Komponist og samfund

Af
| Årgang 49 (1974-1975) nr. 04 - side 76-79

Sven Erik Werner

KOMPONIST OG SAMFUND

- et bidrag til et socialt signalement

/ august sendte dmt et spørgeskema ud til 57 medlemmer af Dansk Komponistforening. Vi ville ad den vej prøve at bidrage til en kortlægning af danske komponisters erhvervsøkonomiske forhold. Kun 21 af de adspurgte fandt det ulejligheden værd at udfylde og returnere spørgeskemaet — et tal, der til en vis grad diskvalificerer om ikke selve undersøgelsen så i hvert fald redaktionens tro på dens berettigelse. Når vi alligevel offentliggør resultatet, sker det udfra en overbevisning om at oplysningerne viser tendenser, som næppe ville kunne rokkes afgørende af et fyldigere statistisk materiale, og som derfor er troværdige bidrag til den aktuelle debat om den såkaldte finkulturs påstået privilegerede stilling.

Det må understreges, at behandlingen af materialet ikke på nogen måde gør krav på videnskabelig pålidelighed. Der er tværtimod tale om den rene impressionisme — og dermed også om anfægtelige konklusioner og sandsynligvis oversete perspektiver, noget der kan og meget gerne må føre til fortsat debat. Har undersøgelsen givet en sådan debat en smule fastere grund under fødderne, er undersøgelsens hovedformål opfyldt.

Spørgeskemaet bad om oplysninger om komponisternes indtægts- og arbejdsforhold i den treårige periode 1971-73. Samtlige beløbs- og tidsangivelser er rundet op til hele tal.

Spørgsmål:

1) Modtagne legater, stipendier, produktionspræmier, hædersgaver m.v. Antal, beløb.

Svar:

Inden for dette område har der i den pågældende periode været kr. 600.000 til rådighed for de 21 komponister. Det giver et årligt gennemsnit på kr. 200.000 — eller knap kr. 10.000 pr. komponist. Statens Kunstfond tegner sig for langt den største del af det samlede beløb, nemlig kr. 480.000 (80 o/o), resten stammer overvejende fra private legater (Carl Nielsen-prisen, Herm. Sandby-legatet o. L).

Kommentar:

Gennemsnitstallene giver ikke noget pålideligt billede af tingenes tilstand. Komponister kan (selvsagt?) ikke kalkulere med en fast årlig legatindtægt på o. kr. 10.000. Nogle har i den pågældende periode modtaget langt større beløb, andre — de fleste — langt mindre eller slet ingenting. En længere undersøgelsesperiode ville formentlig have givet en jævnere fordeling og dermed et mere pålideligt gennemsnit, men hovedtendensen ville næppe kunne ændres: legatindtægter, stipendier, produktionspræmier etc. er ujævnt fordelte, sporadiske indtægtskilder. Det bør inderstreges, selvom det sikkert ikke kommer bag på ret mange.

Spørgsmål:

2) Modtagne bestillinger. Genre (opera, strygekvartet etc.), antal, beløb pr. bestilling, anvendte arbejdstimer pr. bestilling.

Svar:

De 21 komponister har modtaget bestillinger for ialt kr. 110.000 i undersøgelsesperioden, og de har brugt 8.000 arbejdstimer på at effektuere dem. Det giver en gennemsnitlig timeløn på kr. 13,75.

Kommentar:

Til sammenligning: LO-områdets minimallønsatser udgør pr. 1.9.74 kr. 19,00 pr. time for faglærte og kr. 18,30 pr. time for ufaglærte arbejdere. Med arbejds-tidsforkortelsens ikrafttræden 1.12.74 stiger begge disse satser iøvrigt med kr. 0,75 pr. time. Det influerer ikke på beregningen, at nogle komponister har modtaget mange bestillinger, andre få eller slet ingen.

Af besvarelserne fremgår det iøvrigt, at nogle genrer — særlig dramatiske — er mere tidkrævende end andre, uden at dette modsvares af højere bestillings-honorarer. For disse genrers vedkommende ligger timelønnen derfor en del under gennemsnittet. Besvarelserne viser også, at komponisternes arbejdsrytme og -tempo er meget forskellig, ligesom den enkelte komponists arbejdsrytme er stærkt svingende fra opgave til opgave.

