Undervisningsteknologi og æstetisk information

Preben Fahnøe

UNDERVISNINGSTEKNOLOGI OG ÆSTETISK INFORMATION

U.T. skal forstås som et udtryk for den moderne teknologi og videnskabs påvirkning af læreprocessen gennem objektiverende midler. Med objektiverende midler hentydes til at undervisningen foregår gennem obfektei: hardware og software.

Disse termer er hentet fra datalogien, hvor hardware hentyder til hårde varer som: Videorecorder, båndoptager keyboardlaboratorium og datamat (for at nævne nogle apparater der kan anvendes i musikalsk sammenhæng). Software er de bløde varer, d.v.s. de programmer som forfattes for at det hele kan fungere.

Skal man udtrykke den filosofi der ligger bag må det være:

Undervisningsteknologi er en systemkonstruktion, hvori metoder og midler koordineres således, at hver elev hjælpes på en for ham tilpasset måde til at nå det ønskede mål

Der er fremstillet en række programmer til indlæring af musikalske discipliner, som for de flestes vedkommende anvender den liniære teknik.

(Se iøvrigt Kirsten Ottosens artikel i DMT nr. 6 marts 1973, hvor hun redegør for nogle konkrete anvendelser af musikprogrammer).

I det følgende skema ses de to hovedaspekter indenfor programmeringteknikken :

Traditionel teknik

Baseret på:

Indlæringspsykologi

Den behavioristiske skole

Adfærdsforandring

Ny teknik

Baseret på:

Kybernetik

Inforrnations-teori-psykologi-æstetik

Matematisk logik

Liniære programmer:

Skinner

Forgrenede programmer:

Crowder

Mathetics:

Gilbert

Algoritimer:

Lev Landa l )

W - T Didaktik:

Helmer Frank 2)

Den traditionelle teknik baseres på indlæringspsykologiske forsøg, det man forstår ved den behavioristiske skole, der betragter indlæring som en forandring af adfærden. Den nye teknik baseres på den kybernetiske pædagogik. Da man kun har anvendt den traditionelle teknik i forbindelse med musikalske discipliner, kunne det være interessant at se på hvilke perspektiver, der ligger i den nye teknik.

Kybernetisk pædagogik, informationsteori - psykologi - æstetik

Den kybernetiske pædagogik betragter mennesket som et system, der kan modtage, bearbejde og lagre, samt afgive information. Kybernetisk pædagogik vil sige: overføring og forarbejdning af information.

Kybernetik er videnskaben om styring af komplekse dynamiske systemer, og to af dens vigtigste discipliner er informationsteorien og reguleringsteorien. Når man taler om kybernetik (der kommer af det græske ord for styrmand), bør man nok ikke have den lidet behagelige klang i ørene, som styring har fået. Man bør derimod have den kybernetiske filosofi i tankerne, der betragter kybernetik som en regulerende funktion, der ved hjælp af kommunikation forsøger at holde balance i tingene. Der vil ikke være nogen mening i at uddybe den kybernetiske videnskab yderligere, men derimod se på informa-tionsteoriens muligheder i pædagogisk sammenhæng. Informationsteorien er en matematisk teori, hvor man har gjort det muligt at måle informationsmængden i en meddelelse; til dette bruges en måleenhed "bit" (eng. forkortning af Binary Digest); det interessante i denne sammenhæng er, at der her ikke kun er tale om den information, der ligger i det talte eller skrevne sprog, men også i musik, billedkunst, film som TV. Her ses en model til overføring af information:

Informationskilde - meddelelse - udsendelse af signal - modtager af signal - destination

meddelelse

Informationskilden omformer meddelelsen til et signal (tale, toner eller elektromagnetiske svingninger i en ledning). Modtageren transformerer disse svingninger til en forståelig meddelelse.

