Musikkalender

Musik kalender

KNUDÅGERIISAGER IN MEMORIAM

Ved Knudáge Riisagers 60 års fødselsdag i 1957 udkom en lille bog Det usynlige mønster, en samling prosastykker, mest kronikker og artikler, som han havde skrevet over en periode på 35 år. l stilistisk henseende er bogen ikke så lidt af et mesterstykke; sproget er på én gang lunefuldt og transparent, og samtidig vidner den om en åndelig horisont af betydelig spændvidde. Her er rejse-indtryk fra Italien og Frankrig (bl.a. en betagende skildring af et besøg hos Maurice Ravel i 1924), et essay om Sigbjørn Obstfelder og musikken, en erindringsskitse om professor Birck, forfatterens lærer i nationaløkonomi, foruden naturligvis musikalske og dertil litterære betragtninger, l samlingens største essay, hvis titel er den samme som bogens, finder man brudstykker af Riisagers kunstneriske credo. Igennem denne forunderlige blanding af barndomserindringer og refleksioner omkring kunstens væsen går som et stadigt varieret ledemotiv den opfattelse, at komponistens noder og malerens lærreder og farver er »bærere af noget bagved, som er det egentlige, og som slet ikke har noget at gøre med den ydre skikkelse.« Han taler også om det musikalske stof som »en substans af universel natur, der eksisterer, før det klædes i tonerne«, og det er jo en anskuelse, der er beslægtet med Charles Ives' tankeverden, og som da også illustreres bl.a. gennem en henvisning til Ives' »Concord-Sonata«: Han har her »benyttet indledningsmotivet fra Beethovens femte symfoni som udgangspunkt, ud fra den betragtning, at et sådant motiv har universel natur, er en del af en substans, som kan tages op af andre i anden musik og derfra gro videre. Der er ikke her tale om imitation eller varia-tionsarbejde, men om udtydning i kosmisk forstand af et altid existerende stof.« — Også Mozart tages til vidne for dette grundsyn: »Mozart fortæller i et brev, at melodistumper, han tilfældigvis har nynnet, langt senere pludselig har vist sig for ham i en stor sammenhæng, således at han i sit indre så et helt musikstykke for sig, ligesom et maleri eller snarere som en skulptur. Det er ikke til at vide, om den større helhed, han senere helhed, han senere oplevede, skyldtes, at han oprindeligt kun havde fået fat på en stump af noget, der allerede var en del af en existerende, plastisk helhed, en organisme, som han havde haft held til at gribe ind og fange i et udsnit - eller om han, ved en ubevidst handling, byggede en helhed ud af de tilfældige melodistumper, han havde hørt i sit indre uden straks at vide, hvad de kunde bruges til, Brevet synes at vise, at han selv har ment det første, l glimt og siden i større sammenhæng fik han anelsen om det musikalske stofs plastiske natur. Dets kosmiske væsen«.

l det pågældende essay er Riisager blandt mange andre emner også inde på overvejelser omkring musikalsk form, og i disse betragtninger finder vi en del af forklaringen på hans livslange fascination af balletten. Han taler her om, at det let lader sig gøre at efterligne musikkens ydre form i en grafisk fremstilling, »men kun som et omrids, i en plangeometrisk tegning. Det bliver en abstraktion, som i grunden er vildledende og derfor har forledt teoretikere til at forveksle omridsene af et sådant forløb med selve formen«. Og videre hedder det: «Hvis det var muligt at skabe et mobil, som ganske fulgte musikkens indre bevægelse, vilde man have en nøje synliggjort gengivelse af den musikalske form. Nærmest kommer man dette i forbindelsen mellem dansen og musikken, hvor dansen virkelig realiserer denne, i hvad alene burde betegnes som »symfonisk« ballet«.

Riisagers hele virke var præget af en lysende intelligens parret med de egenskaber, som han mente at have fået i arv fra sin far: »Jeg tror, at jeg fra ham har fået trangen til præcision og orden, til systematik, kan man gerne sige og til dette, at der skal megen ro til at have travlt«.

