Noder

Epokegørende samling af korsatser

Korsang i Danmark II. Blandet kor. Udgivet af Harald Bjerg Emborg og Finn Høffding ved Dansk Korforenings 60 års jubilæum. Wilhelm Hansen, København 1972. Kr. 48,30.

Det er udgivernes opfattelse at selve fremkomsten af nærværende korsamling mod-siger påstandene om en musikalsk kulturkløft . . . står der i forordet til 2. del af

Wilhelm Hansens store korantologi, der omfatter anden halvdel af det 20. århundrede.

Nu kan man spørge, om der kun eksisterer én, og ikke snarere mange kulturløfter i musikken; hvad med skellet ""rytmisk musik"" (jazz-beat) og kompositionsmu-sik, eller grøfterne mellem dansktop, mu-zak og musik?

Men hvis man tænker på, at der måske har været en vis afstand mellem korforenings-verdenen og den nye musik, så er det straks noget andet. Et foretagende som Studentersangforeningen har i de senere år været flink til at fremkalde og opføre nye værker af danske komponister. Det har næppe udjævnet nogen af de eksisterende kulturkløfter, men det har bidraget til en flexibilisering af korrepertoiret, til at give friske pust ind i en ellers noget lavendel-duftende, antikveret verden.

WHs kor-samling er som initiativ betragtet i slægt hermed. Blot er formatet og gen-nemførtheden i dette tilfælde intet mindre end imponerende: på en undtagelse nær er samtlige 41 kompostioner nye, skrevet til denne samling. Og med undtagelse af to tekst-løse satser (P. Rovsing Olsens Nocturne og A. Borup-Jørgensens Fire Lydmønstre for talekor}, samt enkelte greb tilbage til ældre litteratur (fx. Jer-sild/Steen Steensen Blicher, eller B. Lorentzen/Adam Oehlenschläger) — så er det nye danske digtere, der er sat i musik. M.a.o.: ikke bare en musikalsk antologi, men også en litterær.

Dette kunne helt klart have motiveret, at teksterne var blevet trykt ved siden af kompositionerne, i deres autonome, litterære skikkelse. Dels er nogle af de nye kompositionsmetoder ret molesterénde overfor tekst, dels har en lyrisk tekst i vore dage også en opstillingsmæssig, så at sige (typo)grafisk side af sit budskab. Denne respekt overfor de repræsenterede digteres værker har man ikke vist.

Well — det er ellers ikke fordi der mangler læsestof i antologien: placeret mellem satserne står der en veritabel musikhistorie om ny dansk musik. Man har — lidt tilfældigt — opdelt komponisterne efter ""generationer"", der defineres i tiår: vi starter med dem der er født mellem 1890 og 1900, kører op til 1930-40-slægtleddet, og slutter med ""Komponister født efter 1940""; uden at disse sidste dog er repræsenteret i samlingen. Nul Savage Rose her. Det tilfældige går dog ikke ud over overskueligheden, og der er en klart oplysende mening med dette stof: det sætter komponisterne ind i en sammenhæng, der sikkert ellers ville være ukendt for mange korforenings-folk, dirigenter såvel som menige.

På s. 58 har der indsneget sig den fejl, at Svend Westergaard tillægges TV-stykket ""Cancer"" og korstykket ""Conditiones"" — og det vil han sikkert betakke sig for; disse stykker er nemlig lavet af Sven Erik Werner, som hører hjemme i et ganske andet decennium. Imidlertid nævnes begge værker også under Werner, blot at ""Cancer"" her kaldes for et ""virkningsfuldt"" værk (s. 18). Skaden er altså ikke så stor. Heller ikke når Bengt Hambræus s. 113 rimer på Odysseus (Hambräoeus). Bortset fra den slags tekniske uheld ser det hele omhyggeligt ud. Typografien er tilmed overskuelig og pæn.

* * *

Jamen musikken da — hvordan er den? Det forbyder sig selv at foretage nogen prioritering inden for disse 41 satser, medmindre anmeldelsen skal svulme op til uhyrlig længde. De forskellige komponisters kunstneriske fysiognomi træder klart og hjemmevant frem. Man tager ikke fejl af fx. Henning Christiansens firkantede prægnans, ej heller af Jersilds distingverede klang-akademisme, der giver den melankolske Spent rup-præst et uvant stænk fransk parfum ind i den ellers så umiskendelige duft af jysk brændevin. Hunden i dette spil kegler er efter min opfattelse entydigt Bent Lorentzen. Hans molestering af ""Der er et yndigt . . ."" er som intention udmærket, indrømmet. Men den er som kompostion letkøbt, som happening virkningsløs og som repræsentation uforståelig. Og så må man undvære Ingolf Gabold, dette eminente vokal-talent blandt yngre danske komponister. Nå, disse forbehold er — må det understreges — kun af ringe betydning i forhold til det format denne antologi besidder. Næsten alle sværhedsgrader i udførelses-mæssig henseende er repræsenteret. Kort og godt: danske kordirigenter må ikke sidde dette tilbud overhørig. Prisen er måske rigelig, men rimelig når kvaliteten og spændingen tages i betragtning.

Poul Nielsen