Musikkalender

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 05 - side 146-147

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Runde fødselsdage

Februar, se DM n r. 4

Marts

5. Kgl. kapelmusikus Andreas Thyregod, 70 år.

11. Komponisten Oskar Gyldmark, 80 år. 11. Operasangeren Aage Poulsen, 60 år.

22. Violinisten Sigvald Michelsen, 50 år.

23. Kgl. kapelmusikus Palmer Traulsen, 60 år.

26. Violinisten og mandolinisten Kurt Jensen, 60 år.

Dødsfald

Kgl. kapelmusikus Erik Fritzner, 2. november, 63 år.

Forfatteren og komponisten Mogens Jer-miin Nissen, 2. november, 66 år.

Musikpædagogen Else Hansen (Medd. 3. november).

Koncertsangeren Thøger Rasmussen (Medd. 3. november), 88 år.

Komponisten Finn Dornby, 4. november, 33 år.

Musiker Aage Nielsen, 9. november, 75 år.

Solofløjtisk Ernst Hye-Knudsen, 13. november, 74 år.

Pianisten Gudrun Hyllested (Medd. 17. november).

Koncertsangerinden Karen Marie Kampf 18. november, 87 år.

Lektor, d r. phil. Povl Hamburger, 20. november, 71 år.

Koncertsangeren Kaj Oluf Buch, 24. november, 77 år.

Komponisten, lektor Karl Clausen, 5. december, 68 år.

Kapelmester Svend Chr. Felumb, 15. december, 73 år.

Legater

Februar

Inden 15/2: Andreas Arenholtz Dænkes Arvingers Legat (for unge fra Odense og Omegn). Odense Byråd (Skema). Inden 15/2: Justitsraad Simon Aron Eibeshütz's Legat (for mænd af mosaisk tro). Ny Kongensgade 6, 1472 Kbh. K. (Skema).

Inden 15/2: Emanuela Schrøders Legat (for sangere eller sangerinder). Hrs. Jonas Bruun, Bredgade 39, 1260 Kbh. K. (Skema). Inden 28/2: T h. Alf r. Chr. v. Irgens-Bergh

og Hustrus Kunstnerlegat. Lrs. Svend T. Bruun. Nytorv 3, 1450 Kbh. K. (Skema). Inden 28/2: Christian IX's Jubilæumslegat (for musikere ved Livgarden eller disses enker). Chefen for Den kgl. Livgarde, Øster Voldgade 2b, 1350 Kbh. K. Inden 28/2: Dansk-Islandsk Forbunds-fond (for islandske musikstuderende). Laksegade 19, 1063 Kbh. K. (Skema). Inden 28/2: Justitsraad Simon Aron Eibeschütz og Hustrus Rejselegat Ors. Poul Meyer, Hovedvagtsgade 2, 103 Kbh. K. (Uddeles ikke regelmæssigt). Inden 28/2: Københavns Musiker- og Orkesterforenings Understøttelsesfond (for ældre medlemmer eller disses enker). Vendersgade 25, 1363 Kbh. K. (Skema). Inden 28/2: Syngelærer Alberg Meyer og Hustrus Legat (for svagelig og trængende mandlig eller kvindelig sanger eller musiker). Lrs. Sven Simonsen, St. Kongens-gade 49, 1264 Kbh. K. Inden 28/2: Emmerich Jacob Müllers Legat (kun for mænd). Lrs. Knud Bonlov, Ny Vestergade 18, 1471 Kbh. K. (Skema).

Inden 28/2: Entreprenør Chr. Nielsens Legat (for unge udøvende musikere til videre uddannelse). Lrs. Kristian Mogensen, Amagertorv 24, 160 Kbh. K. Inden 28/2: Egmont Petersens Fond (til unges uddannelse). Vognmagergade 9, 1120 Kbh. K. (Skema).

Povl Hamburger in Memoriam

1901 -1972

.. .den østevropæiske Folkesang og den amerikanske Jazz blev de Kilder, hvorfra Musiken fik nyt Blod. Her var endnu ubrugte Elementer f. . J Af disse nye to-nsle, melodiske og rytmiske Elementer bygger Igor Stravinski sin Kunst op; hans Hovedfortjeneste beror på Sammensmeltningen af disse Elementer og den fra Debussy udgaaede funktionsløse Harmonik. Med Paul Hindemith endelig er der i de allerseneste Aar sket en Syntese af de i Nutiden virkende Kræfter, idet han har formaaet at forene sin egen i Folkesangen lutrede Melodik med Stravinskis Rytmik og Schönbergs konstruktive Polyfoni. Hermed er Stilgrundlaget for vort Aar-hundredes Musik skaffet til Veje.. .. Disse og mange andre positive ord om den nye mysik (husk på, at i tyverne var Hindemith virkelig ""borgerskabets skræk"") stod at læse d. 7/11 1928 i ""Politikens"" Kronik. Det var en meget bidsk og polemisk anmeldelse af K. Wieth-Knudsens ""Den evropæiske Musiks Skæbnetime"". Forfatteren af kronikken var Povl Hamburger. Hvem skulle nu have troet det? Hvem skulle have troet, at samme Ham-