Informationspsykologien beskæftiger sig med, hvordan et menneske modtager og behandler en meddelelse fra omverdenen, det er det man i psykologien forstår ved perception, d.v.s. stimuli som gennem sanseapparatet sammenstilles til en meningsfuld helhed. Dette kan groft inddeles i fire tempi:

1) Billed eller lyd opfanges af sanseapparatet.

2) Det står et øjeblik i "korttidslageret"3), hvor det bliver til en helhed.

3) Derefter i "korttidshukommelsen"4), som enten genkender indholdet - dele - eller intet af det.

4) Bliver meddelelsen tilstrækkeligt stimuleret, vil den ende i "langtidshukommelsen"5) som viden til senere brug.

Informationsæstetik

Her står vi i sidste fase af kommunikationsprocessen, hvor meddelelsen skal bibringe modtageren en oplevelse. Det vil blå. sige det semantiske (det forståelige), der ligger i de signaler, der når vore sanser. Her kan jeg fremdrage et par eksempler fra min "kiggen - høren" TV i sommer, af såvel Per Nørgård's pausesignal og Vladimir Askenases Chopin-koncert. Et TV-apparat er en audiovisuel foreteelse, jeg kan f.eks. se og høre Askenase såvel som de elektroniske signaler fra pausesignalet, (forøvrigt er alt hvad man ser og hører over et fjernsyn formidlet gennem elektroniske signaler). Når jeg hører Askenase spille Chopin kender jeg musiken, temaerne, formen, harmoniken, stilen O.S.V. Selv om der var et par stykker, han spillede, jeg kendte mindre godt, var det af ovennævnte grunde ikke vanskeligt at følge med i det musikalske forløb. Anderledes stiller det sig med Nørgårds lydkomposition, idet jeg ikke her kan anvende min traditionelle musikviden. Når jeg alligevel nød det og glædede mig til hver gang det blev udsendt, vil jeg tro, det skyldes min interesse for ny musik og aflytning af lydkompositioner. Her står vi nok ved den sværest forklarlige del af informationsprocessen. Algoritmer - W - T didaktik - mathetics

Efter denne korte gennemgang af den kybernetiske pædagogik, vil vi se på, hvordan den indpasses i programmeringsteknikken. Alment kan man sige, at et program skal kunne kommunikere, og præsentere de rette proportioner information i hvert trin af læreprocessen. Algoritmer, udtrykket algoritme stammer fra matematikken og betegner egentlig en forskrift på en række regne-operationer, (fra EDB-ordbogen, Gjellerup, 1971): En ved et endeligt antal skridt angivet fremgangsmåde til løsningen af et problem, hvor der er vished for, at resultatet opnås.

W - T - didaktiken (Wort - Zeit - Didaktik) er en lærestoforienteret programmeringsmetode, som indenfor den kybernetiske pædagogiks rammer hovedsageligt er afledt af en informationspsykologisk model af Helmer Frank.

Frank mener her, at hvis man på forhånd ved, hvor meget information et menneske kan optage og forarbejde, (en tysk informationspsykolog Ernst Ludwig siger, at hjernen kan "indlæse" 15-17 bits pr. sekund og kan have ca. 150 bits på en gang), må man kunne forudberegne indlæring af et bestemt stof.

Ser vi på de mere avancerede emner som: harmonilære, kontrapunkt, formlære, musikhistorie og videregående hørelære, må der nok være vægtige overvejelser for udvælgelsen af programtypen. Jeg vil også mene, at den matematiske teknik må komme på tale i denne sammenhæng. Mathetic kan defineres som systematisk anvendelse af forstærkningsteori ved analyse og rekonstruktion af de komplekse handlerepertoirer, der sædvanligvis kaldes ''beherskelse af et emne" (subject-matter mastery), "viden" og "færdighed".

Hvorfor undervisningsteknologi?

Jeg skal forsøge på at besvare dette spørgsmål ved at dele det op i tre aspekter:

1) Gennem undersøgelser har man ved rigtigt anvendt UT kunnet spare mellem 40 og 50% af den undervisningstid man ellers brugte.

