Noder

Ny musik for amatører

Neue musik in variablen Besetzungsmöglichkeiten eingerichtet von Helmut May; Partitur Edition Schott 6168;

Inhalt:

Igor Stra w ins ky: Song aus ""Four Norwegian Moods"";

Darius Milhaud: Raineras aus ""Sa u da des do Brazil"";

Paul Hind em it h: Quodlibet fur Orchester aus ""Pioner Musiktag""; Carl Orff: Bauerntanz aus ""Der Mond""; Jean Francaix: Cleo de Merode aus der Suite ""Au Musée Grévin""; Hans Werner Henze: Menuett aus dem Ballett ""Jack Pudding"";

Det ikke-professionelle instrumentalensemble — bestående af unge eller voksne eller begge dele i forening — har mange problemer at slås med. Blandt de væsentligste er rekrutteringen og fremskaffelse af teknisk overkommeligt repertoire. Her kniber det særlig med den nyere musik, som i langt de fleste tilfælde tager sigte på et teknisk stadig mere avanceret og klangligt stadig mere differentieret professionelt ensemble, hvor special instrumenterne vinder stærkt indpas.

Musikamatøren er ofte udpræget konservativ, men de seneste generationers komponister har heller ikke gjort meget for at komme ham i møde. Finder man undtagelsesvis et stykke musik, han teknisk kan klare, vil man som regel finde ham positiv og taknemmelig.

Neue Musik in variablen Besetzungsmöglichkeiten, eingerichtet von Helmut May, er et tilbud til amatørorkesteret, der måske ikke har fuld symfonisk besætning. Her møder vi nulevende eller nyligt afdøde komponister med musik, hvis tekniske vanskeligheder ikke overgår, hvad man træffer i ældre musik. Og skulle man mangle nogle af de af komponisten foreskrevne instrumenter, har udgiveren gennem indretningen af stemmerne sørget for, at man alligevel godt kan spille stykket. Helmut May skriver i forordet, at hvert stykke kan spilles med følgende besætninger:

1. originalbesætning (som fremgår af partituret),

2. wienerklassisk besætning +1 basun og 1 slagtøjspiller (samt evt. andre forhåndenværende instrumenter),

3. kun strygere (i hvis stemmer alt blæsernes stof er indført med små nodetyper),

4. ad libitum besætning efter de forhåndenværende søms princip.

Desværre har jeg ikke fået tilsendt stemmerne og må derfor gå ud fra, at systemet fungerer som det er tænkt, l partituret er

kun indført få kommentarer. En angivelse af, at engelskhornsoloen i Strawinskys stykke kan erstattes af 2. obo, 2. klarinet, bratsch eller 3. violin er kun delvis rigtig, idet engelskhornet går ned til klang gis og således ikke kan udføres på obo. Finder man, at det er bedre at spille (ny) musik med en besætning, der afviger f rå originalen, end slet ikke at spille den, er det en meget positiv ting, at dette hefte er udkommet, og man må håbe, at en langt større del af den nyere og nyeste musik end de syv foreliggende stykker på samme måde må blive gjort tilgængelig for en større kreds af spillende. Men der er en forudsætning, for at systemet kan fungere: alle besætningsmulighederne — også ad //ib/fi//n-besætningerne — kræver fuldt stryger korps. Vi er her ved et altoverskyggende problem, som også de professionelle orkestre mærker: manglen på strygere. Hvis ikke en meget stor del af den musik, der er skrevet inden for de sidste århundreder, skal ophøre med at leve, d.v.s. blive spillet, så må man igen over en bred front i gang med at spille strygeinstrument. Dette problem løses i hvert fald ikke for amatøren ved hjælp af import af fremmedarbejdere.

Peder Holm

Egil Hovland: Orgel keraler. Hefte 4. Norsk Musikkforlag, Oslo Patrick Gowers: Toccata. Oxford Organ Music

Erling Kjellsby: 4 forspil til norske folketoner f. orgel. Norsk Musikkforlag, Oslo Kjell Mørk Karisen: Partita over Koralen Nu Kjære Menige Kristenhet. Norsk Musikkforlag

Ludvig Nielsen: Orgelmusikk i høytider-ne. Norsk Musikkforlag, Oslo Old English Organ Music for Manuals, Book 5 and 6. Ed. by C.H. Trevor. Oxford University Press

Fra Norsk Musikkforlag i Oslo foreligger en samling orgelmusik af nulevende norske komponister hvis navn man især forbinder med gudstjenestemusik af moderat moderne karakter: Egil Hovland (Orgelkoraler), Kjell Mørk Karlsen (Partita over koralen Nu Kjære Menige Kristenhet), Erling Kjellsby (4 forspil til norske folketoner) og Ludvig Nielsens ""Orgelmusikk i Høytidene"". Det er værker til gudstjenestebrug, velskrevne, vel klingende, til tider pasticheagtige, til tider med præg af hus-flidsarbejde. Mest vægtig forekommer Ludvig Nielsens samling at være, samtidig med at den er mest anvendelig, da den benytter sig af gængse, herhjemme anvendte salmemelodier. Oxford University Press har udsendt bind

5 og 6 af C.H. Trevors antologi af gammel engelsk musik for orgel manualiter, en samling nydelige orgelstykker af varierende længde, i høj grad anvendelige både som gudstjeneste m us i k i kirker med små orgler uden pedal og til udvidelse af koncertrepertoiret. De kan også tjene som forfriskende afveksling for det fortærskede ""orgelskole""-repertoire, altså som undervisnings-musik på det mere elementære stade.

Patrick Gower's Toccata fra 1970 (ligeledes fra Oxford Un. Press), skrevet til minde om den altfor tidligt afdøde fortræffelige engelske orgelspiller Brian Runnet, er en anderledes avanceret affære, teknisk set. Værket er i den gængse toccatastil, brede akkorder, passagespil og skæve rytmer (vi skriver vel 1970). Meget effektfuldt og uden tvivl morsomt og svært at spille. En velkommen udvidelse af det herhjemme ret ukendte repertoire af nyere engelsk orgelmusik.

A. R.