burger året efter vendte hjem fra den tids Darmstadt, Baden-Baden og skildrede sine indtryk i begejstrede ord, med slutningen: Mellem Kjø benhav n og Baden-Baden ligger kun et Døgns Rejse; men at komme fra vort hjemlige Musikliv derned og se, med hvilken Iver og Dristighed den unge tyske Musikergeneration giver sig i Kast med helt nye Kulturproblemer, føles som at blive forflyttet til en anden Klode — en ny og sikkert bedre Verden! (""Politiken's kronik, 12/8 1929). Disse citater fra Hamburgers avisartikler i tyverne hører med til en nødvendig nuancering af billedet af Povl Hamburger. Gennem sin Musikhistorie, talrige artikler og debatindlæg (det sidste kort før hans død, oktobernummeret af DMT 1972) er Hamburger kommet til at stå som den konservative skikkelse i dansk musikliv. Hans holdning til ny musik var entydigt negativ, l et brev til undertegnede daterede han engang omslaget fra positiv til negativ holdning til ca. 1930. Og han tilføjede, at han egentlig ikke kunne forklare dette omslag. Men at det i hvert fald ikke havde opportunistiske grunde. Bl.a. medførte hans holdning en underminering af hans stilling ved bladet. En overbevisning kan også sommetider koste noget. F.eks. skillinger.

Nå, det økonomiske slag klarede han. Med årene fik han mange gøremål. Der var organisttjenesten ved D y ssegaards kirken, undervisning ved Københavns Universitet, hvor han med tiden avancerede til lektor, og i 1955 blev dr. phil. på en afhandling om Subdominant- og Veksel-dominantproblemet. Flittig forskning og undervisningsvirksomhed optog hans tid, med markante resultater som bøgerne Studien zur Vokalpolyphonie (1956) og Kontrapunkt (1971), foruden mange artikler i fagpressen, hvor Hamburger debuterede 1929 i Zeitschrift für Musikwissenschaft med en artikel om fantasisatserne i Emanuel Adriansens Pratum Musicum. DMTs læsere gennem årene kender ham som en hyppig og gedigen bidragyder. — Også den mere udadvendt folkeoplysende aktivitet lagde Hamburger vægt på: han udgav en Koncertfører og redigerede Aschehougs musikleksikon samt holdt forelæsninger ved Folkeuniversitetet. Det ville være en uretfærdighed, om Hamburgers overbevisning skulle for altid koste ham renommé hos dem, der kun kendte hans skarpt formulerede standpunkter i den skriftlige musikdebat, altså hos dem, der ikke ved, at disse standpunkter blev formuleret af en mand, der altid var parat til at forfægte andres ret til at have en anden opfattelse end hans egen. De der havde ham som lærer i musikteori og formlære blev klar over, at han ikke blot var en omhyggelig musik-iagttager, men at hans forhold til den musik han gennemgik var båret af en stærk og oprindelig kunstnerisk indlevelse, l øvrigt kunne kun en rigtig kunstner komponere melodier som ""Blæsten går frisk"" eller ""Der er ingenting i verden så stille som sne"". Det var ikke noget tilfælde, at Hamburger havde det mest initierede forhold til en visionær, lidet ""videnskabelig"" musikforsker som Ernst Kurth. Ofte syntes der at være en dualisme i Hamburgers beskæftigelse med musik. Hans gennemgang af materiale-logikken i Wagners Tristan-forspil var eminent, engageret musikteori; hans forhold til dette stykkes æstetik var mere ambivalent, valent. Omvendt med Tjaj-kovskij: principielt var enharmonisk om-tydning efter Hamburgers mening ""svindel"" som modulationsmiddel — men han kunne aldrig blive træt af at fremhæve de ""uforligneligt skønne virkninger"", som Tjajkovskij har af lokket dette tekniske middel.

