Musikloven

Af
| DMT Årgang 48 (1973-1974) nr. 01 - side 15-19

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

MUSIKLOVEN

DMT giver her en kortfattet, introducerende information om nogle væsentlige punkter i musikrådets udkast til den kommende musiklov.

Musikformidlingen

Koncertlivet (kap. 2)

Musikrådet peget i sine bemærkninger til lovudkastet på tre hovedproblemer:

1. Den manglende koordination koncertarrangørerne imellem,

2. de økonomiske problemer ved afholdelse af koncertarrangementer for såvel kunstnere som arrangører samt

3. de administrative problemer i forbindelse med opkrævning af moms, kildeskat, KODA-afgifter m. v.

Rådet foreslår derfor oprettet et koncertudvalg, som kunstnerisk, praktisk og økonomisk skal koordinere landets samlede koncerttilbud: Hovedopgaven for Statens Musikråds koncertudvalg vil være at medvirke til et alsidigt tilbud af musik fremførelser i hele landet Koncertudvalget skal formidle samarbejde mellem koncertarrangørerne (ensembler, institutioner, foreninger m.vj.

Om koncertudvalgets kompetence hedder det: Statens Musikråds koncertudvalg skal bestå af for eksempel 5 personer, som udpeges efter indstilling fra Statens Musikråd med en funktionsperiode på for eksempel 3 år.

Udvalget er direkte ansvarlig over for Statens Musikråd, for hvilket der årligt forelægges budget for virksomheden i det kommende finansår samt regnskab med beretning for foregående finansår. Forudsætningen for koncertudvalgets virke er dels en opdeling af landet i 3 regioner (udførligere omtalt i lovudkastets kap. 7) med regionskontorer, lokale kontaktfolk m.v., dels oprettelsen af et sekretariat, som skal fungere som koncertudvalgets aktive udadvendte del og være direkte ansvarlig over for dette. Sekretariatet får til opgave at formidle samarbejde med koncertarrangører overalt i landet, blandt andet i forbindelse med regions-kontorerne og kontaktfolkene, eksempelvis ved:

- Fordelingen af midlerne til koncerterne inden for regionen.

- Koordination af eksisterende tilbud fra impresarier og kunstnergrupper m.v.,

- oplysningsarbejde om musik og musikere,

- aktivisering på lokalt plan gennem kontaktfolk

og

- udsendelse af brochure med alsidigt musiktilbud til alle kredse af befolkningen.

Endelig kan sekretariatet yde praktisk hjælp (oprettelse af musikforeninger, kildeskatte-, moms- og KODA-problemer). Iøvrigt skal et evt. koncertudvalg også kunne påtage sig udgivelse af grammofonplader samt være ansvarlig for fordeling af midler til nyindretning eller forbedring af koncertlokaler landet over.

Tidsskrifter, noder, grammofonplader m.v. (kap. 3)

På Tidsskriftområdet foreslår musikrådet, at der ved siden af de to allerede eksisterende tidsskrifter, MM og DMT - som begge karakteriseres som specialtidsskrifter, der i hovedsagen kun henvender sig til et begrænset antal særligt interesserede - ydes støtte til et nyt. bredt anlagt musik-tidsskrift med det primære formål at skabe kontakt imellem og debat om netop de områder inden for musiklivet, der i øjeblikket er uden forbindelse og kendskab til hinanden.

(Denne problematik behandles udførligere i Poul Nielsens kommentar andetsteds i dette nummer).

Hvad nodeudgivelser angår, konstaterer musik rå det af der er kategorier af kompositioner, hvor efterspørgselen ikke har et sådant omfang, at deres udgivelse virker særligt attraktivt for et musikforlag, og her bør staten træde til med økonomisk støtte. Det drejer sig eksempelvis om genoptrykning af ældre, nu udsolgte værker og udgivelse af kompositioner inden for den ny musik

Samfundet til udgivelse af dansk musik tager sig efter dets formål allerede af værker, der ikke kan udkomme i de store oplag, og som de merkantile forlag derfor ikke udgiver, hvorfor det i første række vil være naturligt at yde statsstøtten til nodeudgivelse i Samfundets regie. I forbindelse hermed anbefales det at etablere et centralkartotek over dansk musik.

