Noder

Af
| DMT Årgang 49 (1974-1975) nr. 01 - side 14-14

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    © PR

Noder

Rytmisk musik

Gerhard Wimberger- Singsang für Gesang und Jazz-Combo Ed. Scott 6502, Mainz, cop. 1972.

l den almindelige beklagelse over manglen på relevant stof — f.eks. til skolebrug — hvad angår den såkaldte »rytmiske musik« (jazz — beat — lat.am.) overser man ofte det faktum, at for den mere swingende del — jazzen — skal der en jazz-mand til for at realisere komponisternes intentioner, hvilket nok i mange tilfælde sætter en stopper for et alvorligere arbejde med den musik-form.

Komponisten til det her omhandlede stykke har bestemt heller ikke gjort det lettere (han er næppe selv jazzmusiker). Et 10 min. langt forløb, hvor frit foredragende afsnit uden taktstreger med angivelse af varighed i sekunder!!! veksler med mere rytmisk faste afsnit. Førstnævnte afsnit er vanskelige at de-cifrere rytmisk, fordi afsnittene ikke har nogen puls, idet »Beatet« ikke ligger fast. Værdien af de noterede »beat« og »lift« bliver derved i høj grad illusorisk, l afsnittene med taktstreger skiftes hyppigt (ofte efter en takt) mellem 1 - 2 - 3 -4 - 5 og 6 slag (i vekslende orden). Teksten til det mange steder kedsommelige og monotone melodiforløb består af meningsløse stavelser a là dira badu va-sa gidu bi — langt fra egentlig scat-sang. Flere steder under sangstemmen er det overladt combo'en, som består af el-guitar, el-bas, el-orgel og trommer at imporvisere over nogle givne akkorder enten nekeltvis eller samtidigt, næsten overalt med anvisningen sempre cres. poco a poco.

Selv professionelle musikere vil have svært ved at få noget ud af det »wo su la ma ji « — hold op, hvor det swinger!

Fritz Grasshoff und Peter Seeger: Warehouse Life

»En satirisk kor-revue i 10 afdelinger for solostemmer, talesang, blandet kor og instrumenter.« Ed. Scott 6524, Mainz, cop. 1972.

Orkester bestående af trompet, altsaxofon, basun, guitar, bas, trommer og el-orgel eller klaver (kan spilles for mindre besætning til nød klaver eller el-orgel a-lene)

Solisterne: en mannequin — »smuk — upersonlig sexet«, tenoren — forbrugeren, der falder for pigens lokketoner og endelig dressmanden — det maskuline modstykke til pigen. 10 afdelinger (cit. »med lune, vid, spil-leglæde, temperament o.s.v.«) tendensen er klar: »Lieben Sie Supermarkt?« »Yes, we like Supermarkt« »Leben ist warehouse-life« —- »Superlife, thats what we want«.

Det store supermarked: forbrugerland — spray — Polstermöbel — Fleisch — und Wurstwaren, efterlysning i højtaleren af Monikas forældre o.s.v. gode muligheder for improvisationer af de medvirkende, alt er klippet ud i pap, de fleste melodiske og rytmiske vendinger er kendte i forvejen, man vil såmænd kunne genkende det meste af dansktoppen (forspillet f.eks. en blanding af »den gamle gartner« og »sådan er kapitalismen« m.f l.) — det hele er surrogat — ligesom det det skal forestille — komplet ligegyldigt, men det er nok bevidst. Det vil ikke volde vanskeligheder at indstudere og vil sikkert more både medvirkende og publikum, fordi det hele er så velkendt.

Friedrich Zehm: Nonstop-Songs. Kantate nach zeitgenössischen Nonsensversen für einen Sprecher, Jugendkor und Instrumentalgruppen. Ed. Schott 6257 Moinz, cop. 1971 Også for scenisk opførelse — korkoreografien fremgår desværre ikke af klaverudtoget!

Med et større kor kan man stille et talekor og et lille kor, ja, der er endogså plads til et kor af ikke-sangere. Instrumenteringen er praktisk til skolebrug, hvor man må klare sig med princippet om de forhåndenværende søm — 4 stemmer noteret efter tonehøjde i henholdsvis C og Bb, dertil et stavspil, guitar, trommer og klaver (som spiller klaverudtoget). »Kantaten« består af 12 afsnit, med bluestræk både i form, melodik og harmonik. Enkelte er mere folkelige i formen, een med rytmisk talekor og tone-cluster »der Tisch ist oval«, et mellemspil med frit talekor, hvor ledsagelsen består af guitar strøget med træstave og endelig finalen »Die Kunst der Fuge«, der p.g. af melodien cit. Bach ikke ligner noget af det andet. Et forsøg på at opnå enhedspræg i »Kantaten« er brugen af de samme melodi og harmonifraser flere steder undervejs.

20 minutters vrøvlevers på tysk, af hvilke man uden at miste noget kan tage et par stykker ud og more sig med og glemme resten.

Det bliver ikke jazz — synkoperne til trods.

Heinz Geese: Die Seefahrt nach Rio. Schenische Kantate für 3-stimmigen Jugendchor, Sprecher, Klavier oder Akkordeon und andere Instrumente ad. lib. (skrevet i C og Bb) 2 melodiinstrumenter noterede i C og Bb, guitar, bas og trommer. Ed. Schott 6257 Mainz cop. 1971 Overvejende latinamerikansk præget musik samba, rhumba, cha cha cha med en iørefaldende, gennemgående melodi vekslende med banale sømands-valse. Desværre er teksterne af den værste slags: »ein Matrose hat es gut — da-chum fidelbum plum dideldum, weil er wenig arbeit tut« o.s.v., hvilket man

næppe får større elever til at synge og tyve minutters tysk for hovedskoleelever, som forresten på det alderstrin, hvor de har tysk, ikke får musikundervisning, er utopi.

Det vil med fordel kunne lade sig gøre at spille nogle af de lat.am. satser uden tekst.

Der mangler stadig nogle mindre ambitiøse og til skolebrug mere anvendelige kompositioner af rytmisk musik, som ikke kun er udgivet i klaverudtog. De 3 sidste af de her nævnte kan man med fordel anskaffe, hvis man er interesseret i at se hvorledes man kan instrumentere (skrue sammen), når det drejer sig om jazzpræget musik, pop el. lat.am. i så henseende er det i orden.

Bent Haastrup