Den orden og præcision, han her taler om, viser sig naturligvis ikke mindst i hans kompositoriske skaben og er utvivlsomt en af grundene til, at han i særlig grad kom til at føle sig på bølgelængde med Strawinsky og de franske neoklassikere. Det var på grundlag af de indtryk, han modtog under sine studie ophold i Paris i begyndelsen af 20'erne, at han formede sit eget uforvekslelige musikalske idiom, som nok er fransk inspireret, men som også rummer stærkt personlige ingredienser, bl.a. den exotiske farvning, der ikke mindst kommer til udtryk i hans måske mest originale orkesterværk »Quarr-tsiluni« fra 1938. Han blev hovedmanden i den særlige danske neoklassik, der blev en dominerende strømning i tiden efter Carl Nielsen og sin periodes balletkomponist par excellence. Resultaterne af hans samarbejde med Harald Lander er blandt de afgørende faktorer i den udvikling, der gav Den kgl. danske Ballet status som et af de førende europæiske ensembler. Og så skabte han jo de eneste virkeligt internationale succes'er i den sidste menneskealders danske musik. Her tænkes naturligvis først og fremmest på balletten »Etude«, som blev et repertoirestykke på alverdens balletteatre fra Rio de Janeiro til Moskva, og på trompet-concertinoen, der står på læreplanen for vordende trompetister på konservatorierne verden over.

Men Knudåge Riisagers betydning skyldes jo ikke blot hans virke som komponist og skribent. Også som administrator på mange af musiklivets områder gjorde han en uvurderlig indsats: inden for Koda, Dansk Komponistforening og mange andre steder og som direktør for Det kgl. danske Musikkonservatorium i årene 1956-67. Danske komponister og dansk musikliv i det hele taget står i dyb taknemmelighedsgæld til ham, fordi han havde .ro til at have travlt«; talrige er de problemer, som han gennem sin »trang til præcision og orden, til systematik« fik bragt til løsning. Jeg mindes ikke nogensinde at have være sammen med Riisager, det være sig i dansk, nordisk eller europæisk sammenhæng, uden at han hurtigt blev selskabets naturlige midtpunkt. Ikke gennem højrøstethed, men takket være sit aldrig svigtende talent for mundtlig debat, for lynsnart at kunne skære igennem til sagens kerne. Og i kraft af sin humor, sin overrumplende

associationsevne, som ikke mindst foldede sig ud i de talløse anekdoter, han strøede om sig med, når den mere officielle del af festen var slut.

Med sit åbenlyse format skabte han respekt om dansk musik og musikliv i udlandet, bl.a. gennem sin indsats i den europæiske konservatorieassociation, hvis præsidium han var medlem af, indtil han fratrådte som konservatoriets direktør, og hvor han derefter blev valgt som æresmedlem, og gennem sit sæde i juryen i komposition ved Pariserkonservatoriet. - Han blev da også gennem årene genstand for mange udenlandske hædersbevisninger; en af dem der glædede ham mest, var den æresdoktorgrad, han for et par år siden modtog fra Seattle University. Knudåge Riisager begyndte sin karriere som pioner; han elskede at provokere, at slå i bolledejen, både når han komponerede og når han skrev. Og livet igennem bevarede han sin åbne indstilling, som gjorde, at han ikke havde svært ved at forstå de unge komponisters søgen efter nye ståsteder. Denne hans grundholdning kommer måske særlig fint til udtryk i slutningen af en kronik, han skrev i 1931. Den handler om den franske forfatter Biaise Cendrars og om et besøg hos ham i de lille by Trambley sur Marne. Sammen havde de overværet en omrejsende teatertrups forestilling i landsbyen, en herlig forestilling, der - gennemsyret som den var af grovkornet folkelig humor - havde gjort dybt indtryk på dem begge. Og så fortæller Riisager: »Biaise og jeg havde hele eftermiddagen siddet og drøftet planerne om en opera, vi ville skrive sammen. Men nu vidste vi rent ud sagt hverken ud eller ind, for her mødte vi jo noget helt andet, som var så stærkt i sin ru samhørighed med det, der vel oprindelig var meningen med teatret. Og så kunne vi jo strengt taget begynde forfra. Alting må begynde forfra og vokse ud fra roden til al kunstnerisk fornemmelse. Vi måtte som vaganter gå sammen på fribyttertogt ud over grænserne for godt og ondt«.

Tage Nielsen

Alternativet

Niels Viggo Bentzon sender følgende mindeord:

Der er nogle, der hævder, at en komponist først fuldt ud kan bedømmes når han eller hun er død. »Så kan der ikke føjes mere til«, er argumentet, og man kan se værket ligge foran sig i afsluttet form.

