som ikke er set, siden de første Wergo-plader kom frem. Man nøjes sjældent med tekst og billeder på selve pladeomslaget, men vedlægger ofte væsentlige værkkommentarer, teksthæfter og lignende. Da pladerne som sagt ikke normalt kan købes i forretningerne, skal det oplyses, at interesserede kan få tilsendt information og plade fort egnelse, hvis de skriver til

Rikskoncerters Fonogramavdeling

Box 5070

S 102 42 STOCKHOLM

Når man blader plade kataloget igennem, vil man hurtigt opdage, at der er flere kategorier af udgivelser. Først og fremmest udgives ny svensk musik, heriblandt også ældre komponister med værker, der ikke tidligere har opnået større udbredelse. Som eksempel på denne kategori kan jeg nævne CAPRICE RIKS LP 22 med Sveriges Radios Symfoniorkester, dirigeret af Stig Westerberg, Det svenske Radiokor, dirigeret af Eric Ericson, sopranen Elisabeth

Söderström og violinisten Arve Tellefsen. Værkerne er Ingvar Lidholms ""Nausikaa ensam"" fra 1963, Wilhelm Stenhammars 2 sentimentale romancer for violin og orkester samt Hil ding Rosenbergs suite fra ""Orfeus i sta'n"". 3 generationer er repræsenteret, og hvor pædagogisk rigtig denne sammenstilling end er, så overskygges værdien af denne musikhistoriske linieføring dog ganske af glæden over at besidde Lidholms ""Nausikaa"" i en så strålende indspilning.

Som eksempel på, der er bygget op omkring udøvende kunstnere kan nævnes den for nyligt udkomne CAPRICE RIKS LP 23, hvor den ungarske - nu i Sverige bosatte - pianist Janos Solyom spiller Rachmani-nov. Værkerne er Præludierne i cismol opus 3 nr. 2 og h-mol opus 32 nr. 10 samt Etudes-Tableaux opus 39 komplet. Det er ganske oplagt, at denne pianist bør være tilgængelig

på plade som han nu er det hos Riks-koncerter med 2 (den anden: EXPO NORR RIKS EP 5 med Liszts ""Waldesrauschen og Bartoks Sonatine fra 1915).

Men der er også plads for folkemusik fra forskellige lande i serien, jazz, indisk musik, religiøs musik fra Palæstina, ligesom der sidste år kom 2 plader i et gennemillustreret album på 20 sider om renaissancemusik og -instrumenter. Endvidere er der de såkaldte REPORTAGE-plader, der skal gengive aktuelle begivenheder som for eksempel den plade, der er udsendt med indspilninger fra jazzfestivalen i Umeå 1971. (EXPO NORR RIKS LPRP 4). Der er megen grund til at gøre opmærksom på dette dristige og løfterige initiativ, og der er megen grund til at ønske, at noget lignende kunne gennemføres herhjemme til gavn for danske kunstnere og musikinteresse-rede.