Tidsskrifter

Tidsskrifter

POSITIVT OG HARMLØST

Skole MUSIKskole. 1. årgang nr. 1, september 1974. Udgivet af Danmarks Musikskole- og Skolemusiklærerforening. Ansv. red. Henning Krogsholm. Års-abonnement/ 40 kr. pr. år.

Dette nye tidsskrift har først og fremmest den frivillige musikundervisning i skolen som emne, men det fremtræder også som et forum for musikpædagogik i almindelighed. Det forstår man i hvert fald på den ledende programartikel på side 1 er hensigten.

Det er et initiativ, som der er grund til at hilse velkommen. Som fremhævet flere gange her i dmt. er den frivillige musikundervisning et af musikpædagogikkens væsentligste aktions-områder i den nuværende krise-situation for musikundervisningen, en situation, der først og fremmest er præget af problemerne med at få musikken meningsfyldt motiveret i en almen undervisnings-sammenhæng. Der er således problemer nok at tage fat på for et sådant blad. Det er derfor med nysgerrighed man blader videre i det typografisk nydeligt udstyrede hefte. Hvad indeholder det?. Mest beretninger fra diverse møder og stævner, der har fundet sted rundt om i landet i afvigte sommer. Disse rapporter beskæftiger sig især med det selskabelige udbytte af samværet. Dertil kommer nogle bidrag, der behandler praktiske problemer med at få organiseret frivillig musikundervisning. Der er også en nodeanmeldelse. Den fylder 1 1/4 side. l en af rapporterne er der en ansats til at komme ind på det mere problemsø-gende og kontroversielle. Ved Danmarks Sanglærerforenings stævne i Rødding i juli måned holdt Mogens Helmer Petersen nemlig et foredrag om den musikpædagogiske målsætning — og kender jeg Helmer Petersen ret, har der her nok været nogle klør og tidsler. Men omtalen heraf flipper hurtigt ud — »en smule skepsis vejres snart bort, vi stopfodres med pudsige konkrete formuleringer fra Arilds tid til Per Nørgård«, skriver referenten, og konkluderer »En fin aften«.

Dette er magert, når man betænker hvor kritisk situationen er netop med hensyn til at formulere en holdbar målsætning for musikpædagogikken. Det fremgår da også med al ønskelig tydelighed — omend ufrivilligt — af et andet af nummerets bidrag: Noget om rytmik, af Ellen Nielsen. Her læser man i begyndelsen, at formålet med den lystog leg-betonede undervisning i rytmik er at udvide elevens kundskaber om sig selv og omverdenen, at udvikle den kunstnerisk-æstetiske sans, og »sidst,

men ikke mindst, den selvdisciplin, der er en nødvendig forudsætning for at kunne leve i og med en gruppe, et samfund« --------altså: rytmik-undervisningen skal medvirke til at tilpasse eleverne til vort samfund, eller et andet samfund, eller hur?

Problemerne myldrer frem, og man læser nysgerrigt videre. Der kommer nogle praktiske (og i sig selv nyttige) anvisninger vedr. rytmik-undervisning, mens man stadigvæk sidder og tænker på målsætningen med dette her — først til allersidst dukker dette problem igen op: »At kunne opfatte, forstå og udtrykke musik beriger tilværelsen«, javel, men hvad så? er det altså musikpædagogens opgave at være en slags finere entertainer, hobby-funktionær, eller hvad? og man læser videre: »Ved den stadige anvendelse at mottoet: Vis hvad du hører, spil hvad du ser, føres eleven, barn eller voksen, skridt for skridt frem mod dette mål« — jamen, hvilket mål? tænker man, og det kan man blive ved med, for nu er artiklen slut.

Af en musiklærers erfaringer hedder et andet af nummerets bidrag. Det handler om løst og fast, og konkluderer således: »Det må være absolut ønskeligt, at landets frivillige musikundervisning bliver accepteret, at vi får virkelig gode muligheder for at fremme såvel trivsel som standard blandt eleverne, at vi får god kommunikation og dermed påvirkning skolerne imellem, og at de enkelte pædagogers muligheder for samarbejde og indbyrdes kontakt øges og udbygges« — godt, men trivsel på hvilke præmisser? der er jo noget med, at det går rigtig skidt med trivslen og klimaet på mange af vore skoler, disciplinkrise og rådvildhed — hvordan står musikpædagogen i denne sammenhæng? skal han bruge musikken til at få de mange util-passede børn til at falde til patten, eller hvordan? Vi får ikke svar på slige spørgsmål i skole MUSIKskole — af den ganske simple grund, at spørgsmålene ikke stilles.

Bladet beskæftiger sig mest med musikformidlingens organisatoriske sider. Er der noget man nemlig kan blive enige om (i hvert fald blandt musikpædagoger) er det at man skal formidle musik, for musik er jo dejlig. Der er derimod ikke nogen der taler om hvad man skal formidle, endsige hvorfor man skal.

Dette er desværre ikke bare karakteristisk for debatten i dette første nummer af Skole MUSIKskole, men for den generelle musikpædagogiske debat herhjemme. Dette er trist. For det første fordi det gør debatten kedelig, der er ikke megen intellektuel underholdning at hente i dette blad. For det andet fordi det er farligt for vort musikliv. Ved på denne måde at udelukke sig fra enhver virkelig problematisering af sit arbejde og sin funktion risikerer musikpædagogen på lidt længere sigt at afskaffe sig selv — eller i hvert fald at rive tænderne ud af munden på sig selv. Standen bliver endnu mere tantet, end den var i forvejen.

