Spille klaver... er det noget, man har brug for?

Elsebeth Brodersen:

SPILLE KLAVER... er det noget, man har brug for?

(indtryk fra et pianolaboratorium).

Hvad en Stradivarius er for en violinist, er et Steinway flygel for en pianist. Indbegrebet af klang og teknik, noget sublimt, et instrument, man nærmer sig med ærefrygt. Man kan måske derfor forestille sig den vemod, der griber en pianist, der første gang møder et elektronisk pianolaboratorium. .. teknologiens erstatningsprodukt, kunstens profanering. Flygelets fyldige klangvælde kogt ned til et lille elektronisk surrogat.

Pianolaboratoriet fungerer efter samme principper som et sproglaboratorium. Det består af et lærerinstrument, hvortil kan kobles fra 6 op til 24 elevinstrumenter, der dels kan klinge åbent ud i rummet, dels gennem hovedtelefoner kan arbejde individuelt og kobles sammen indbyrdes eller med læreren. Herhjemme findes et par stykker, bl.a. på det kgl.danske Musikkonservatorium. I Amerika findes nu omkring 300 pianolaboratorier, mest på musikskoler og universiteter, men også private musiklærere er begyndt at installere dem i deres hjem.

Der er stor efterspørgsel efter at lære at spille, efter at beskæftige sig aktivt med musik. Trods en efterhånden stigende spredning på blæsere, guitar, slagtøj og til dels strygere, er der stadig størst søgning til klaveret og størst produktion af klaverpædagoger.

En klaverspiller fører ofte en isoleret tilværelse, hvor en blokfløjtespiller efter få timer bliver sat i sammenspils-gruppe, og en cello efter et par måneder er en efterspurgt medspiller i ethvert skoleorkester, går der ofte mange år, før en klaverspiller er i stand til at spille sammen med andre. Det lidet mobile instrument gør det dårligt egnet til gruppespil og ligeså vanskeligt til gruppeundervisning. Klaverpædagogen er derfor ofte en ensomt arbejdende person, overladt til et lærer-elev forhold, som kan være umådeligt inspirerende og meget personligt og godt tilrettelagt, men som også let kan blive for ensidigt og for afhængigt af den enkelte elevs modtagelighed. Samfundets mønstre og normer skifter fra år til år, og påvirkningen fra samrundet på den enkelte er så enorm, at al den tid, der bruges til undervisning, må anvendes med det mål at "lære for livet".

Dette er ofte blevet misforstået af lærere, der udstyrer deres elever med viden og færdigheder, som de kan bruge engang i fremtiden (når de bliver voksne, når de skal til eksamen, når de skal spille til elevkoncert o.s.v.). Moderne pædagogik arbejder med det sigte, at den lærdo, som bliver oplevet, erfaret og anvendt lige nu, er den egentlige "lærdom for livet", fordi den baner vej for tilegnelse og forståelse af videregående og langt mere kompliceret stof senere hen. Har musikundervisningen fulgt med på den linie? Virkelig progressive metoder med hovedvægt på opdagelse og medskaben er ofte med held praktiseret med børn ved klasse- og holdundervisning i musik. Det samme gælder en del klaverundervisning for små børn, hvor der findes mange klaverskoler og metodeforslag til en alsidig indførelse i musik gennem klaveret. Men for større børn og voksne, og for teenagere, der har spillet et par år, trænges der derimod til en nytænkning. Moderne mennesker savner ikke musik, de har den i overflod, de hører den ustandseligt. For dem skal det med det samme lyde af noget, når de spiller, det skal være engagerende og tilfredsstillende at spille. Hvordan kan vi musiklærere starte med de unge på det musikalske standpunkt, hvor vi finder dem, og så trin for trin føre dem videre til en større forståelse og oplevelse af musik? Hvis vi ikke forstår det, så mister vi i det lange løb al vort musikliv.

Ved i første række at betragte pianolaboratoriet som et oplagt hjælpemiddel til hørelæreundervisning, har de pædagoger, der arbejder med dette medium, været tvunget til at udtænke nye metoder til at integrere hørelære og almen musiklære i klaverundervisningen, at bruge klaverets "geografi" til at komme ind i musikalske problemer. Pædagoger, der underviser med musiklaboratorier, er tvunget til at gennemtænke en plan og et program. De må være på pletten hver gang med noget, der fungerer. Ved Dansk Musikpædagogisk forenings sommerkursus juni 73 mødte 70 musikpædagoger, heraf størstedelen klaverspillere, en amerikansk kapacitet på keyboard laboratory, Dr. Lawrence Rast fra Northern Illionois University. Det blev et tankevækkende møde. Rast understregede netop stærkt den altafgørende betydning af den velforberedte lærer. "- jeg ville aldrig drømme om at gå ind til en time uden at være virkelig forberedt og helt klart have i tankerne, hvad jeg vil med den time. Man må have en plan og et pensum for at opnå kontinuitet."

Her er et par eksempler fra Dr. Rast's workshop med musikpædagogerne som elever:

1) Lav dine egne tegn for treklangene, en slags stenografi, så kan eleverne spille treklange med det samme, treklange og akkorder giver straks en god klang og udvikler god teknik. En voksen elev kan i første undervisninstime få f.eks. følgende opgave:

Venstre hånd spiller treklange 1-3-5

på hvide tangenter efter følgende partitur:

Sæt højre hånd på treklangen over, så tommelfingrene støder sammen c-em -

øv højre hånds treklang 5-3-1

efter samme mønster startende fra C. Sæt derefter hænderne sammen og lad dem følges ad i mønsteret (tommelfingrene støder hele tiden sammen.) Som rytmenotation anbefales i høj grad Orffs skrivemåde, som umiddelbart giver forståelse af pulsslaget.

