Tidsskrifter

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 03 - side 90-92

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

TIDSSKRIFTREVY ved Nanna Schiødt

Perspectives of New Music. 1971. vol.9/2 & vol.10/1 (double issue) Strawinsky. A composers' memorial (180 s. med udtaleleser af 62 komponister. Discography of the composer's performances; Index to Strawinsky and Craft (Published dialogues)).

Günther Schuller: Composing for orchestra.

Benjamin Boretz: Musical Syntax (II). (Den allernyeste matematik anvendt til musikalsk analyse.)

Neue Zeitschrift für Musik 9/1912

Carl Dahinaus: Komposition und Improvisation.

The Music Review. August 1972. Howard Riley: Contemporary im-provized music. Tecnical and aesthetic features. Gwilyn Beechey: Rhytmic interpretation. Mozart, Beethoven, Schubert and Schumann. Laurence Davies: The piano music of Poulenc.

Olga Stone: Goffredo Petrassi's (1904-) eight inventions for pianoforte. A study of twentieth-century contrapuntal style. Leopold Cardona de Bergerac: The Andalusian music idiom (om de mozarabiske, arabiske, byzantiske o.a. elementer i denne musik).

Elaine Brody: La famille Mendès. A literary link between Wagner and Debussy.

Journal of the American musicologi-cal Society. vol.XXV/2. 1972. Douglas Johnson & Alan Tyson: Reconstructing Beethoven's

Sketchbooks. (Blev spredt ved auktionen 5. nov. 1827.) Thomas H. Connolly: Introits and Archetypes: Some archaisms of the Old Roman Chant.

Tempo, a quarterly review of modern music. No. 102. 1972. Claudio Spies: Impressions after an exhibition (held by the New York Public Library at the Research Library of the Performing Arts, Lincoln Center, of mau-scripts, drafts, annotations, letters, photographs, posters, objets, objets d'art selected from Strawinsky's legacy, and lent by his widow. — Særlig beskrivelse af de udstillede udkast til større

værker.)

Benjamin Suchoff : Bartok as man of letters (om B's litterære produktion).

Notes. vol.28/4 1972. June

Vivian Perlis: Ch. Ives and oral hi-story (om bândoptagne interviews med komponister og personer omkring dem til musikhistorisk belysning). Otto E. Albrecht: Musical treasures in the Morgan Library. (Beskrivelse af den store samling autografer, musikalier og breve, der blev skænket til biblioteket i 1970).

Barry S. Brook: RId IM (Répertoire International d'Iconographie Musicale). A new international venture in musical iconography.

Ord & Bild. 5/1972

Hanns Eisler (1898-1962): Schönberg och Stravinski] : Den borgerliga stüen. (Tale fra 1961.) Hans Bunge & Hanns Eisler: Nytt försök att tala om dumheten i musiken (samtale optaget på

bånd i 1958).

Högertext och vänsterton? Ett samtal med Kaj Chydenius (om forholdet mellem tekst og musik m.m.)

Anders Björner: Socialrealismen i musiken. (Om situationen i Sovjet ca. 1930-48).

Sven Vahlne: Om de musikaliska genremas upplösning. (""En genre är tidsmässigt, socialt och for-mellt identifierbar utvecklingslin-je inom musiken. Den har en historisk kontinuitet, en viss inre koherensochyttreslutenhet. . ."")

SOCIALREALISMENS KVALER

I oktobernummeret af det østrigske tidsskrift Wiener Tagebuch skriver den marxistiske teoretiker Franz Marek en artiket ""Blick zurück auf das Tauwetter"", hvori tøbruddet efter Stalins død skildres; men også det efterfølgende frostvejr. En vigtig del af tøbruddet var et nyt syn på kunstens rolle i samfundet. Om dette skriver Franz Marek blå.:

/ 1963 kom det i anledning af en udstilling af sovjet tiske malere til et sammenstød mellem kunstnerne og Krustsjev; dette sammenstød førte til et ekstraordinært møde mellem kunstnerne og centralkomitéen for Sovjetunionens kommunistparti. Politiske overvejelser bidrog til, at man tillagde en særlig betydning, at forholdet mellem kunst og stat i socialismen, og desuden problemerne omkring en marxistisk æstetik blev diskuteret.

Hovedspørgsmålet var blevet stillet af Louis Aragon* da han modtog æresdoktorgraden ved universitetet i Prag. Hvis man fra statens side blot anviser kunsten den rolle at være ""elementarpædago-gik"", ender den uundgåeligt med at være en svageligt forklarende oplysning af realiteterne, altså: en forvrængning af kendsgerninger. Dette er ensbetydende med slut på en kunst, der er i stand til at udvikle sig, dvs. en virkelig åben realisme. Man kan netop ikke — ifølge Aragon - måle kunstværket med nyttemoralens alen, som om nyttemoralen var en fod og kunstværket en støvle.

Franz Mareks artikel rummer desuden en lærerig teoretisk gennemgang af baggrunden for hele den såkaldt ""nymarxistiske"" bølge i de vestlige lande.

* han er kendt for bogen: D'un realisme sans rivages Pion, Paris 1963.

Årgang 47/1972-1973, nr. 03