En tilsvarende holdning anlægges overfor problemerne omkring danske pladeudgivelser. Musikrådet registrerer stedfundne eller igangværende, kommercielle såvel som ikke-kommercielle initiativer, bl.a. det netop igangsatte gigantprojekt, som Selskabet til Udgivelse af en Dansk Musik-anatologi tegner, økonomisk støttet af Nationalbankens Jubilæumsfond. Dette initiativ, der ad åre vil komme til at omfatte i hvert fald ca. 200 plader med musik af afdøde danske komponister, muligvis også ca. 35 plader med nyere musik, kommenterer musikrådet lakonisk: antologiens fortsættelse forudsætter yderligere bevillinger. Efter en exkurs om forholdene i andre lande, først og fremmest Sverige, hvis Rikskoncert-ordning anbefales, konkluderer rådet: På baggrund af den herskende situation inden for pladeudgivelser må Statens Musikråd finde det nødvendigt at kunne gå ind i pladeproduktion og pladedistribution. Statens Musikråd ønsker ikke, at man fra statslig side går konkurrerende ind i det eksisterende plademarked, men der er et behov for pladeudgivelser inden for musikalske områder, som de eksisterende pladeselskaber af ren-tabilitetsmæssige grund må lade ligge.

Ensembler (kap. 4)

Allerede eksisterende initiativer bør fortsat støttes og udbygges. Det gælder f.eks. statsensemblet Den danske Kvartet, Vestjysk Kammerensemble, Herning Klaver-trio og Holstebro musikhøjskoles koncertvirksomhed. Disse aktiviteter har hidtil overvejende været "klassisk" orienteret, men skal dansk musikliv få den facettering, som er en forudsætning for videreudvikling mod et bredt vedkommende musikliv, må de nyorienterede musikformer med.

Dog finder musikrådet det betænkeligt at yde permanent støtte til ensembler indenfor den nyorienteredymusik: Med den karakter, som ensembler inden for den ny-orienterende musik efter sin natur har, nemlig præget af en stor udskiftelighed blandt ensemblernes medlemmer, gør det efter rådets vurdering urimeligt at tænke på statsstøttede ensembler inden for disse musik grene på f lerårs-kontrakter. Kvaliteten inden for disse ensembler er erfaringsmæssigt meget svingende, hvorfor Statens Musikråd forestiller sig muligheden af, at man periodisk kan støtte enkelte ensembler.

Alligevel foreslår rådet at oprette en række permanente lokale ensembler indenfor den nyorienterede musik, ensembler der skal være kerne i den pågældende lokalitets musikliv: Ikke mindst som et tilbud til ungdommen vil lokal tilknytning af et ensemble inden for den nyorienterede musik være aktuel. Her kan peges på forskellige konstruktioner, men der behøves mindst 3-4 musikere for at dan ne et sådant ensemble. Kerneinstrumentationen foreslås her at være klaver (orgel), bas (el-bas), slagtøj og guitar, og med mulighed for at udvide gruppen efter det lokale, pædagogiske behov. Ensemblerne heltidsansættes. Statstilskuddet fastsættes på grundlag af årligt indsendte budgetter ledsaget af regnskab samt virksomhedsberetning for det foregående år. Forklaringen på denne tilsyneladende selvmodsigelse synes at ligge i, at musikrådet anvender udtrykket "nyorienteret" i forskellige betydninger.

Orkestre og kor (kap. 7 og 8)

Hovedsynspunktet dækkes her af et forslag om at opdele landet i tre regioner: 1 ) en nord/midtjysk region, 2) en fynsk/sønderjysk region og 3) en region bestående af Sjælland med tilliggende øer og Bornholm. Landsdelsorkestrene skal herefter forpligtes til at dække behovet for orkestermusik ikke alene som hidtil i deres hjembyer, men i deres respektive regioner. Aktiviteterne skal finde sted efter en forudgående samlet plan, både geografisk og kunstnerisk. Der bør for hver region oprettes et sekretariat, der varetager tilrettelæggelsen af koncertvirksomheden inden for regionen, og i øvrigt på orkesterområdet fungerer som mellemled mellem de lokale kontaktfolk og koncertudvalget (jfr. kap. 2).

Ordningen foreslås finansieret med 50% statsstøtte og 50% amtskommunal støtte. De amtskommunale andele skal udlignes efter et milimeterdemokratisk princip, der sikrer at hver kommune kommer til at bidrage med nogenlunde samme beløb pr. indbygger.