Hvad er da fornødent? Ja, først og fremmest burde musikpædagoger interessere sig lidt mere for musik. Skulle jeg afgørende anke over skole MUSIKskole måtte det gælde mangelen på gedigne artikler om musik — ganske simpelt. Analyser, nodeeksempler og kritisk polemik i rent musikalske anliggender. Dette ville automatisk føre frem til hele den nutidige musik-situations værdi— problematik: hvad for en musik skal vi formidle og hvorfor? hvorfor mener vi, at den og den musik er mere værdifuld end anden musik, eller mener vi det? skal musikpædagogen have eller ikke have en markeret værdiholdning? Herfra er der ikke så lang vej til at se, at værdi-problemet er et spørgsmål om divergerende kultur-syn. Og at dette igen rummer krav om en klar (kultur)politisk stillingstagen — politik velatmærke ikke forstået som spørgsmål af organisatorisk, fagforeningsmæssig eller teknokratisk art, men som et spørgsmål om holdning, om at ville, om at tage stilling til indholdet af alt det, som man laver stævner, skoler og organisationer for. Jeg er godt klar over, at disse problemer ikke interesserer ret mange musikpædagoger. De synes nok det ligger for langt væk fra de daglige, umiddelbare problemer. Men de burde interessere sig for de andre ting også, og prøve at skue lidt ud over ligusterhækken. Her mener jeg, at skole MUSIKskole kunne have en enorm vigtig funktion — nemlig ved at køre en linje, der virkelig sætter problemer på dagsordenen.

Det er også derfor denne kritik skrives — ikke for at være negativ, men for at opildne DMTs nye kollega til i de kommende numre at gå mere til makronerne. Vi trænger til det, så sandt som vort musikliv trænger til vågne musikpædagoger. Også i håb om at, at det det med tiden kunne føre til nogle kritiske ping-pong-bolde frem og tilbage mellem de to tidsskrifters spalter. Det første nummer giver som sagt ikke megen anledning til det.

Poul Nielsen.

TIDSKRIFT-REVY

Acta musicoiogica 1974/Jan.-Juni Leo-pold Vorreiter Musikiographie des Altertums im Schrifttum 1850-1949 und 1950-1974./ Carl Gustav Feilerer Studien zur Musikgeschichte des 19. Jahrhundert. Bericht über die Veröffentlichungen des Arbeitkreises Musikwissen-schft des Forschungsunternehmens 19. Jahrhundert der Frits Thyssen-Stiftung./ Boris Jarnstovsky Soviet musicology./-Hans Tischler Why a new edition of the Montpellier Codex? Musica 1974/4 Ulrich Dibelius Alte Instrumente machen noch keine Musik. Historismus und Werktreue als Scheinbegriffe der Interpretation./ Siegmar Keil Zum Begriff »Struktur« in der Musik./ Musikpädagogische Information. — Neue Musikzeitung 1974/4 Richard jakoby Auf dem Weg zur Gleichberechtigung. Die Kun St- und Musikhochschulen im Hochschulrahmengesetz./ Herman Rauhe-Ein Modell mit neuen Strukturen. Universität Bremen: Projektorientierte Musiklehrerausbildung./ Sigrid Mittendor-fer Das musikalische Proletariat in Deutschland./ Harald Hansen Pop-Business: Zur Technik des Verkaufens. Ein Interview mit dem Manager von Emerson, Lake & Palmer./ Richard Taubald-Wie macht man Schüler neugierig. Motivation im Musikunterricht-Überlegungen zum Unterrichtsstil./ Wilfried Meyer Manipulation und Freiheit im Unterricht. Wie werden wir mit den schulischen Bildungsangebot fertig. — The musical quarterly 1974/3 Leo Treitler-Homer and Gregory: The transmission of epic poetry and Plainchant (...prior to the use of musical notation)./ Rein-hard van Hoorickx Schubert's remi-niscenses of his own works./ Ena Steiner Schoenberg's quest: newly discovered works from his early years (... between fourteen and twenty-two)./ Margery Stomne Seiden Cherubini and England (...1760-1842. »The Italian who wrote German music in France«)./ Cwilym Beechey J.G.C. Schetky (1740-1824) and his »Observations« on playing the cello. — Notes 1974/3 Robert H. Cow-den Acting and directing in the lyric theater: An annotated checklist./ Mary Rasmussen Establishing an index of musical instruments and musical subjects in works of Western art, some personal suggestions (regler for katalogisering af musikiconografi-har nær forbindelse til Rldl M-Répertoire International d'Iconographie Musicale)./ Edmund A. Bowles A checklist of musical instruments in fifteenth century illuminated manuscripts at the Bibliothèque National. — Detroit Studies in Music Biblio-grafhy No.30 Charles Sollinger String Class Publications in the United States 1851-1951 (En beskrivelse, med bibliografi, af de offentlige sangskoler, violinskoler og konservatorier i USA, deres udvikling og undervisningsmetoder). — Neue Zeitschrift für Musik 1974/8 Carl Dahlhaus Falsche Argumente (om den relative størrelse af lytterskaren til ny musik gennem tiderne)./ Dieter Kerner-Das Requiem-Problem (Mysteriet omkring Mozarts Requiem)./ Michael Karbaum Bayreuth als Ideologie. — Neue Zeitschrift für Musik 1974/9 Carl Dahlhaus? Gottfried Eberle Ivan Wyschne-gradsky, ein russischer Pionier der Ul-trachromantik.

Nanna Schiødt.

I