Klip

Af
| Årgang 48 (1973-1974) nr. 03 - side 83-85

KLIP

Fims

Under overskriften ""Radioens fims om klassisk musik"" skrev rektor for Nordjysk Musikkonservatorium Peter Wang d. 20. sept. flg. indlæg i ""Information"", som vi gengiver uforkortet:

Som en spørger sagde i radioudsendelsen, ""Telefon til komponisterne"", fredag d. 14. september, snakkes der for meget i disse udsendelser. Det værste er nu nok, at der egentlig ikke siges noget - i bedste fald lidt anekdotisk pølsesnak, i værste fald slet og ret sniksnak, der ofte ikke tjener andet formål, end at tilsløre svarernes notoriske uvidenhed, l det hele taget får man indtryk af, at det ikke drejer sig så meget om at høre musik, som at erhverve (pseudo-) viden om musik.

Ved således systematisk at indhylle den klassiske musiks mesterværker i fimsen af

et forældet dannelsesbegreb er disse udsendelser til ubodelig skade for dansk musikliv. Men nu, hvor disse udsendelser er færdige, kan vi vel kun vente os noget, der er værre.

Konservatorierådet om musiklovudkastet

På et møde den 11. september har konser-vatorierådet drøftet Statens musikråds lovudkast. Konservatorierådet — hvis medlemmer er rektorerne for landets fem konservatorier — kalder lovudkastet ""et værdifuldt bidrag til en kortlægning af væsentlige områder af dansk musikliv"", men tilføjer så:

Imidlertid har man til brug for sin stillingtagen savnet den oversigt over de med oplægget forbundne økonomiske konsekvenser, som Ministeriet for kulturelle anliggender i skrivelse af 20. januar 1972 udbeder sig i forbindelse med et forslag til lov om musik. Uden en sådan oversigt er det ikke muligt at få indtryk af, hvorledes musikrådet tænker sig støtten til de forskellige områder prioriteret, og hermed hvorledes rådet mere konkret forestiller sig musiklivets struktur. Bedømmelsen af et lovudkast om støtte til et kulturområde kan ikke blive forsvarlig, når udkastet løsrives fra sin økonomiske sammenhæng. Der burde derfor efter konservatorierå-dets opfattelse være opstillet en økonomisk ramme og en prioritering af støtten til de forskellige områder af dansk musikliv indenfor denne ramme, inden forslaget var blevet lagt ud til debat blandt musik livets interesserede. Dette gælder så meget mere som udkastets lovtekst for så godt som alle musiklivets områder opererer med støttebestemmelser, efter hvilke der kan ydes tilskud og ikke bestemmelser, efter hvilke der skal ydes tilskud. Konservatorierådet skal i denne forbindelse henstille, at spørgsmålet om, hvorvidt der i et større antal af bestemmelserne bør være en tilskudspligt, tages op til fornyet og grundig overvejelse, inden et forslag til en musiklov fremsættes. På baggrund af de manglende økonomiske oplysninger er det derfor ikke muligt for konservatorierådet at fremkomme med en adækvat kritik af det foreliggende forslag. Man har indskrænket sig til at behandle enkelte af de problemer, der rejser sig ved en gennemgang af lovudkastet og de hertil knyttede bemærkninger. Man skal derfor henstille, at der åbnes mulighed for en fornyet udtalelse, når en oversigt over de økonomiske konsekvenser af forslaget med en prioritering af de forskellige områder af musiklivet foreligger. l et kritisk afsnit om lovudkastets behandling af det pædagogiske område kaldes denne behandling slet og ret ""lemfældig"". Om videre- og efteruddannelsespro-blematikken hedder det: Konservator/rådet er enig med musikrådet i, at der er et meget betydeligt behov for

videre- og efteruddannelse, ikke mindst når det gælder musikpædagoger. Der er fra konservatoriernes side forlængst fremsat forslag om etablering af en egentlig efteruddannelse ved konservatorierne, men der er endnu ikke af Ministeriet for kulturelle anliggender stillet midler til rådighed til etablering af en sådan uddannelse. De midler, som konservatorierne råder over til videre- og efteruddannelse af studerende og lærere, er beskedne og helt utilstrækkelige til at dække behovet. Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at musikrådets bemærkninger til lovudkastets § 13 (omhandlende støtte til videre- og efteruddannelse) er affattet i en form, der kunne efterlade det indtryk, at de økonomiske midler, der er stillet til rådighed for konservatorierne til disse formål, er tilstrækkelige, l forbindelse hermed kunne konservatorierådet have ønsket, at musikrådet havde taget det påtrængende problem om musikpædagogers beskæftigelsesmuligh eder, herunder deres anvendelse af den offentlige uddannelsessektor, op til drøftelse og have søgt en løsning af problemet i forbindelse med den kommende musiklov, således at en stillingtagen til problemet ikke bliver udskudt til en udvalgsbehandling efter en musiklovs vedtagelse.