Tag rytmen l M og brug den rytmefigur på alle mulige måder ved hver treklangsblok i det foregående eksempel.

Kabalevskys "Spøg" fra op. 39 har et kompliceret nodebillede for en begynder, men ved hjælp af en sammenfattende analyse kan et musikstykke indlæres i løbet af forbløffende kort tid, så det opfattes og huskes. En voksen klaverelev går hellere hjem fra sin første klavertime med et rigtigt stykke musik af Kabalevsky end med do re do re do do do.

2) Akkorder kan læres meget hurtigt og nemt ved at lave diagrammer.

d (arpeggio) —» G

C (arpeggio) —» F

d (arpeggio) —» E

a (arpeggio)------

Dette er tilstrækkeligt partitur til at lave en slags guitar-strums på klaver som akkompagnement til "Les feuilles mortes". Læreren eller en anden elev tilføjer melodien. Man bør altid have et bibliotek af materiale, som man har skrevet ned på forhånd, det gør hele arbejdet nemmere og mere effektivt. Her kan et andet teknisk hjælpemiddel være en stor støtte, nemlig overhead projektoren, som efterhånden findes på en del skoler og institutioner. Den er også meget effektiv til opøvelse af nodelæsning fra bladet. Eleven tvinges til at kigge helt væk fra klaviaturet, - lyset slukkes for hveranden takt, så øjnene hele tiden tvinges fremad.

3) Et andet moderne undervisningsmiddel, som vi umiddelbart har mulighed for at anvende ved klaverundervisningen, er båndoptageren. Selv eleverne er jo ofte nu om stunder i besiddelse af en casettebåndoptager. Den kan bl.a. bruges til at afspille solostemmer, indspillet af et andet instrument, som klavereieven så kan akkompagnere med enkle becifringsmønstre eller med noterede akkompagnementer. En slags music minus one princip, hvor det er akkompagnementet, der mangler.

Et eksempel fra Lawrence Rast's workshop med spil fra bånd. Temaet fra 4. sats af Schubert Forellekvintet (spillet af de fire strygere). Foruden at bruge eksemplet til indførelse i allehånde stilistiske og musikhistoriske begreber, kan man give følgende opgave direkte ved klaveret: (eleven kan løse så mange opgaver, som hans udviklingstrin tillader).

1. Spil det første B Dur mønster af melodien (2. omvending af B treklangen).

2. Spil hele melodien fra temaet.

3. Spil B Dur tetrachordskala og de tre hovedtreklange.

4. Spil melodien og tilføj treklangene i venstre hånd.

5. Lav en ny melodi, der ligner "Forellen".

6. Spil de enkelte stemmer i kvartetten.

7. Lyt til hele 4. sats og noter de instrumenter, der spiller variationerne.

4) Skalaer - for de fleste noget besværligt og kedeligt. Alligevel vigtigt at kende dem og være orienteret i tonarterne. Pædagogernes stærke koncentration og optagethed, da de spillede C Dur skalaer i Rasts workshop, antydede, at der er nye muligheder at hente selv i et så gennemtærsket emne.

Start med tetrachord på C - venstre 5432 - højre 2345, (2. fingrene støder sammen). Slå an på én gang. Voila - en C Durskala! (De to halve trin opfattes umiddelbart af mønsteret i fingrene). Tag nu venstre hånd væk og læg den oven på højre hånd, flyt højre op. Den nye skala starter således på kvinten G, og mønstret fremgår med det samme : for F. Vi er straks på vej i kvintcirklen. Når børnene er længere fremme kan man introcucere fingersætningen

ved at tage l-2-3 1-2-3-4, som udvikler god teknik.

5) Improvisationen er et felt, der ofte lægges alt for lidt vægt på. Man kan gå ud fra den musik, man kender og skabe og improvisere ny musik over den. I det hele taget bruge den skrevne musik som grundlag for eksperimenter. For avancerede elever: tag Bartoks kvartetter og arbejd med rytmerne fra dem og lad eleverne improvisere nye melodier over de givne rytmer.

"Gå ud fra 1973 musik, brug de nutidige komponister, kør ikke kun på de gamle travere. Musikundervisningen skal ikke bare være et lille stykke her og et lille stykke der, men skal rumme hele spektret", understregede Dr. Rast. Disse fem eksempler fra Dr. Rast's demonstrationer giver selvfølgelig ingen fornemmelse af progressionen, lige så lidt som et kursus på to dage kunne give det. Men den udfordring, som klaverklasseundervisningen har betydet for en række pædagoger, også herhjemme, begynder at afføde en ny planlægning af klaverundervisning, som givetvis vil virke fornyende. Der er meget stor forskel på at give klaverundervisning for pianister og på at give musikundervisning på klaver. Hvis man giver for meget pianistundervisning til børn og unge, som ikke skal være professionelle, så ser vi ofte det mærkelige resultat, at de ikke har så meget glæde af deres klaverspil senere hen i livet. De har lært en del teknik og et lille repertoire, som i mange tilfælde kun bliver taget frem, når de er sikre på at være alene i stuen. Hvor er alle de klaverspillere blevet af, som har lært klaver i mange år? Der er brug for dem, til akkompagnement, til sang og dans, til igangsættende medspillere i trioer, kvartetter og andre kammermusikgrupper, som samlingspunkt for musikudfoldelse i skolerne og "bundlægger" i skoleorkestre. Til amatørspil på højt plan. Der trænges til en nytænkning, således at gehørspil, prima vista spil, improvisation og almen musiklære integreres i klaverundervisningen.

Mødet med Lawrence Rast gav en anelse om, at der kan komme nye ideer og nye metoder fra folk, der har været tvunget til at tage metoderne op til revision, når de pludselig står over for 24 elever ved hver sit klaver.