Dødsfald Finn Reiff

Af
| DMT Årgang 48 (1973-1974) nr. 07 - side 200-201

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

Dødsfald Finn Reiff

l en alder af kun 40 år døde organist Finn Reiff d. 2. marts 1974 på Frederiksberg Hospital. Finn Reiff debuterede som orgelsolist i 1958, og slog straks sit navn fast som en af vore mest lysende begavelser inden for orgelspillets kunst. Især blev han kendt for sine mindeværdige opførelser af Bach og romantisk fransk orgelmusik. Som dirigent for Musikhøjskolens kor ledede han nogle bemærkelsesværdige opførelser af store klassiske korværker. Straks efter endt eksamen blev Finn Reiff ansat som organist og musiklærer i Sorø. Senere overtog han embedet som organist ved Set. Johannes Kirke i København. Reiff fungerede desuden som konservato-rielærer, først i Odense og Esbjerg, senere ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvor han var en meget søgt og afholdt lærer.

Ved den mindehøjtidelighed for Finn Reiff på Det kgl. danske Musikkonservatorium d. 4. marts udtalte rektor, professor Poul Birkelund disse mindeord: Konservatoriet er i sorg over en højt estimeret lærer, kollega og kammerats alt for tidlige død. Finn Reiff's virke i konservatoriet bar præg af stille ro og overblik i den kirke-musikalske faggruppes daglige arbejde. Faglig sikkerhed og en kunstnerisk meget sensitiv stillingtagen til såvel den enkelte studerendes udvikling som til overliggende planlægning i større sammenhæng var betegnende for Finn Reif f, hvorfor han blandt kolleger længe vil blive husket for sin indsats.

De studerende søgte ham i stort tal som den fornemme pædagog, han var. Hans indsats til musiklivets trivsel bar præg af et frodigt kunstnerisk sind og fantasifuld, kreativ trang.

l den sidste tid så Finn Reiff meget frem til at få sit nye og ve/disponerede orgel i Johanneskirken bygget Han tænkte, det skulle stå til de konservatoriestuderende organisters rådighed ved indstuderingen af værker, som Slotskirkens instrument ikke kan dække.

Sine idealer og fremtidsplaner plejede Finn Reiff omhyggeligt — mere, end han tænkte på sit helbred. Vore tanker og følelser går til hans efterladte familie, hans unge kone og de to små børn.

Æret være Finn Reiff's minde. En af Finn Reiffs elever, organist Johan Viggo Kanding Oehlenschläger udtalte bl.a.:

Mange har søgt Finn som lærer, og jeg tror aldrig han har afvist nogen. Elever af alle kategorier har Finn taget sig af, og ført op til eksamen.

Vi elever har ikke alene mistet en lærer af sjældent format, men også en god kammerat

Han var i besiddelse af en utrættelig tålmodighed og en aldrig svigtende solidaritet Man har altid som elev af Finn kunnet regne stensikkert med 100% opbakning, selv under komplicerede forhold. Han har aldrig taget smålige personlige karrieremæssige hensyn, når han har måttet gå i brechen for en elev der var i vanskeligheder.

Dette betyder på den anden side ikke, at det var let at være elev hos ham. Han stillede nemlig krav til én. Han forlangte fuldstændig nøjagtighed i realisering af nodebilledet, men han var ikke tilfreds med det: Han stillede et ubønhørligt krav om et musikermæssigt foredrag. Finn havde en klar intellektuel indsigt i orgelteknikken, en indsigt han havde erhvervet sig ved en gennemtrængende analyse af spilleprocesserne. Ved sikkert at formulere denne indsigt, og ved den stærke inspiration, der udgik fra hans personlighed, lykkedes det ham at lokke hver en smule frem af de kunstneriske og musik ermæssige egenskaber, som var at finde hos hans elever.

Finn appellerede altid i sin undervisning til en alvorligt arbejdende kunstnerisk holdning, og bekæmpede enhver tendens til effektjageri. Hæderlighed var i det hele taget et dominerende træk hos ham, men han forlangte også hæderlighed af andre.

Derfor har taktikere og politiske manøvremagere ofte været genstand for hans kritik, der nu er ophørt så brat Jeg vil udtrykke et ønske om, at det må lykkes for os, både hans kolleger og hans elever, også på dette punkt, kravet om hæderlighed, at løfte lidt af den rige og forpligtende arv, Finn Reiff har givet os. Direktør Poul Børch, Det fynske Musikkonservatorium:

Finn Reiff blev orgellærer på Det fynske Musikkonservatorium i 1967. Året efter overtog han tillige stillingen som lærer i korledelse og dirigent for Det fynske Musikkonservatorium's kor. På begge sine fagområder kom han i væsentlig grad til at præge konservatoriets udvikling. Han var en fremragende lærer og en inspirerende korleder, l de 4 år han var knyttet til konservatoriet, skabte han respekt om sin meget betydelige kunnen og om sit pædagogiske format For sine elever var han både den beundrede mester og den hjælpsomme ven, og han var overordentlig afholdt af alle, der kom i berøring med ham — og det vil på et lille konservatorium sige praktisk talt samtlige studerende og lærerkolleger.

Arbejdsmæssigt skånede han ikke sig selv. Det gjorde han heller ikke, når han var det naturlige midtpunkt i et festligt lag sammen med en snæver elev- og vennekreds, hvor hans humor og selvironi kunne udfolde sig helt uimodståeligt A t han ikke ønskede at begrænse sin livsudfoldelse på grund af et skrøbeligt helbred har nok bidraget til hans tragisk tidlige død, men har også bevirket, at vi er mange, der føler et personligt tab ved denne højt begavede kunstners bortgang.

Årgang 48/1973-1974, nr. 07