Om musiklovudkastets generelle politiske sigte udtaler konservatorierådet: Er gennemgående tema i udkastet er tanken om en decentralisering af musiklivet — en tanke som konservatorierådet ubetinget kan tilslutte sig. En række forslag i udkastet vil imidlertid efter konservato-rierådets opfattelse ikke føre til den ønskede decentralisering af musiklivet, idet de uomtvisteligt indeholder tendenser til centralisering og magtkoncentration. Man må i denne forbindelse bl.a. udtrykke stor betænkelighed ved forslaget om oprettelse af et koncertudvalg (eller ""koncertcentral"", som dette organ benævnes i oplægget) med sekretariat, regionssekretariat og et organ til produktion af koncerttilbud. Man frygter, at et sådant centralt udvalg med tilhørende administration vil modvirke decentraliseringstendenserne og bevirke en uheldig og kostbar bureaukratisering af koncertlivet, l det hele taget finder man, at udkastet — dets rummelighed til trods — ikke i tilstrækkeligt omfang har inddraget allerede eksisterende institutioner, men har koncentreret sig om en kodificering af musikrådets virke- og kompetenceområder. Man skal i denne sammenhæng pege på den betydelige ekspertise, som f.eks. findes ved de musikvidenskabelige institutter ved universiteterne i København og Århus, ved landsdeisorkestrene og ved landets 5 musikkonservatorier, en ekspertise, som med fordel må kunne udnyttes til varetagelsen af en række opgaver, f.eks. medvirken ved prioritering af støtte til lokale initiativer, herunder oprettelse af faste ensembler m. m. Som et naturligt led i en almindelig decentralisering og under særlig hensyntagen til den omfattende kompetence, som efter forslaget er tillagt musikrådet, skal man endvidere foreslå, at medlemmerne af Statens Musikråd i lighed med medlemmerne af de kunstneriske udvalg under Statens Kunstfond kun vælges for en 3-årig periode og ikke kan genvælges. Eventuelt kan udkastets § 22, der omhandler dette spørgsmål, udformes således, at umiddelbart genvalg ikke kan finde sted.

Konservatorierådet har bemærket sig, at musikrådet selv fremhæver, at det fremlagte udkast er foreløbigt, og a t der senere vil fremkomme et færdigudarbejdet oplæg, l forbindelse hermed skal man tillade sig at henstille til overvejelse, at det fremsendte udkast også i sproglig og juridisk henseende underkastes en nærlæsning,, idet oplægget i disse henseender på en række punkter forekommer konservato-rierådet så uklare, at misforståelser af musikrådets intentioner er nærliggende.

Amatørmusik, Danmarks Radio og Jan Maegaard

Jan Maegaard, tilforordnet medlem af radioens programudvalg, er bekymret over, at Radiorådet ikke længere vil tage det økonomiske ansvar for junior-orkestret, l en kronik i Berlingske Tidende d. 15. sept. d.å. påpeger han, at den gode danske musikerstandard ikke bare skyldes vore konservatorier, men også har en væsentlig baggrund i den amatør-musikalske aktivitet over hele landet. Men hvor længe holder denne situation? Maegaard skriver bl.a.:

Jeg ser et faresignal i en forandring på den amatør-musikalske front, som for tiden er ved at finde sted, og som Berlingske Tidende — gad vidst hvordan — kunne give offentligheden meddelelse om allerede den 18. juli. Jeg tænker på Danmarks radios juniororkester. Ved Radiorådets møde den 14. august blev der forelagt en plan om, at radioen fralægger sig det økonomiske ansvar for dette orkesters fremtidige virke, idet man tillidsfuldt fortrøster sig til, at organisationen ""Musik og Ungdom"" fremtidig vil tage sig af denne sag. Vi så, hvorledes radioens drengekor for fem år siden blev ""stødt ud"" af husets organisme og overladt til sig selv. Nu er der optræk til en lignende proces for juniororkestrets vedkommende. Det er en af de mange forholdsregler, der tilsammen skal bevirke en besparelse på radioens i sandhed hårdt trængte budget, — i denne sammenhæng en såkaldt ""nødvendig"" følge af almindelige sparebestræbelser. Men er det nu også det, der er tale om? — Jeg tvivler.

Den besparelse, det drejer sig om, beløber sig til 80.000 k r. på årsbasis. D.v.s. omtrent det samme, som en enkelt medarbejder i gennemsnit koster huset i løn. Eller

sagt på en anden måde: en besparelse på 0,02% i udgifterne på et driftsbudget af en størrelsesorden op mod 400 millioner kr. — Besparelser af så ringe omfang har deres særlige status, fordi deres virkning er uden betydning, hvis de ikke forekommer i meget store mængder. Den enkelte post tæller ikke. Hvad der tæller i en spareplan, er naturligvis de store bidder. Det er også dem, der gør mest ondt. For at gøre dem så få og små som muligt søger man at hobe et stort antal småbespare/ser op, så at de tilsammen kan gøre det ud for en større bid. Det er helt rimeligt. Det er som en hat, der går rundt mellem afdelingerne under devisen: små bidrag modtages med taknemlighed. Heri kan afdelingscheferne droppe deres bidrag. Hattens indhold er blevet en godt blandet landhandel, når den har været hele raden rundt. Blandt de småartik 1er, der puttes i, kan også være sager, som man længe ikke har været særlig glad for, og som man nu finder en bekvem anledning til at komme af med på det man kalder en ""pæn"" måde.

