Noder

Nordisk kormusik

Cantus II. Nutidiga kormusik från Danmark, Finland, Island och Norge. Utgiven av Arne Aulin och Herbert Connor. Natur och kultur. Stockholm 1971.

Denne korantologi fortsætter bestræbelserne fra 1. bind i Cantus-serien: at øge interessen og kendskabet til vor egen tids kormusik, samt at tilbyde gymnasier, seminarier m.v. et fornyet korrepertoire. Cantus l koncentrerede sig om nutidig svensk kormusik, medens Cantus II vender sig til de øvrige nordiske lande og bringer 25 nykomponerede satser og 36 folkevisebearbejdelser af komponister fra Finland, Island, Norge og Danmark. Man må konstatere, at initiativet er prisværdigt, — der er brug for megen ny korlitteratur herhjemme, hvor det ser ud om om korinteressen er for opadgående, — at prisen er rimelig (38.65 for 61 satser), — at nodesatsen er klar og overskuelig, med bemærkelsesværdig (fordyrende! ) megen luft mellem akkoladerne. Men det er jo altid en vanskelig sag at udgive en antologi — at skulle begrænse sig, hvor mulighederne er så mangfoldige. Og i tilfældet Cantus II får man en mistanke om, at udgiverne ikke har orienteret sig tilstrækkeligt i disse mangfoldige muligheder, l hvert fald vækker det forundring, at Danmark — når det nu var intentionen at udbrede kendskabet til vor tids kormusik — kun er repræsenteret ved Bernhard Christensen, Finn Høffding, Jan Maegaard, Knudåge R usage r og Svend S. Schultz. Det kan ikke skyldes pladshensyn, for disse 5 komponister medvirker med ialt 25 satser, — alene Svend S. Schultz breder sig med 9 satser, hvoraf de 7 er venstre hånds arbejder: folkevisearrangementer (som de er betegnet) i en uinspireret og kedelig stil, som slet ikke kan måle sig med, hvad denne fremragende korkomponist ellers har præsteret. (""Marken er mejet"" i lodret koralharmonisering — ""Det haver så nyligen regnet"" (folkevise! ! ) ligner til forveksling udsættelsen i Folkehøjskolens Melodibog og valsen til den jydske ""Go' javten"" har man i farten glemt at få med — ""l skovens dybe stille ro"" er også udsat for tre lige stemmer — ligesom den er blevet det i hundredvis af sangbøger, — og med den harmonisering som nu engang passer til denne udmærkede melodi. Cantus II flader igennem ved en sammenligning med den nyligt udkomne ""Korsang i Danmark II"", en sammenligning som man på dette sted uvilkårligt forledes til. Sidstnævnte antologi formår i langt højere grad at orientere og informere om nutidig dansk kormusik og er repertoire-mæssigt mere appetitvækkende. Men desværre samtidig tungt fordøjelig. Alt for

mange af satserne i denne danske antologi vil ikke ha' en chance i et almindeligt amatørkor. Motivationen er borte inden stemmerne er lært. Jeg tror, det er Per Nørgård, der engang har sagt, at det at komponere for amatører, ikke behøver at betydeen begrænsning af udtryksmulighederne, lige så lidt som det er en begrænsning at måtte undvære trompeten i en strygekvartet (og han leverer iøvrigt med satsen ""Du skal plante et træ"" til tekst af Piet Hein et udmærket bevis på denne påstands gyldighed). Og korsatser, der kun kan udføres af professionelle, har vel egentlig ikke nogen berettigelse i en publikation, der selv angiver at have et bredt sigte.

Satserne i Cantus II virker derimod alle overkommelige. Finland er repræsenteret med 23 satser, - alle godt klingende folkevisearrangementer med vekslende vokal- og instrumental besætning ved Otto Andersson, Karl Ekman, Selim Palmgren, Martin Wegelius og Sulo Salonen. Disse folk øser af de tilsyneladende uudtømmelige musikalsk-folkloristiske ressourcer, som er samlet i Finlands svensktalende befolkning, og resultaterne er brugbare og anbefalelsesværdige. Men man undrer sig også her over at nutidig finsk kormusik repræsenteres ved 6 komponister, hvoraf de 3 er døde og den yngste af de nulevende er 74 år.

Island kan tilsyneladende kun mobilisere én korkomponist: Halgrimur Helgason (og han bor nu i Canada). Han bidrager med en ""Motet over en islandsk folkemelodi"", — arrangementer af en islandsk drikkevise og en dansevise. Hans egen ""Drömmen om livet"" til tekst af Erik Axel Karlfeldt fremstår i en renfærdig, traditionel, durmol l tonal, homofon sats. Norge bidrager med let tilgængelige 2, 3 og 4 stemmige satser. Enten folkevisearrangementer eller nykomponerede ting, der dog helt gennemsyres af den karakteristiske norske folketone, — fra Thomas Becks geniale ""Hallingvisa"", der i nogen tid har været kendt herhjemme til Sparre Olsens gennemsigtige, fauxbourdon-agtige 3 stem m ige satser til tekster af Björnson og Vinje.

Antologiens afsluttende kommentardel indeholder både komponistbiografier, redegørelser for det folkloristiske materiales oprindelige og i enkelte tilfælde udmærkede indstuderingstips. Der er ingen tvivl om, at korlederen kan finde masser af brugbart stof i denne samung af nordiske folkevisearrangementer, men der er ingen stilistisk fornyelse at hente.

John Høybye