Leder

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 04 - side 99-99

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Samtale på Klang Festival
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

ISCM OG NORDEN

På ISCM's generalforsamling i Graz i oktober indbød de 5 nordiske sektioner til ISCM-fest i Reykjavik i 1973. Indbydelsen var dog gjort betinget af, at det lykkedes sektionerne at skaffe de fornødne tekniske faciliteter og økonomiske midler. Det var en betingelse dikteret af den hårde nødvendighed, og som sagerne står, må vi opfordre den danske sektion - d.v.s. DUT - til at arbejde så energisk som muligt på, at denne betingelse ikke bliver opfyldt. Bag invitationen til Reykjavik ligger nemlig en idé — idag dog kun stumperne af en idé — som er for vigtig til at blive tabt på gulvet.

Idéen er vel efterhånden en halv snes år gammel, men den fandt først sin konkrete udformning på ISCM-festen i London 1971: idéen om en fællesnordisk festival som alternativ til de traditionelle mellemeuropæiske fester — alternativ både i form og indhold. Det var tanken at spille den musik, der sjældent eller aldrig finder vej til de gængse ISCM-programmer, og at gøre det inden for miljørammer, som brød radikalt med de demimondæne turist-vaner, ISCM gennem årene har etableret. Det æstetiske ambitionsniveau lå oprindeligt højt, og dér må det nødvendigvis fastholdes, hvis en sådan festival skal have nogen som helst berettigelse.

Sagen er imidlertid den, at ingen idag - kun et halvt år før den påtænkte Reykjavik-festival - med sikkerhed ved, inden for hvilke økonomiske rammer, festival-komitéen (om en sådan overhovedet kan siges at eksistere) kommer til at arbejde. Man har vage tilsagn, halve løfter og lunkne udsigter, men intet reelt økonomisk holdepunkt for noget, der bare minder om en festival efter de oprindeligt aftalte, fællesnordiske retningslinjer. Enhver med blot det flygtigste kendskab til organisationsarbejde på internationalt plan, vil kunne se det groteske i situationen. Og hertil kommer så yderligere en række komplikationer som følge af, at man har valgt Reykjavik som festivalby: ikke alene ligger Island langt væk, men landet skal på det nærmeste importere et musikliv for at kunne præstere blot de aller-nødvendigste faciliteter. Problemerne kan selvsagt løses, men ikke med så kort varsel.

Vi kan ikke forestille os andet end at de relevante danske pengekasser for længst er lukket - og håber så på, at også de øvrige nordiske sektioner opgiver det hasarderede projekt. Ideen med en alternativ fællesnordisk festival — gerne i Reykjavik — er rigtig, så rigtig at den ikke må forfu-skes. Og den bliver forfusket, hvis man jasker den igennem på et halvt år i stedet for at vente de to år det tager at forberede den ordentligt.

FRA VOR EGEN VERDEN

Som DUT-medlemmer og DMT-læsere må have bemærket, er der i den forløbne halvsæson sket en hel del i vores overskuelige verdenshjørne og (stort set) med de annoncerede programmer, og DMT er udkommet til de lovede terminer, verdenshjørne, DUT's Koncerter har fundet sted på de annoncerede tidspunkter, og (stort set) med de annoncerede programmer, og DMT er udkommet til de lovede terminer, kan ikke gøres uden støtte fra medlemmer og læsere.

Først og fremmest: er De allerede medlem, men har glemt at betale kontingent, så gør det venligst nu. Det er en absolut betingelse for vores fortsatte eksistens, at vi i hvert fald kan regne med medlemsskaren. Dernæst: Hjælp og med at skaffe nye medlemmer og læsere. Tag venner og bekendte med til koncerterne, vis dem tidsskriftet og fortæl dem om de ærgrelser og glæder, der venter dem.

Og endelig: DUT's konto står gæstfrit åben for indbetaling af frivillige bidrag, store som små (sådanne bidrag er fradragsberettigede). Gironummeret er 3474 og adressen Møntergade 6 A, 1116, Kbhvn. K.

Årgang 47/1972-1973, nr. 04