Grammofon - Bevidsthedsindustri og nye værker

Af
| Årgang 48 (1973-1974) nr. 03 - side 81-82

Bevidsthedsindustri og nye værker

Jeg kan godt forstå, at Ole Jersø fra EM l ikke vil kaste sig ud i en polemik med mig. Hvorfor skulle han dog det? Vier jo ganske enige om sagsfremstillingen: pladeselskaberne ""udvælger"" det danske repertoire. Hvis man ikke er tilfreds med udvælgelsen, må man betale for at få en plade hjem. Ventetid 3-6 uger. Jeg gjorde endog i min artikel opmærksom på, hvor nytteløst det ville være at skyde på importørerne, som jo handler'ud fra profitinteresser. Vi er altså slet ikke uenige om tingenes faktiske tilstand — men unægte-ligt en hel del i bedømmelsen af denne tilstand. Ole Jersø finder den udvælgelse (censur), som finder sted, helt i orden, mens jeg mener, at profitinteresser ikke skal afgøre, hvad der skal præsenteres for det danske publikum. Det er rigtigt, at efterspørgslen på ny musik er lille her i landet. Men er det noget naturgivet, eller hænger det i nogen grad sammen med grammofonselskabernes reklamepolitik? Det er jo sådan, at der reklameres mest med de plader, som man kan forvente får et stort salg, mens der intet gøres for at gøre opmærksom på de plader, som ikke forventes at sælge godt. Det er derfor rimeligt at tale om en bevidsthedsindustri, og det er derfor udtrykket ""allerhøjeste grad interesseret"" i forbindelse med plader med ny musik er tåbeligt, og Ole Jer-sø dementerer det da også selv i sin artikel.

Når Ole Jersø søger at dække sig bag et samarbejde med bl.a. musikanmeldere, så er det yderst interessant. Hvad er det for anmeldere, der samarbejder med grammofonindustrien om udvælgelse af plader? Bliver de betalt for det arbejde? Efter hvilke kriterier udvælges pladerne? Det er nogle spørgsmål, som publikum har et absolut krav på at få besvaret af Ole Jersø.

Og hvorfor er Ole Jersø så omhyggelig med at understrege, at anmeldereksemplarer er gratis? Synes han mon, at det generelt er et forkert princip, eller synes han at anmelderen skal betale for eksemplaret, der ofte som i dette tilfælde koster mere end anmelderhonoraret udgør? Eller er det bare almindelig surhed over, at denne investering ikke blev en sællert? Det ville være dejligt, hvis man i musikloven der kommer, ville gå et skridt videre end i udkastet og ad lovgivningens vej forhindre den banaliserende bevidsthedsin-dustris forsøg på ensretning af pladeimporten.

Som tidligere nævnt er det ikke alle pladeselskaber. der fører samme censurpolitik. Under plademærket harmonia mundi kommer der af og til virkelige godbidder inden for det moderne repertoire, hvoraf her skal nævnes 2 udgivelser, der også er importeret. Den ene er Henri Rousseurs værk ""Les Éphémérides d'Icare"" 2 (harmonia mundi 20 21 229-7). Værket, der i oversættelse hedder ""Ikaros den Andens astronomiske planettabeller"" er en behandling af den gamle l karos-myte. Mens verdens første rumfarer, Ikaros, brugte bi-voks til at fæstne vingerne til sin krop smeltede i solens nærhed, bruger vore dages rumfarer, Ikaros den Anden, et materiale, der ikke smelter, og han kan derfor aflægge rapport om universets harmoniske figurer. Værket er komponeret i 1970 og blev året efter udvidet med sang og talestemmer til en ny version med titlen ""Invitation til Utopia"". Komponisten har tilstræbt størst mulig udførelses- og improvisationsfrihed for alle medvirkende, men han har samtidig søgt at opnå så klar og differentieret harmonik som muligt, ligesom konsonans og dissonans er behandlet så ligeberettigede som muligt som variable klangmidler. Partituret består af 28 sider med samme struktur, nemlig en såkaldt Annonce, hvor en musiker foreslår sine medspillere 2 intervaller, som han vælger ud fra et bestemt antal, som han har til rådighed. Derefter spiller samme musikeren kadence, hvorefter et nyt strukturelement dukker op, som komponisten kalder ""revolutionen"", et ord, som på fransk også betyder en planets omløb, l dette afsnit udvikler en gruppe musikere de givne forslag improvisatorisk, idet de dog støttes af di-