Orkestret har hidtil sorteret under børne-og ungdomsafdelingen, som tidligere viede dets pleje megen omhu. f de senere år har interessen for det været støt dalende. Det er en følge af bevægelser i afdelingens programpolitik. Ældre medarbejdere glider ud, og nye kommer til med nye idealer cg en ny stil. Denne stadige fornyelse er en nødvendighed, derom skal ikke herske tvivl. Sorteper i spillet bliver imidlertid de interesserede områder, der lever videre som en slags levn fra en tidligere programpolitik. De bliver let et irritationsmoment for de for tiden toneangivende, og man vil benytte den første den bedste fejlighed til at skille sig af med dem på den omtalte pæne måde. Noget bedre påskud end ovenfra kommende krav om ekstra besparelser kan næppe tænkes. Og Maegaard slutter:

En sag af denne art burde i det hele taget ikke stå og falde med de for tiden siddende radioembedsmænds programpolitiske tilbøjeligheder — netop fordi dette ensemble har udfyldt en virksomhed, der går langt ud over den programmæssige forpligtelse. Det er en sag, som skal ud til den musikinteresserede offentlighed, og som ministeren for både Danmarks kulturliv og Danmarks Radio burde se på. l stedet for at bidrage til en underminering af landets musikliv ved at slå hånden af juniororkestret og overlade det til en uvis skæbne burde man i takt med den almindelig kulturelle decentralisering oprette nye juniororkestre i landets øvrige tæt befolkede egne, vel først og fremmest i de byer, hvor konservatorierne findes.

Anker Fjeld's opgør med Gruppen for Alternativ musik

l Weekendavisens kronik d. 21. sept. 1973 skildrer komponisten Anker Fjeld (Simonsen) baggrunden for ""Gruppen for Alternativ Musik""s opståen og virke. Han gør rede for, hvordan studenteroprøret i 1968 heller ikke lod musikkens verden i fred, og hvorledes dønningerne fra franske musikeres klare politiske stillingtagen under maj-dagene 68 også nåede ind bag murene på Det kgl. Danske Musikkonservatorium, prægede de studerendes aktiviteter dér og Ung Nordisk Musikfest. Men hvad er så sket senere? Anker Fjeld summerer op:

Hvad kom der så ud af det? At stolene står i pæne snorlige rækker ved Gruppens koncerter, at Gruppen efter mit skøn har mistet ethvert alternativt præg udover det der følger af ikke at ha' censur på musik. De næsten kulturrevolutionære visioner, som kunne præge gruppens aktivitet i perioden fra 1968 til 1972 synes nu spærret inde i en traditionelt orienteret blomsterbeds- eller altankassevirksomhed, som ingen ganske vist kan ha' noget imod, men som i sin næsten uangribelighed lægger sig tæt op ad de mekanismer, der præger musiklivet i al a/mindelighed. Det æstetisk orienterede og det politisk orienterede engagement burde hver for sig og sammen repræsentere en stræben mod en højere grad af humanitet i en gensidig afhængighed. Hvis det æstetisk orienterede fungerer uden det politiske, havner man nemt i en overklassekultur for de få udvalgte, hvis det politiske fungerer uden et æstetisk engagement, kunne man komme til at risikere en nihilistisk kampfilosofiafagit-prop-agtig karakter, en kamp for en tilværelse, hvor man ikke har givet sig tid til at udvælge værdier eller glæder, for en sidste gang at vende tilbage til Maurice Fleuret: ""Igennem århundreder har musikeren været holdt i yderkanten af de store sociale bevægelser, og han har aldrig ønsket at betragte sig som en repræsentant for alle, men som en der er inspireret af guddommelig ret. Han må i dag fuldende en omvæltning og atter blive et socialt væsen. ""

For Gruppen for alternativ Musik med dens åbne, fredeligt-anarkistiske præg må eller burde det være en udfordring i højere grad at integrere den musikalske aktivitet i samfundslivet i det hele taget, og ikke blot acceptere eller tilnærme sig de vilkår, som i øvrigt gælder for musiklivet. Noget sådant kunne gøres ved i højere grad at gennemføre opsøgende virksomhed, ved gadekoncerter, og ved fortsat at eksperimentere med koncertformen i stedet for at stivne i den traditionelt vedtagne, såvel som ved gennem hybridformer dvs. blandingsformer for forskellige kunstarter, at inddrage emneområder, som har relevans ud over det musikalskæstetiske. Den frodige eksperimenteren på disse felter som tidligere prægede grup-pen synes nu i høj grad stagneret. Ve den spritter, der skulle komme til at sætte sig på en af jeres snorlige bænkera-derf medens koncertandagten foregår, hvis han begyndte at råbe lidt op. Han ville næppe få nogen pænere behandling end ved en kapelkoncert i Odd Fellow-Palæet.