Var Hamburger en hærétisk natur? Man kan fristes til at tro det. Det skete ikke sjældent, at han også var kætter overfor sine egne synspunkter. Derfor har jeg aldrig hørt ham vende bøtten i sine forelæsningsrækker. En af dem — rækken om Schuberts symfonier i begyndelsen af 60'erne — begyndte med et decideret selvopgør: Hamburger havde ændret opfattelse af romantikkens symfonik, og måtte derfor markere en afstandtagen fra, hvad han tidligere havde skrevet derom. Det sidste brev jeg fik fra Povl Hamburger, kort før hans død, handlede om en bog han lige havde læst — nej, ikke om Palestrina, kirkemusik eller Bach, men såmænd Knut Wiggens bog om ""de to musikkulturer"". At han nærede skepsis overfor Wiggens synspunkter er der intet at sige til : det er vi som bekendt adskillige der gør. At han læste bogen viser noget -essentielt om ham: en bestandig nysgerrighed overfor tidens strømninger. Samme nysgerrighed gav sig udtryk i, at han bad mig vente med at svare på dette brev, til jeg havde været i Göteborg til den første nordiske konference om musiksociologi; han ville gerne have et referat af diskussionerne der. Det referat fik han aldrig. Da Hamburger fyldte 70 i 1971 fik han af sine kolleger og elever overrakt et festskrift. Alene spændvidden i disse duplikerede artiklers emnevalg viser, hvordan Hamburger i virkeligheden var, som forsker, lærer, som tilhører og debattør.

Poul Nielsen

Dødsfald

Karl Clausen in Memoriam

Der vil være sorg over Karl Clausens død i vide kredse både i Danmark og på Færøerne. Han var rustet til sit vidt spændende livsværk ikke blot med en høj og alsidig begavelse, men også med en stærk og favnende personlighed og et mangfoldigt facetteret sind, som gjorde det let og selvfølgeligt for ham at træde i forbindelse med de forskel l igste kredse. Som ganske ung var han musikeren blandt musikere. Inspireret af Fritz Jode blev han sammen med Finn Høffding og Jørgen Bentzon ledende i den danske folke-musikbevægelse. Sammen med Peter P. Rohde skrev han skoleoperaen Klokken, og den og hans fortsatte kompositions-virksomhed gjorde ham kendt blandt 1930-rnes unge. Som fremragende dirigent blev han inspirator for de fleste danske kor — ved fremdragelse og udgivelse af upåagtede værker og ved sine storartede opførelser, især koncerterne i Grundtvigskirken med Ewalds og Schei-bes Sørgesange over Frederik V som højdepunkt.

Menneskeligt var han i balance, altid den samme, utrættelig i sin hjælpsomhed, vennesæl og festlig. Han betegnede gerne sig selv som doven, men blev drevet til myreflid af lidenskab for sin kunst; og han rev alle med, der arbejdede under ham. Kærligheden til den sønderjyske hjemstavn fornægtede sig ikke. Han havde arvet grænseboens ubestikkelige retssans. Sammen med Oluf Ring fik han under krigen stor betydning for brede folkelige kredse. Og på en ny og overraskende måde kom hans stærke binding til menigmand frem, da han som ældre byttede dirigentvirksomheden med forskningen af folkeminder, især sangtraditionerne i Sønderjylland, i de nørrejyske ""Brorson-egne"" og på Færøerne. Havde han før virket medrivende, var han nu blevet ligesom medvidende og nænsom. Intet var ham for ringe, og ingen syntes han at stå fremmed overfor. Som han havde været elsket før af sine kor, blev han det nu af de jævne, oftest gamle sangere, som han på sin side holdt i ære. Han forstod dem; hvor han udgav deres sange, opdagede man, at det var skatte, han havde hævet. Og hvor han skrev om det brogede stof eller talte om det i radioen, var det aldrig tør teori og sanghistorie; hans levende sind var med.

Det var en stadig fornyet inspiration at kende ""Kalle"". Det smerter at tænke på, at et livsværk med alle de bedste kvaliteter skulle afbrydes så brat. Og det sjældne, stærke menneske bag værket vil blive husket i taknemmelighed — og savnet.

Arthur Arnholtz

Nodemateriale for harmoniorkestre

Rigsbibliotekar Palle Birkelund har bedt os meddele følgende: Det kongelige Biblioteks musikafdeling oprettede for en årrække siden et særligt orkesterbibliotek, d.v.s en samling af nodemateriale bestående af partiturer og stemmer til brug for orkester. Dette orkesterbibliotek, hvori nu findes opførelses-materiale til ca. 175 værker, har i årenes løb vist sig at blive meget stærkt benyttet og været en meget værdifuld hjælp for amatør- og professionelle orkestre over hele landet.

Orkesterbiblioteket har nu fået en væsentlig udvidelse, idet direktør Erik Krøll, København, har skænket det et meget stort og værdifuldt nodebibliotek for harmoniorkestre. Gaven omfatter ikke mindre end 250 ældre og nyere fortrinsvis udenlandske orkesterværker samt en mindre samling kammermusik, og den vil nu blive stillet til rådighed for publikum på linie med Det kongelige Biblioteks øvrige orkesterbibliotek.