Klip og kommentarer

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 04 - side 112-112

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Samtale på Klang Festival
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

""Pragtfuldt""

l ""Politiken"" d. 15. oktober stod under overskriften ""To søstre finder melodien"" et artikel-interview af Robert Naur, bl.a. med følgende bemærkninger: — Hvordan er konfunkturerne for seriøs musik efter Deres mening?

— Ikke nær så dårlige, som visse kritikere hævder. De løbende symfoniske serier, Torsdagskoncerterne, de forestående Kapel-koncerter og Sjællands Symfoni-orkesters koncerter har alle meldt udsolgt a-bonnement. Og det går ganske godt med at placere danske kunstnere — i Danmark.

Vi foranledigede sidste år — under hvad vi kaldte et skandinavisk musik år — opførelse af 250 skandinaviske værker i Storbritannien, mange ved skandinaviske kunstnere. Else Påske og Ingolf Olsen har i øvrigt for nylig været derovre. Men for alvor at trænge ind i det britiske musikliv er en meget vanskelig sag. Man ser da også, at mange internationale kunstnere tager bopæl i London for at være med derovre.

— Med hensyn til det danske musikliv, siger Hanne Wilhelm Hansen, så synes jeg, der er sket en frugtbar decentralisering med by-orkestrenes større aktivitet og større flade i det regionale musikliv. Men jeg synes ikke, situationen er let for unge dirigenter, og jeg kunne ønske mig, at man i stedet for at give en pengepræmie i dirigent-konkurrencen i Nicolai Malkos navn virkelig kunne tilbyde de bedst placerede unge dirigenter koncertserier med de skandinaviske orkestre.

Senere kommer samtalen ind på forlags-problemer omkring udgivelse af moderne komponister, Hanne Wilhelm Hansen siger bl.a.:

— For at give lidt indtryk af, hvad slags forretning det er at repræsentere komponister og påtage sig distribution af deres værker, kan jeg give nogle konkrete oplysninger, siger Hanne Wilhelm Hansen. Det koster omkring 85.000 kr. at tilvejebringe et komplet materiale til en opera, og det koster vel en halv snes tusind at lave et materiale til et symfonisk arbejde. Forlaget her publicerer omkring 1000 sider seriøs musik om året.

— Det er selvsagt nogle meget risikable og meget langsigtede investeringer, der må gøres på dette område. WH kan glæde sig over at føre væsentlige værker af Carl Nielsen og Sibelius fra gammel tid, og i Chesters katalog findes moderne klassikere af Stravinsky og Poulenc. Men man må ikke se bort fra, at ethvert forlag har kældre og magasiner fulde af dyrt publicerede værker, der aldrig har indbragt en krone.

— Af meget gode aktiver i disse år må jeg nævne Arne Nordheims musik, som opføres mange steder over hele verden, hans Epitaph o har nok haft halvtreds opførelser, og L u tos/a wsk is værker, hvoraf Livre Pour Orchestre nok holder for en gang om ugen et eller andet sted. De store værker udsender vi kun som lejemateriale. Det er for så vidt gammel, international praksis, at man ikke kunne købe disse materialer selv om de forelå trykt, og denne praksis er da også blevet kritiseret. Men når man tænker på, hvor groft komponisternes og forlagenes rettigheder kan misbruges ved hjælp af moderne kopi-teknik, må det være indlysende, at vi må gar-

dere os mod simpel udnyttelse, l øvrigt er en ny lovgivning på vej på hele dette område, som vedrører fotokopiering og bånd-kopiering.

— Vi regner med, at der skal seks opførelser til, inden et symfonisk værk har spillet de primære udgifter til nodetegning og trykning hjem. Derfor er det klart, at vi som forlæggere gør det yderste for at få vore publikationer placeret, og vi er i den henseende ganske godt stillet på vore kunstneres vegne ved at være godt internationalt udbygget. Blandt vore trykte materialer, som sælges, kan som best-seller nævnes Francis Poulencs klarinetsonate. Den er gået i 140.000 eksemplarer. Pragtfuldt.

Hvad man måske nok kunne savne i dette interview, er lidt mere boring i det problem som hedder modernistisk musik og publikum. For det er jo en kendsgerning, at der i virkeligheden i kke er megen publikums-interesse for moderne musik; hvilke økonomiske mekanismer holder så alligevel gang i den moderne musik? Her kan vi henlede opmærksomheden på to meget interessante analyser af problemet, foretaget af Hans G. Helms og Konrad Boeh-mer, og publiceret i: Ulrich Dibelius (ed.) Musik in der verwaltete Welt, Reihe Hanser, München 1971. DMT håber i nær fremtid at kunne anmelde denne bog.

pn

Rettelse

l Poul Rovsing Olsens artikel ""Bahrains musikhuse"", DMTs oktobernummer s. 46 — 50 havde der desværre indsneget sig nogle trykfejl, delvis på grund af, at artiklens manuskript var håndskrevet og derfor lettere kunne misforstås af sætteren, navnlig de fremmedartede arabiske navne og udtryk. Vi bringer nedenstående en rettelsesliste, som Rovsing Olsen har tilsendt redaktionen:

P.46

Sp.1 l.5: Læs: 200.000, ikke 20.000. / Sp.1 l.39: Læs: leiwah, ikke lewah. / Sp.2 1.19: Læs: Jahele, ikke jakele. / Sp.3 I.5: Læs: Omani-soma, ikke Oman-soma.

P.50

Sp.1 l.27: Læs: singinni, ikke singini. / Sp.1 l.52: Læs: saut, ikkesant. /Sp.2 l.6: Læs: saut'ens, ikke sant'ens. / Sp.2 l.7: Læs: saut, ikke sant. / Sp.2 1.12: Læs: muawal, ikke muanal. / Sp.2 1.13: Læs: saut, ikke sant. / Sp.2 1.14: Læs: tnuruas, ikke muruag. /

P.47

Tekst under nederste billede: Læs: Rifa'a, ikke Rifa's.

DMT beklager.

red.

Årgang 47/1972-1973, nr. 04