2) De emner, som er anført ovenfor, er for de fleste studerende bifag og forårsager ofte dårlige skemaer, ved hjælp af læreprogrammer formidlet gennem det ene eller andet medie, ville disse "hultimer" kunne udnyttes.

3) Mange pædagoger ser med forståelig skepsis på programmeret undervisning og mener, de vil gøre dem overflødige, dette er en misforståelse, UT tager sig af færdighedsindlæringen, således at pædagogen kan hellige sig den skabende og kunstneriske del af undervisningen, ofte består bifagslærerens opgave i at lære eleven teoretiske regler, så denne kan klare eksamen. I denne forbindelse kan anføres, at eksamen vil være overflødig, hvis eleven klarer sluttesten i de forskellige programmer.

Til slut skal det tilføjes, at det selvfølgelig ikke kun er i bifagssammenhæng, at UT kan anvendes. F.eks. kunne det tænkes at lave programmer baseret på Schönbergs "Harmonilehre" og "Preliminary Exercises in Counterpoint". Ved at uddrage den relevante information til øvelserne, ville man sikkert kunne "koge" det ned til nogle programmer med en gennemkøringstid på 15-20 timer. Dette kan måske lyde lidt mærkeligt for dem, der er "hjemme" i Harmonilehren. Men personligt mener jeg, at Schönberg på en meget logisk måde har ordnet stoffet, i modsætning til andre der har lavet lærebøger over de samme emner. Skulle det lykkes at udarbejde et par programmer, mener jeg, at der her er formidlet æstetisk information på UT basis.

Litteraturliste:

Undervisningsteknologi

B.F. Skinner. The Technology of Teaching, Appleton-Century-Crofts, 1968.

Knud Aagaard og Jørgen Volden. Mathetic, Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse, 1972.

Lev Landa, Algorithmierung im Unterricht, Volk und Wissen Verlag Berlin 1967. (russisk org. 1964).

Carsten Rosenberg Hansen, Algoritmisering af undervisningsstof. Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Helmer Frank, Kybernetische Grundlagen der Pädagogik, Band IH-II Agis Verlag, Baden-Baden 1969.

Helmer Frank og Brigitte S. Meder, Einfuhrung in die kybernetische Pädagogik, Deutscher Taschenbuch Verlag 1971.

Kybernetik

Gordon Pask, An Approach to Cybernetics, Hutchinson & Co. 1972.

Herbert Stachowiak, Denken Und Erkennen im kybernetischen

Modell, 1969. Springer Verlag.

Informationsteori

Claude Shanon and Warren Weaver, The Mathemetical Theory Of Communication, Illinois Press 1969.

W. Meyer-Eppler, Grundlagen und Anwendungen der Informationstheorie, Springer-Verlag 1969.

Informations-psykologi /æstetik

Abraham Moles, Information Theory and Esthetic Perception, Illinois-Press 1968.

Rul Gunzenhäuser, Ästhetisches Mass und Ästhetische Information, Schnelle Quickborn 1962.

Hans Ronge, Kunst und Kybernetik, Du Mont, Schauberg Köln 1968.

Arnold Schönberg, Harmonilehre, Universal, Renewed 1949. Arnold Schönberg, Preliminary Exercises in Counterpoint, Faber and Faber 1963.

Fodnote:

1) Lev Landa er en af Sovjetunionens ledende pædagoger.

2) Helmer Frank, professor ved den pædagogiske højskole i Vest-Berlin og det kybernetiske institut i Paderborn.

3) Korttidslageret (umiddelbar hukommelse) vil sige det øjeblik en sætning eller en musikalsk frase står i bevidstheden (ca. 10 sek.).

4) Korttidshukommelsen betegner den fase, hvor meddelelsen identificeres med tidligere information (ca. 24-48 timer, f.eks. ting man har oplevet den samme dag).

5) Langtidshukommelsen (lageret). Her opbevares de ting, man har lært, gennemsnitlig 40% af ens levetid.