Nyt musiktidsskrift

Af
| Årgang 49 (1974-1975) nr. 04 - side 75-75

Nyt

musiktidsskrift

Siden sidst har DMT fået en ny kollega - skole MUSIKskole hedder dette tidsskrift, der som navnet antyder først og fremmest har musikpædagogikken som emne.

I en anmeldelse i dette nummer af DMT tager Poul Nielsen mere detaljeret stilling til det første nummer af skole MUSIKskole. Han gør opmærksom på en grund-tendens i bladets stofbehandling, der synes at være en generel skavank i den musikpædagogiske og kulturpolitiske formidlings-debat herhjemme: alle snakker om, at der skal formidles - og debatten drejer sig om, hvorledes formidlingen rent praktisk skal organiseres og »køres«. Men der er sjældent nogen der taler om hvad der skal formidles - og hvorfor.

Den musikpædagogiske debat handler i alt for ringe grad om musik - og dermed om musikalske værdiproblemer, kultur-syn og -politik. Man taler om form, aldrig om indhold.

Det er foruroligende - thi hermed føjer også musikfolk sig lydigt og bevidstløst efter den moderne social-stats væsentligste tendens: at den suger al aktivitet og kraft op til administration, byrokrati og teknokrati. Midler forveksles med mål, og det hele bliver meningsløst, fordi målet er, ai socialstatens skal fungere, ikke at den fungerer meningsfyldt. Er der nogen der har grund til at gøre oprør herimod er det musikfolk. De er for det første trængt i den almindelige anti-kultur-stemning, og det er nødvendigt at de kommer op på barrikaderne i kultur-debatten. Dernæst er de i kraft af deres fag - som er og bliver musik, og ikke didaktik, metodik og organisation - kaldede til at gribe ind, mod kulturbyrokrati, umyndiggørelse, miljømisere, planlægnings-skandaler o.s.v. Thi musik er noget der handler om alle disse ting, fordi den handler om fantasi, skaberkraft og visioner.

Musikpædagoger bør kort sagt ikke være hobbyfunktionærer, men skabende intellektuelle med et samfundsansvar.

Og med denne salut siger DMT velkommen til skole MUSIKskole, og håber på en god og kritisk sameksistens.