I øvrigt peger musikrådet på det ønskelige i, at Radiosymfoniorkestret og Det kgl. Kapel i højere grad end hidtil kan frigøres til opgaver udenfor deres normale tjenestesteder (først og fremmest turneopgaver).

Musikdramatik (kap. 9)

Musikrådet stiller her tre forslag. Det første vedrører produktionssteder for musikdramatik: Musikdramatiske opførelser er så kostbare at realisere i forhold til anden musikalsk produktion, at det vil være nødvendigt at behandle Den kgl. Operas og Den jyske Operas fremtidige virksomhed i sammenhæng. Statens Musikråds udgangspunkt er her, at de musikdramatiske produktioner bør være fordelt på 2 produktionssteder. Målsætninger samt ledelsesprincipper kan først endelig defineres, når Statens Musikråd er blevet gjort bekendt med resultaterne af nævnte 2 ministerielle udvalgs arbejde. (Grethe Philip-udvalget og udvalget vedr. Den jyske Opera.)

Det andet forslag drejer sig om musikdramatikkens lovmæssige placering: Musikdramatikken har hidtil som nævnt kunnet modtage økonomisk støtte i sammenhæng med teatervirksomhed. Rådet finder imidlertid, at tiden nu er inde til at placere musikdramatikken der, hvor den har sit egentlige ståsted, nemlig i et musikalsk sammenhæng, og hermed i musikloven.

Medens teatret udviser lydhørhed over for ny skuespildramatik og nye teaterformer, eksempelvis det opsøgende teaters vækst bort fra "kukkasseteatret", må det konstateres, at tilsvarende fornyende tendenser i musikdramatikken, som de kendes fra udlandet, og herhjemme i beskedent omfang fra DUT's turnéer, ikke har fundet vækstmuligheder inden for teatrets rammer. Det er derfor efter musikrådets opfattelse vigtigt, at musikteatret ses som en selvstændig musikalsk genre, som bør gives øget mulighed for kunstnerisk udvikling inden for musiklovens rammer. Og det tredje forslag angår forholdet mellem komponist og produktionssted: En forudsætning for en gunstig videreudvikling af et levende musikteater vil være en mere direkte tilknytning af komponisterne til dette.

Man kan således forestille sig, at en eller nogle komponister ansættes ved musikteatret for en 3-5 årig periode med mulighed for at ytre sig inden for den kunstneriske ledelse og en forpligtelse til at levere et nærmere fastsat bidrag til det musikalske repertoire: Ballet, opera og anden scenemusik. Herved opnår komponisten stabile arbejdsvilkår i en for ham selv såvel som for teatret frugtbar kombination af praktisk og skabende virksomhed, således som det var almindeligt i musikdramatikkens store epoker.

Musikundervisning og Amatørmusik

Musikken i folkeskolen

Musikrådet har set med overordentlig kritiske øjne på Folkeskolens Læseplansudvalgs notat af 1971, hvorefter der ikke afses timer i musik i de to første skoleår, ligesom man opretholder 7. klassetrin musikløst. Det hedder herom i lovforslagets bilag 2:

Rådet nærer overordentligt store betænkeligheder over for læseplansudvalgets standpunkt vedrørende musikkens placering folkeskolen.

Efter rådets opfattelse er det af afgørende betydning for vor musikopdragelse, at man er i stand til at etablere et ubrudt forløb i musikundervisningen begyndende på børnehave/børnehaveklasseplan og fortsættende skoletiden ud. Ved at lade musik gå ud som selvstændigt fag i de to første skoleår og henvise musikundervisningen til den vilkårlighed, der uvægerligt vil blive den til del som blot integreret i faget dansk, fjerner man selve grundlaget for al efterfølgende musik opdragelse. Hertil kommer, at i de første skoleår er omfanget og kvaliteten af musikundervisningen af umådelig betydning, idet det er en kendsgerning, at netop i de år er modtageligheden for musiktilegnelsen optimal og derfor af fundamental betydning for et menneskes hele holdning til musik, også som voksen. Samtidig har erfaringer vist, at beskæftigelse med musik på disse klassetrin har en udviklende betydning for et barns indlæringsevne i al almindelighed. Rådet må således indtrængende henstille, at musikundervisningen får en selvstændig placering også i de to skoleår, og at musikundervisningen får et indhold, der aktiviserer børnene og med en egentlig pædagogisk målrettet karakter.

