Bøger

Dansk Händel-forskning

Jens Peter Larsen: Handel Studies. Published as a special issue of the American Choral Review. Vol. XIV, No. 1, 1972.

Jens Peter Larsens bog Handel's Messiah fra 1957 var resultatet af mange års studier af Handels musik og af oratorierne især. Men at dens udgivelse ikke betød en afslutning af denne virksomhed, derom vidner den række af artikler og foredrag, der siden fulgte i kongresberetninger, Händel-Jahrbuch, Dansk Aarbog for Musi kforskning osv. Enkelte af disse er som bogen på engelsk, men hovedparten, hvoraf mange var bestemt for Händel-festspil-lene i Göttingen og i Halle, er tysksprogede.

Som en hyldest til Jens Peter Larsen på 70-års dagen sidste år' har den amerikanske Handel-forsker Alfred Mann udvalgt fem artikler og udgivet dem i engelsk oversættelse. Udvælgelsen er sådan foretaget, at bogens indhold samles omkring to interessefelter: den historiske udvikling op imod det Handel'ske oratorium, og op-førelsespraktiske problemer i forbindelse med Messias. / Esther and the Origin of the H and e lia n Oratorio Tradition, som indleder samlingen, betragtes de udviklingslinier, der mere eller mindre uafhængigt af den unge komponists hovedinteresse, operaen, leder frem til de første oratorier. Udsynet er bredt og dækker såvel tyske som italienske og engelske forhold. Men i næste artikel, The Development of

Handellan Oratorio and Messiah, forstørres billedet og indstilles på den engelske situation mellem 1720, da Esther opførtes første gang, og 1741, det år Messias blev komponeret. De følgende to artikler behandler opførelsestraditioner på grundlag af forfatterens historiske og analytiske Messias-studier. Problemer som orkesterets og korets sammensætning og størrelse, sangertyper i solopartierne og herunder spørgsmålet om evt. ornamentering af melodilinien, valg af temp, evt. udeladelse af satser — disse problemer har, som det bliver dokumenteret, været anskuet og er blevet løst ganske forskelligt i værkets over 200-årige, usædvanligt levende historie, og skønt vi ikke kan springe tilbage i tiden og genopleve en af Handels egne opførelser, lykkes det Jens Peter Larsen at samle grundlag for en afvisning af mange udbredte tolkningssædvaner som Handels musik uvedkommende. Den sidste artikel Oratorio versus Opera er et indlæg i den ret aktuelle debat om scenisk opførelse eller koncertopførelse af oratorierne. Som det engang var nødvendigt at understrege, at oratorier ikke er kirkemusik, erdet nu til dags påkrævet at drage skel mellem oratorier og opera. Det gøres her med henvisning til mange og væsentlige samtidige kilder og med et overbevisende resultat.

Hver eneste af disse artikler har øget vor sikkerhed i beskæftigelsen med og talen om Handels oratorier. For den, der har kendt dem i forvejen i den tyske version, er det mest bemærkelsesværdige måske den indre sammenhæng og helstøbthed, der udmærker den amerikanske samling. Udgivelsen bliver hermed til mere end summen af de enkelte dele, ikke ved det, den siger om Händel, men i kraft af det billede, den tegner af Handel-forskeren JPL: et både smukt og karakteristisk fødselsdagsportræt.

Carsten E. Hatting

Omtale af Jens Peter Larsen-festskriftet 1972 er undervejs og kommer i næste nummer.

Red.

Billed-musikhistorie

Musikgeschichte in Bildern, Band IV: Musik der Neuzeit — Lieferung 2. Udg. af Heinrich Besseier og Werner Bachmann. — Heinrich W. Schwab: Konzert — Öffentliche Musikdarbietung vom 17. bis 19. Jahrhundert. (VEB Deutscher Verlag für Musik, Leipzig 1971 - 230 s. - 48 DM, _ Dette værk, der ganske åbenbart bærer

præg af at være skrevet af en musikhistoriker med betydelig videnskabelig erfaring, - Dr. H.W. Schwab ved Kiels Universitets Musikvidenskabelige Institut — er på mere end een måde et betydningsfuldt bidrag til musiklitteraturen. Forfatteren giver indledningsvis i en 22

sider lang introduktion et klart formuleret overblik over koncertvæsenets opståen og udvikling. Begrebet koncert defineres som eine der Öffentlichkeit zugängliche, unternehmerisch organisierte und auf ein ""Programm"" festgelegte Musikdarbietung häufig repräsentativen Charakters, die um Unterschied zu dem haus- und kammer-musikalischen Musizieren die gesonderte Plazierung von Aufführenden einerseits und Zuhören andererseits vorsieht, und der sich an ein interessiertes und zahlungsfähiges, anonymes Publikum wendende Verkauf dieser Musikdarbietung, die damit den Charakter einer Ware bekommt

Denne definition, som forfatteren erkender kun er groft ridset op, har dannet arbejdsgrundlag for en meget smuk billed-monografi. Værdien af en sådan ""ikonografisk musikhistorie"", som der her er tale om, er selvsagt afhængig af mængden og valget af billedmateriale, og her må det siges, at Schwab med megen elegance har udnyttet materialet i hele dets bredde. Her er det ikke værkerne selv, det drejer sig om, men opførelsesforhold, omgivelser, de ydre rammer for koncertbegivenheden. Gengivelser af kobberstik fra kirkemusikalske mammutopførelser står — i kronologisk orden — ved siden af reproduktioner af oliemalerier forestillende hof koncerter, fotografier af forskellige kunstnere og meget mere, som det vil være umuligt at gå ind på i detailler alene på grund af materialets omfang. Her er nemlig omkring 200 billedreprodukti-oner, som for størstedelens vedkommende illustrerer det ydende/nydende forhold, der ligger i koncertsituationen. Opsætningen, der er en fryd for øjet, er næsten konsekvent gennemført således, at en forklarende tekst står til venstre, mens billederne gengives på højre side. Værket, der er meget internationalt både i emne og billedvalg, har flere ting af særlig interesse for dansk/nordisk musikhistorie. Her må man nævne lithografien fra Jenny Linds koncert i Hamburg (1845), Ole Bull-billedet fra Bergen, akvarellen af Jenny Lind fra en kirkekoncert i Stockholm (1850), træsnittene af Neruda-trioen (1848),af koncertpavillonen i Tivoli (1875) og Musikfesten i København (1888), endvidere oplysningen om den danske violinist Martin Simonsens koncert i Kapstaden(! ) i 1857, og endelig Leh-manns lithografi af virtuosen F.C. Lemming, som imidlertid ikke — som vi får at vide — er fra omkring 1850, men derimod fra ""Portefeuillen"" 1840. Et appendix med en fyldig kronologisk oversigt over koncerthistoriske begivenheder 1602-1900, en litteraturfortegnelse med små 400 titler og et usædvanlig omhyggeligt udarbejdet noteapparat afrunder denne perle i rækken af billedværker fra VEB Deutscher Verlag fur Musik, som i høj grad må roses for billedgengivelsens høje kvalitet.

Ole Kongsted