Rapporter

Rapporter

DMp F's sommerkursus er efterhånden blevet en institution, der imødeses med glæde og forventning af den trofasteskare af pædagoger, der hvert år møder op, først og fremmest for at lære noget mere, men også både for at diskutere faglige problemer med kolleger fra andre miljøer og for at genopfriske gamle venskaber.

Som en slags veteraner vil vi sige til de alt for mange, der ikke her benytter lejligheden til at få ""nye ideer og ny lærdom: mød op næste år — her er meget at hente, og kurserne bliver bedre og bedre. Der har tidligere været nogen kritik, men i år tror vi, at alle følte, at de tre dage, som det varede, var særdeles veludnyttede.

Formiddagene brugtes til gruppeinstruktion, og efter eget valg deltog man enten i børnepædagogik (Ragnhild Toft og Holger Ahrendt), beatmusik (Holger Laumann), jazzbecifring (Sven Erik Nielsen), ny musik i undervisningen (Bent Lorentzen) eller brugsklaver og becifring (Claus Jørgensen), og det var uhyre effektivt, at man her i 3 x 3 timer fik en fortløbende undervisning, der gav langt mere end blot en introduktion

---------og streng taget behøver vi ikke

andre emner på kurset næste år, for vi er mange, der gerne ville have kunnet være 2 steder i år, men som håber, at vi næste år kan lære det, som vi ikke nåede i år. Alle instruktører var veloplagte og meget energiske, men det må jo også være pragtfuldt i tre dage at få så videbegærlige og vågne elever! ! Eftermiddagene var helliget plenum-foredrag. Første dag talte Poul Nielsen og Finn Gravesen om musiksociologi, og det var vel nok kursets »scoop«, især for de mange af os, der underviser HF'er, fordi denne disciplin nu også er med i studieplanen, og vi ikke følte os særlig fortrolige dermed. Her fik vi en

fremragende mulighed f or» at sætte os ind i et stof, der længe har ligget så upåagtet hen.

Foredraget fulgtes op om aftenen af en tankevækkende diskussion mellem Poul Nielsen og Bent Lorentzen, og aftenen endte — som også den næste — med en større »åben« diskussion, hvori alle kunne deltage. Der er ingen tvivl om, at disse aftener, der både rummer hygge, diskussion og erfaringsudvekslinger er med til at gøre foreningen til langt mere end blot en fagforening. Den næste eftermiddag talte Bent Lorentzen og Holger Laumann om deres specialer, og vi hørte om båndsløjd og var med til at opføre fantastiske værker, hvor vore stemmer var eneste lydkilde, og vi aktiveredes med rytme-instrumenter i beatnumre, der må have imponeret hele Guldsmedegade (kurset foregik i Aarhus Folkemusikskoles lokaler).

Sidste eftermiddag brugte vi til at vise hinanden — hold for hold — hvad vi havde lært. Nogle fortalte, andre spillede, og det var fantastisk altsammen! Ikke mindst jazz- og beatgrupperne imponerede i betragtning af, at deltagerne jo bestemt næsten alle var ude over den første ungdom, men det var et levende bevis på, hvad man kan lære (og forhåbentlig nu undervise i), når man lærer det rigtigt.

Tak til bestyrelsen for et godt tilrettelagt kursus, tak til de inspirerende lærere, tak til Århus-folkene, der stod for det praktiske arrangement, som fungerede perfekt, og så: På gensyn allesammen i 1975.

Kirsten Rønnow og Jette Borch