Citater:

»Med hensyn til tilblivelsesti den for et værk er det svært at sige noget afgørende. Jeg har dog for nogle år siden forsøgt at beregne den tidsmæssige arbejdsindsats for et minut musik og kom til det resultat, at den kunne svinge fra ca. 80 til 150 timer (pr. minut), men jeg husker ikke om dette inkluderer renskrivning, men formodentlig gjorde det det. Et andet problem ved en sådan beregning er, at det undertiden er nødvendigt at reorganisere det kompositionelle grundlag, og arbejdet hermed kan erfaringsmæssigt strække sig over flere år«. (Gunnar Berg).

»Det er meget vanskeligt at angive antal arbejdstimer, ikke mindst på grund af opladningstiden, hvor man finder ud af stil, form o.l. Det opgivne antal timer er måske for lille, men jeg vil tro, at en timeløn på 10-15 kr. kan reddes hjem, hvis man er så heldig at få et bestillingshonorar«. (Peder Holm).

»Hvad angår antal arbejdstimer, er jeg ikke i stand til at oplyse hvor mange timer det tager mig at komponere et værk«. (Knud Høgenhaven).

»4 timer er gennemsnittet pr. dag. Jeg tror det er hvad man faktisk kan præstere — selvom der går dage hvor man ingenting får lavet og så dage hvor man arbejder i 8-10 timer«. (Ole Buck).

Spørgsmål:

3) Kodaindtægter o. l.

Svar:

De samlede beløbsangivelser er identiske med angivelserne i svarene på spørgsmål 2), nemlig ialt kr. 600.000, dvs. pr. år kr. 200.000 — eller igen knap 10.000 pr. komponist. Kodaindtægterne udgør størstedelen (ca. 60 o/o), mens resten fordeler sig mellem andele af komponistfonden (ca. 25 o/o), indtægter på dramatiske rettigheder (ca. 8 o/o), for-lagsindtægter (ca. 5 o/o) og statsydelser (ca. 2 o/o).

Kommentar:

Da mange, skønsmæssigt hyppigt opførte og udgivne komponister ikke deltager i undersøgelsen, erdet sandsynligt at et fyldigere statistisk materiale ville resultere 5 en ændret procentfordeling, omend det næppe ville forrykke det samlede billede afgørende, løvrigt må procentfordelingen tages med det yderligere forbehold, at ikke alle besvarelser foretager en præcis specifikation af indtægtsarterne (det er en svaghed ved spørgsmålets formulering, at det ikke tvinger svarerne til en sådan specifikation). Sammenfattende kan det for spørgsmålene 1), 2) og 3) konstateres, at der af egentlige komponistindtægter har været ialt kr. 1.300.000 til rådighed for de 21 komponister i undersøgelsesperioden. Det giver en gennemsnitlig årsindkomst pr. komponist på lidt over kr. 20.000.

Spørgsmål:

4) Hvilke konsekvenser har pkt. 1), 2) og 3) haft for forholdet mellem kompositionsarbejde og andet (ikke-kompositorisk) erhvervsarbejde?

Svar:

14 af de 21 svarere erklærer ligeud, at deres komponistindtægter ikke har spillet nogen rolle for omfanget af deres ikke-kompositoriske arbejde. For 3 har først og fremmest ydelser fra Statens Kunstfond betydet en væsentlig — for de fleste en halvering — af det ikke-kompositoriske arbejde i en længere periode, 2 har været i stand til helt at frigøre sig i henholdsvis to måneder og et helt år, mens 2 ikke besvarer spørgsmålet med den begrundelse, at de ikke har og ikke påtænker at tage fast arbejde ved siden af det kompositoriske.

Kommentar:

Tallene fortæller altså, at for 2/3 af komponisterne har Statens Kunstfond, legater etc. ikke haft nogen-somhelst virkning i retning af frigørelse af tid og dermed kræfter til øget kunstnerisk indsats. En nærlæsning af materialet nødvendiggør dog en smule korrektion, idet 6 af de 14 tilføjer, at arbejdsstipendier, produktionspræmier o. l. har været en inspiration til ikke at give op — en »stimulans af kompositionsar-bejdet og en vis omplacering af arbejdsenergien imod kompositionsarbejdet«, som en af dem ud-

trykker det. løvrigt fremgår det indirekte af materialet, at flere forhold spiller ind: alder, familieforhold, krav til levestandard, ansættelsesforhold, arbejdsevne etc. Men alligevel: 2/3 af svarene har ikke ment det muligt og/eller ønskeligt at foretage nogen reel reduktion af deres ikke-kompositoriske erhvervsarbejde på trods af regelmæssig (men for ringe?) støtte fra Statens Kunstfond.

Citater:

»Bidrager til at opretholde den gængse levefod«. (Flemming Weis).

