Tidsskrifter

ved Nanna Schiødt

The Musical Quarterly 1972/4 Benjamin Suchoff Bartok and Serbo-Croatian folk music. / Roy E. Aycock Shakespeare, Boito, and Verdi. / Charles Jacobs The Spanish frontier ballad (16. årh.): Historical, literary, and musical associations. / Elliot Schwarz Current chronicle (Omtale af de værker af Luciano Berio, P. Maxwell Davies og Peter Schat, der blev opført ved en hollandsk sommerfestival T 972). — Neue Zeitschrift für Musik 1973/1 Tibor Kneiff Zur Semantik des musikalischen Zitats. / Reinhard Ger/ach Farbklang — Klangfarbe. / Josef Häusler

Einheit in der Mannigfaltigkeit. Skizze über Lutoslawski. — Schweizerische Musikzeitung 1973/jan.feb. Rolf Urs Ringger Charles l ves (1874-1954) — zwischen Folksong und Utopie. / Iwanka Krastewa ""Pli selon pli"" — Portrait de Mallarmé (om forholdet mellem Boulez' kompositioner og Mallarmé's digtning). — Österreichische Musizeitschrift 1973/2 Naturgesetz oder Konvention? Zwei Beiträge zur Musikästhetik: 1) Willy Hess Das Gesetz der künstlerischen Polarität. 2) Rudolf Klein Die Antithese des musikalischen Pluralismus. / Helmut K.H. Lange Der Moderator — Zug am Hammerklavier (om klaverets pedaler og deres historie). / Fritz Racek Wo wurde Arnold Schönberg geboren? — Interface. Journal of New Music Research 1972 vol. 1, nr. 2 Knut Wiggen The electronic music studio at Stockholm, its development and construction. — Miscellanea Musicologica. Adelaide Studies in Musicology vol. 6, 1972. Erik Gross Background and problems for a historical anc critical edition of the string quartets of František Záver Dusek (1731-99). p.4-37. / Philip K. Bra-canin The palindrome. Its application in the music of Anton Webern. (Palindro-me=symmetrical mirror image about a central point, aureally unrecognizable). p.38-48. / Kay Lucas Hector Berlioz and the dramatic symphony. A study of the dramatic structure of the instrumental works, p.48-54. / Andrew D. Mc Credie Some aspects of current research into Russian liturgical chant (omfattende bibliografi i fodnoterne) p.55-1 53. l Gordon A. Anderson Notre Dame and related Conductus. A catalogue raisonné. (484 titler. Bliver fortsat i de næste numre). — Melos 1973/1 Richard Verdi Musikalische Einflüsse bei Klee. / Niksa Gligo Ich traf John Cage in Bremen (Interview). — Meddelelser fra rigsbibliotekaren 1972/4 Nanna Schiødt Musicat, eller Katalogisering af musikhåndskrifter på computer. — Detroit Studies in Music Bibliography no. 24 Dorothy Stahl A selected discography of solo song: A cumulation through 1971. — Musica 1972/6 Albrecht Riethmüller Das modische Zauberwort Funktion. Über die Bedeutung, die es bei Theodor W. Adorno hat. / Erhard Karkoscka Über späte Instrumentalwerke von Karl Marx. Zum Fünfundsiebzigsten Geburtstag des Komponisten. / Gerhard Schumacher Auftrag und Sinn der Kirchenmusik heute. Singen als Verkündigung und gesellschaftliche Aufgabe. / Werner Probst Früh-lnstrumentalunterricht aus psychologischer Sicht. - Musica 1973/1 Tibor Kneif Musik und Zeichen. Aspekte einer nichtvorhandenen musikalischen Semiotik. / Wolfram Schwinger Béla Bárto ks Streichquartette (l) (fortsættes i de 5 næste hæfter). / Jürgen Uhde Eine Theorie des Übens am Klavier. / Wolf-Eberhard von Lewinski Abstrakte Programmusik von heute. Der griechische Komponist Theodore Antonipu. —

Opgør med Cage

l Nutida Musik nr. 2, 1972/73 foretager komponisten Jan W. Morthensson et markant opgør med den såkaldte New Yorkskole inden for moderne kunst, altså folk som Cage, Buckminster Fuller, Mc Luhan, Susan Sontag, Feldman, Robert Morris. Det er ikke New York-kunsten selv han er ude efter, den betegner et højdepunkt i kunstens historie. Men Morthensson finder det ikke længere holdbart, at man på den anden side Atlanten betrager europæisk kunst som en provinsiel parantes i historien, og ensidigt pejorativt anser alt europæisk for at være — med Cages ord — ""renaissance"", ""europæisk"", ""non-electronic"". For det første gør Morthensson opmærksom på, at orientalsk tænkning har spillet en betydelig rolle i europæisk tradition tilbage til Schopenhauer; det piller noget af pionerglorien af New Yorker-ne, så meget mere som orientalisme og exotisme i Europa har mistet sin aktualitet, fordi man her har indset, at hverken hele eller halve filosofisk-religiøse systemer for alvor kan omplantes. For det andet kolliderer sammenkoblingen af orientalsk tradition og avanceret amerikansk teknologi til dristigt optimistiske sam-fundsvisioner i længden for stærkt med den sociale virkelighed. På dette plan finder Morthensson også den europæiske kunstners styrke nu. efter at han i ti år har stået i en art ensidig modtagerposition i forhold til New York fsv. angår æstetisk interesse og resultater: ""Europas intelek-tuella har nu nått ett politiskt metvetan-destadium som gor varje större disproportion mellan ett kultureilt och ett socialt engagemang uacceptabelt"", slutter han.