Samtidig med at påpege de alvorlige aspekter for dansk musikliv, der er forbundet med opgivelsen af en egentlig selvstændig musikundervisning i de to første skoleår, må rådet også tage afstand fra, at man fortsat agter at lade det 7. skoleår indebære et brud på musikundervisningens kontinuation.

Ved den endelige vedtagelse af folkeskoleloven er der imidlertid justeret således, at der kan tilbydes elever musikundervisning i fritiden, med samme muligheder for statstilskud som skolens øvrige undervisning har. I den forbindelse udtaler musikrådet: a) adgangen for kommunerne til at tilbyde sådan musikundervisning bør søges kommunerne pålagt, og ikke formuleret som tilbud, b) der bør ved skolerne etableres udlån af instrumenter, evt. på lejebasis med forkøbsret.

Anden musikundervisning

Musikrådet har foretaget en landsomfattende kortlægning af musikskolevirksomheden. Rådet anser denne for en betydningsfuld faktor, og bemærker bl.a. Der bør være musikskoler hvilende på initiativ uden for folkeskolen for at kunne imødekomme behovet for musikundervisning hos andre grupper mennesker end folkeskolens. Således tænkes musikskolevirksomheden videreført til også at omfatte musikundervisningen for voksne på alle undervisningsniveauer, og endnu videre skal der etableres et snævert samarbejde med de stedlige amatører i øvrigt.

Musikunderviserne

Grundlaget for en sådan bred pædagogisk virksomhed er at der findes kvalificerede musikundervisere i det fornødne omfang. Situationen er her i dag ganske uholdbar, bemærker rådet, og fortsætter: Et afgørende fremskridt må imidlertid ses i det initiativ, som man fra konservatorieside har taget til et snævrere samarbejde med landets seminarier. Uddannelsen fra undervisningsåret 1972/73 af AM-pædagoger, hvor undervisningen i pædagogik, psykologi og undervisnings/ære finder sted i seminarierne, må virke fremmende for musikundervisningen i folkeskolen. Til løsning af disse problemer har musikrådet anmodet ministeren om nedsættelse af to udvalg, ét der skal undersøge musikundervisernes forhold, og ét om musikundervisningens problematik i almindelighed: begge udvalgs regie er et samarbejde mellem kultur- og undervisningsministeriet.

Amatørmusikken

Amatørmusikken er sammen med amatørteatret organiseret i samrådet for amatør-kor, -orkestre og -teatre. Rådet mener, at amatørmusikken er af så fundamental betydning for dansk musikliv i sin helhed, at støtte hertil bør integreres i musikloven på samme måde som tilfældet er for amatørteatrene i teaterlovene af 1963 og 1970. Det hedder herom bi.a.: Efter ikrafttrædelse den 1. august 1969 af lov om fritidsundervisning er der mulighed for en vis honorering af kor- og orkesterdirigenter, forudsat at den forventede ændring i denne lov på enkelte punkter tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i orkestrenes og korenes undervisningssituation. Hermed bør vel mulighederne f or statsstøtte fra central side til de enkelte kors og ensemblers daglige drift indtil videre - set i sammenhæng med amatørteatrenes vilkår - i hovedsagen være udtømte.

Støtte i henhold til denne lovbestemmelse kan med fordel kanaliseres igennem amatørmusikkens centrale organisationer og primært til deres landsdækkende virksomhed. Her er tale om støtte til dækning af sekretariatsudgifterf regelmæssig udgivelse af orienterende medlemsblade, kursus og stævnevirksomhed, etablering af centralt nodearkiv (helst således, at ståtsbibliotekerne overtog dette) og endelig støtte til det internationale amatørmusik-samarbejde.

Det må vel symptomatisk konstateres, at det næsten udelukkende er amatørbevægelserne inden for den "klassiske" sektor, som hidtil har formået at organisere sig. Selvfølgelig er der også udøvelse af moderne musik af disse, men støtte til de ny orienterede musikformer må nok også i denne sammenhæng særlig observeres, ikke mindst når der ses på støtten til kurser og stævner. Erfaringer om disses store betydning kan hentes fra Dansk Symfoniorkester Samvirkes årligt tilbagevendende stævne på Askov, Dansk Amatør Orkerster-Unions på Bælum og Den danske Jazzkreds på Vallekilde Højskole.

Årgang 48/1973-1974, nr. 01