Grammofon

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 04 - side 119-120

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Samtale på Klang Festival
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Stockhausen på plade

Karlheinz Stockhausen: Aus den Sieben

Tagen (1968)

Deutsche Grammophon 2530 255/56 ""Es"" — ""Aufwärts"" — ""Kommunion"" -""Intensität""

Aloys Kontarsky, klaver — Johannes Fritsch, bratsch - Vinko Globokar, basun — Alfred Alings, tam-tam — Rolf Gehlhaar, Tam-tam — Harald Boje, elektronium — Carlos Roqué Aisina, klaver og hammondorgel — Jean-Francois Jenny-Clark, kontrabas — Michel Portal, saxofon, fløjte og klaver — Jean-Pierre Drouet, slagtøj — Karlheinz Stockhausen, diverse lydgivere og klangregi.

Karlheinz Stockhausen: Mantra for 2

pianister (1970)

Deutsche Grammophon 2530 208 Alfons og Aloys Kontarsky, klaver Karlheinz Stockhausen, klangregi

Komponistpleje fra grammofonselskabernes side er ikke nogen almindelig foreteelse, men der er eksempler på det, især i Vesttyskland. Hans Werner Henze, Mauri-cio Kagel og Karlheinz Stockhausen kan således være ganske sikret på grammofonindspilninger af deres værker kort efter at de er blevet uropført. Deutsche Grammophon må specielt siges at have gjort en betydelig indsats for den etablerede del af den vesttyske modernisme, l det sidste års tid er der således kommet flere plader med Stockhausens seneste værker, hvoraf ""Kurzwellen"" og ""Stimmung"" skal nævnes i denne forbindelse. DG har også udgivet et par plader med nogle af enkeltstykkerne fra ""Aus den sieben Tagen"". De 7 dage var i maj 1968, og fællestitlen dækker over en række realisationer af nogle Stockhausen-tekster, som musikerne reagerer på. Improvisationer vil nogle kalde det, men Stockhausen foretrækker betegnelsen intuitiv musik. Samlet består de af Stockhausen selv til indspilning udvalgte versioner af ca. 6 timers musik og heraf er altså kommet de ovennævnte stykker på DG, mens harmonia mundi har udgivet ""Setz die Segel zur Sonne"" og ""Verbindung"". Det er Stockhausen selv og hans gamle team (udvidet med det fantastiske improvisationsensemble New Phonic Art) der spiller, og hvis man vil ""følge med i teksten"", så kan det lade sig gøre, idet den er udgivet på Universal Edition.

""Mantra"" er et fantastisk værk — på én gang en værdig fortsættelse af de 11 kla-verstykker og en naturlig videreføring af den instrumental-elektroniske sound, som Stockhausen har arbejdet med i de senere år. Det intuitive element, som har spillet så væsentlig en rolle i værker som

""Prozession"", ""Stimmung"", ""Kurzwellen"", ""Aus den sieben Tagen"" og ""Spiral"" træder i dette værk tilbage for en stramhed og kompositorisk konsekvens, der leder tanken hen på Webern. Og samtidig er stykket fuld af en forunderlig velklang i helt traditionel betydning. Hele stykket, der fylder begge pladesider, er bygget op over en enkelt formel — mantraen (mantraer er i Indien hellige ord, der bruges som gentagelsesformler under meditation). Stockhausens mantra, som er gengivet i en meget instruktiv op-

sætning og farvelægning på pladeomslaget, er 4-delt, og de 4 leds spejlvendinger indgår i selve mantraen som basstemmer, l de 65 minutter, som stykket varer, gentages mantraen hele tiden, men stadig i nye transformationer (ikke variationer! ). Transformationerne sker i tonerummet og i tiden, men de interessanteste transformationer sker på det klanglige plan ved hjælp af ringmodulatorer. Ved efterhånden at lade de 2 pianister indstille deres ringmodulatorer på mantraens 13 toner skaber Stockhausen en helt ny måde at lade toner forholde sig til hinanden på.

Pladsen tillader ikke en yderligere gennemgang af dette mesterværks mange spændende enkeltheder og nyskabelser. Jeg ville ønske, at den film om Stock-hausens og brødrene Kontarskys arbejde med realiseringen af værket, som er vist i tysk tv, også måtte blive sendt herhjemme, for den var både meget instruktiv og meget underholdende. Og så skal jeg da også med beklagelse (og forargelse! ) meddele, at hverken ""Aus den sieben Tagen"" eller ""Mantra"" kommer i handelen herhjemme!

Ib Planch Larsen

Karlheinz Stockhausen Diskografi

(Nummerangivelsen er Stockhausens egen

værknummering.)

Nr. l. KONTRA-PUNKTE (1953): RCA VICTROLA VICS 1239

Nr. 2+4+7. KLAVIERSTÜCKE I-XI

(1952-1961): CBS S 77209 ( Konta rsky)

KLAVIERSTÜCK VI: VEGA C 30 A 278 (Tudor) KLAVIERSTÜCK VIII: VOX STGBY 637 (Bürge) KLAVIERSTÜCK X: WER-GO 60010 + HÖR ZU SHZW 903 BL (Rzewski) KLAVIERSTÜCKE IX+XI: PHILIPS 6500 101 (Bucquet)

Nr. 5. ZEITMASSE (1956): VEGA C 30 A 139 (Boulez) CBS 34 61 062 (Craft) CBS 34

Nr. 6. GRUPPEN (1957): DG ST 137 002

Nr. 8. GESANG DER JÜNGLINGE (1956): DG 138811

Nr. 9. ZYKLUS (1959): WERGO 60010 (Caskel + Neuhaus) ERATO G U STU 70603 (Gu-alda)

CBS SONY SONG 16012- l (Yamaguchi)

Nr. 10. CARRÉ (1960): DG ST 137 002

Nr. 11. REFRAIN (1959): VOX CANDIDE CE 31022

Nr. 12. KONTAKTE (for elektroniske klange) (1960): DG 138 811

Nr. 12 1/2 KONTAKTE (for elektroniske klange, klaver og slagtøj) (1960): WERGO 600 09 + VOX CANDIDE CE 310 22

Nr. 13. MOMENTE (1964): WERGO 60024

Nr. 15. MIKROPHONIE l (1064): CBS S 61 106

Nr. 16. MIXTUR for orkester, sinusgeneratorer og ringmodulatio-rer( 1964) DG ST 137 012

Nr. 17. MIKROPHONIE II (1965): CBS S 61 106

Nr. 19. SOLO (1966): DG ST 137

005 Nr. 20. TELEMUSIK (1966): DG ST

137 012 Nr.22. HYMNEN (1967): DG ST

139 421/22 + DG 2707 039 Nr.23. PROZESSION (1967): VOX

CANDI DE CE001 Nr. 24. STIMMUNG (1968): DG ST

2543 003 Nr. 25. KURZWELLEN (1968): DG

139451 + DG 2707 045 Nr. 26. AUS DEN SIEBEN TAGEN

(1968): DG 2530 255/56+

harmonia mundi HM 30899

M Nr. 27. SPIRAL (1968): WERGO

325 +HÖR ZU SHZW 903 BL Uden nr. STOCKHOVEN-BEET-

HAUSEN OPUS 70 (1970):

DG 139 461 (""Kurzwellen""

med Beethoven-musik) Nr. 31. MANTRA (1970): DG 2530

208

Årgang 47/1972-1973, nr. 04