»Ikke-kompositorisk erhvervsarbejde ubetinget nødvendigt for at skaffe blot eksistensminimum«. (Sv. Åquist Johansen).

»At jeg er udpræget fritids- og feriekomponist«. (Tage Nielsen).

»Jeg ville ikke opgive undervisningen selvom min kompositoriske virksomhed skulle blive nok så indbringende«. (Svend Nielsen).

»Periodiske frustraktioner m.h.t. komposition«, (anonym).

Spørgsmål:

5) (Ikke-kompositorisk) erhvervsarbejde, art og omfang (antal timer pr. uge).

Svar:

2 af deltagerne har ikke haft regelmæssigt erhvervsarbejde i undersøgelsesperioden. Resten angiver at have været beskæftiget med ikke-kompositorisk erhvervsarbejde i et ugentligt omfang på mellem 10 og 50 timer.

13 er musikundervisere, heraf bestrider 3 tillige administrative lederstillinger; 3 er regelmæssigt beskæftiget med musik på free lance basis (anmelder-, konsulent-, foredragsvirksomhed o. l.), 2 angiver ikke arten af deres beskæftigelse, mens 1 er heltidsbeskæftiget uden for musikmiljøet.

Kommentar:

Det gennemsnitlige ugentlige timetal ligger på 23,7, men da de fleste — nemlig 13 er beskæftiget med professionel musikundervisning, hovedsagelig på konservatorieniveau, må dertil regnes et antal timer til forberedelse, i gennemsnit 1 - VA time pr. undervisningstime.

Den gennemsnitlige timeløn ligger på kr. 100,- incl. forberedelse.

Spørgsmål:

6) Bemærkninger iøvrigt.

Svar — citater:

»Skatten tager ca. det halve af de angivne beløb«. (Yngve Trede).

»Det er indlydende, at der er tale om en ond cirkel, når en komponist er nødt til at tage erhvervsarbejde (jeg ser bort fra, at han evt. kan lide det, at det kan være relevant for kompositionsarbejdet af praktiske musikermæssige, filosofiske eller andre årsager osv. osv.). Det kan lade sig gøre at opretholde en nogenlunde stabil omend beskeden produktion af musik jævnsides med erhvervsarbejde, men det bliver oftest det sidste afgørende arbejde der kommer til at mangle: renskrivning af partiturer, fotokopiering og rundsendelse til potentielle interesserede musikere og organisationer osv. Og det er netop disse sidste dele af komponistens arbejde, som er absolutte betingelser for, at han kan gøre kompositionsarbejdet til sin hovedindtægtskilde!«. (Sv. Åquist Johansen).

»Havde jeg været forsørger og en større og dyrere bolig nødvendig etc., havde en eksistens på grundlag af ovenstående tal ikke været mulig (efter min mening)«. (Niels la Cour).

»Delvis frigørelse fra derhvervsarbejdet synes mulig ved større støtte«. (Finn Lykkebo).

»Da kompositionsvirksomheden jo også koster noget at praktisere (indkøb af bånd, partitur, nodepapir, kopiering etc.) tror jeg nok at jeg har givet mere ud end jeg har gået ind —- altså en decideret underskudsforretning«. (Michael Bertelsen).

»Anderledes udtrykt: mine snart 25 års heltidsbeskæftigelse kunne måske siges at være en slags

»kunstnerisk værnepligt« (aftjent fordi staten har bekostet min uddannelse?). Til gengæld herfor, kunne jeg derefter nu træde uden for nummer et længere stykke tid, uden samtidig økonomisk at blive »straffet««. (Knud Høgenhaven).

»Komponisterne (i Danmark) er samfundets proletariat«. (Poul Rovsing-Olsen).

»Ingen — ud over, at jeg ikke har ambitioner i retning af at kunne leve af at komponere«. (Tage Nielsen).

»Min kone, Ellen, er undervisningsassistent på Tandlægehøjskolen«. (Finn Savery).

Konklusion:

l al sin brogethed og mangelfuldhed tegner materialet konturerne af den typiske danske komponists arbejdssituation (alle tal er gennemsnit):

Han er beskæftiget 24-30 timer om ugen med kompositorisk arbejde.

Det indbringer ham årligt ml. kr. 20.000 og 25.000 (Koda-afgifter, legatindtægter, bestillingshonorarer m.v.).

Han er beskæftiget 23,7 timer om ugen med ikke-kompositorisk arbejde, overvejende musikundervisning, hvortil kommer et lignende antal forberedelsestimer. Det indbringer ham årligt ca. kr. 100.000.