rigentens tidsmæssige rammer og visse regler fra komponistens side. Der er 7 grundkombinationer af instrumentariet, og de har fået navne efter det gamle geocentriske systems 7 planeter. Disse 7 kombinationer forekommer hver 4 gange, og derved opstår stykkets 28 sider. Stykket spilles af Ensemble Musiques Nouvelles fra Bruxelles i en fantastisk dygtig og inspireret indspilning. Der er en nær forbindelse mellem harmonia mundi og dette orkester, ligesom der er nært samarbejde mellem orkestret og komponisten Henri Rousseur. Orkestret begyndte sit arbejde i 1962 og fik i 1971 Prix Italia. Det første værk, man beskæftigede sig med var af Henry Rousseur og siden har man opført flere af denne komponists nye værker ligesom man har oparbejdet et repertoire af modernismens store klassiske værker. Af nye værker har gruppen især interesseret sig for værker, der i større eller mindre grad indeholder improvisatoriske elementer. Musikerne prøver meget bevidst at forene 2 retninger i de nyeste musikalske strømninger — for det første at udvikle det kollektive skabende ansvar, ikke blot i selve improvisationsøje-blikket men også i en nøje forberedelse til det; for det andet at eksperimentere med en elektrificering af de traditionelle instrumenter. Dette sker i et nært samarbejde med Henry Rousseur, der i 1970 grundlagde et musikalsk eksperimentalcenter i Liège og dette center indeholder blandt andet et elektronmusikstudie. På den anden harmonia mundi plade, som skal omtales her, befinder sig en kollektivkomposition, ""Stravinsky au futur"" (harmonia mundi 20 21 554-7). Foruden de nævnte improviserende og elektrificeren-de elementer er der i dette værk et tredie aspekt, som har forbindelse med Stravin-skys død. Dette nye aspekt er det stilistiske eksempel, citatet, der ikke bruges ordret — eller noderet — men som danner et udgangspunkt, et værktøj, som bruges til at lave en musik der peger ind i fremtiden. Deraf titlen ""Stravinsky au futur"" — Stravinsky for fremtiden, l løbet af sommeren 1971 holdt man i Musiques Nouvelles mange møder hvor værkets store linier blev aftalt. Derefter gik et par af gruppens medlemmer i gang med at samle alle detaljer og ideer sammen og strukturere dem i et partitur. Dog skulle der være mulighed for at ændre væsentligt under prøverne, ligesom der skulle være mulighed for umiddelbare improvisationer under selve opførelsen. Andre gruppemedlemmer foretog en sammenstilling og konstruktion af det nødvendige elektroakustiske materiale. Atter andre arbejdede med den vedtagne grundstruktur og konkretiserede den i en titelliste.

Denne liste indeholder 5 imaginære steder — lokaliteter fra Stravinsky-værker. og hver lokalitet beskrives musikalsk ved hjælp af forskellige parametre. De udvalgte lokaliteter er olympen, jorden, under-

verdenen, markedspladsen og arken, og de parametre som især bruges i beskrivende øjemed er harmonikken, graden og måden af elektrificeringen, tekstens farve samt skalaen mellem helt fri improvisation og helt fastlagt nodebillede. De 5 lokaliteter er stykkets ramme, l denne ramme bevæger sig 5 personer, som hver hører til i en af de 5 lokaliteter, men som er fjernet fra den hjemlige lokalitet og under stykkets opførelse søger tilbage idet de undervejs besøger andre og helt fremmede lokaliteter. De 5 personer er Apollon fra olympen, Oedipus fra jorden, Persefone fra underverdenen. Pulcinella fra markedspladsen og Noah fra arken. Også disse personer er karakteriseret ved hjælp af musikalske midler som rytme, artikulation, register og lignende og personernes vandring gennem de forskellige lokaliteter medfører altså forskellige tematiske og stilistiske kombinationer. Når en af de 5 personer når til sin egen lokalitet fjernes masken og personen viser sig at være en sjette, nemlig Orfeus, personificeringen såvel af den afdøde mester Stravinsky som af den ideale — og utopiske — fremtidsmusiker som Stravinsky på mange måder har været et forbillede for i sin musik.

Denne musikalske handling er opdelt i 3 dele der hver har en dobbelttitel. Første afsnit hedder ""l går"" eller ""Afskeden"". 2. afsnit hedder ""l dag"" eller ""Fraværet"" og er igen delt op i 3 underafsnit der hedder henholdsvis ""Syndfloden"", ""Gravmælet"" og ""Advent"". 3. afsnit hedder ""l morgen"" eller ""Hjemkomsten"". Til disse afsnit er der knyttet bestemte Stravinsky-citater som alt efter improvisa-tionsgraden varieres mere elier mindre. Til afsnittet ""l går"" eller ""Afskeden"" hører begyndelsen af balletten ""Orfeus"". Til 2. afsnits første del. Syndfloden, hører et kort motiv fra ""Sacre du Printemps"". Til anden del hører et kombineret citat fra salmesymfonien, og til 3. del et citat fra ""Agon"". Det sidste afsnit har 3 figurer fra ""Synphonies "" for blæseinstrumenter. Og så venter vi på endnu en spændende plade fra harmonia mundi: Rousseurs ""Votre Faust"", som er lige på trapperne.

Ib Planch Larsen