Synspunktet kan nok siges at have en vis gyldighed hvis man partout skal kæmpe for at erhverve sig et overblik! Personligheden, karakteren, kan dog udmærket fæstne sig afgørende medens en komponist lever og virker i sin daglige gerning. Knudåge Riisager satte sin umiskendelige præg på alt, hvad han fik mellem sine hænder. Musikken, der skrevne ord eller administrativt virke blev kanaliseret gennem dette ejendommelige barokt-blufærdige intellekt, der blev båret af hans maskulint-kyske følelser. Der er næppe tvivl om, at værker som fx. trompetkoncerten er den eneste virkelige Les S/x-mutation vi har i Skandinavien eller overhovedet udenfor Frankrig. De mere alvorlige sider hos Riisager har også rod i fransk musik (fx. Poulenc's orgelkoncert) men dette blev kun et virksomt udgangspunkt for det vi alle forstår ved det riisager'ske. Et musikhistorisk træk ved Knudåge Riisagers musik vil nu - efter hans bortgang - måske fremstå endnu tydeligere end før! Riisager er nok den eneste danske komponist i begyndelsen af dette århundrede der repræsenterer et decideret stilalternativ til Carl Nielsen. Dette være ikke i mindste måde fremhævet for at afveje disse to personligheder mod hinanden!

Men et historisk faktum er det, at Riisager i tiden efter Verdenskrig l lod vinden blæse fra en helt anden kant end praktisk taget alle hans samtidige og forudgående nordiske komponistkolleger.

Ved Knudåge Riisagers død er et dominerende kapitel af nyere dansk musik afsluttet. »Så kan der ikke føjes mere til« — Det er banal sandhed. Men i musikkens kunst er der aldrig noget af værdi, der er færdigt, og en mere langsigtet vurdering af Riisagers musik vil komme den dag, da nogen vil påtage sig af biografere dansk musik efter Carl Nielsen. Først da vil Riisagers musik kunne helt tydeliggøres — netop som den ganske specielle nordiske udlægning af europæiske strømninger i begyndelsen af vort århundrede.

Niels Viggo Bentzon

ISCM

Næste ISCM festival holdes i Paris fra den 22. til 29. oktober 7975. DUT (dansk sektion af ISCM) har til opgave at sende 8 danske værker til videre bedømmelse i Paris, hvor den internationale komit- foretager det endelige udvalg. Den internationale jury består af bl.a. Xenakis, Donatoni, Corecki og Morthenson.

Følgende værktyper vil blive taget i betragtning: A. Orkester/orkester og solist(er).

(Værker med kor akcepteres ikke). A. Værker for instrumental og/eller

vokal ensemble. C. Værker for een eller flere solister.

Blandet vokale og instrumentale værker

med elektronik:

A 1.Orkester (alene eller med solist(er)

og:

a.Direkte elektronisk transformation, b.Magnetbånd, c.Sonorisation.

d.Visuelt materiale (lys-show, lysbilleder etc.)

B 1.Varierende grupper af instrumenter og/eller stemmer, med de samme specifikationer som nævnt under A 1.

C 1.1 eller 2 solister, med samme specifikation som nævnt under A 1.

For disse tre kategorier bør man med-sende tape og/eller beskrivende skema sammen med partituret. For at komme i betragtning ved festivalen må de indsendte værker ikke være komponeret før 1965. Pariserfestivalen har til hensigt at vise det bredest mulige internationale panorama over den elektroniske musik. Værker der ønskes taget i betragtning af den danske jury skal være DUT i hænde senest 75. februar 7975. Udførlig brochure kan fås ved henven-del se ti l DUT.

FØDSELSDAGE, LEGATER M. V.

Runde fødselsdage Februar, se DMT nr. 4

Marts

10. Janitscharen Børge Ritz Andersen,

60 år.

13. Koncertmester Villy Kær, 60 år.

19. Koncertsanginden Christine Philip-sen, 50 år.

20. Koncertsangerinden Ebba Hertz, 70 år.

Dødsfald

Kapelmester Willy L. Hvedsten (medd. 6. november), 78 år.

Musikpædagogen Gudrun Husted (medd. 26. november), 90 år. Operasangerinden Lilli Hoffmann (medd. 10. december), 87 år. Musiklærerinde Rachel juhl (medd. 11. december), 80 år.

Violinisten Hans Frederik Pedersen (begr. 13. december). Kgl. kapelmusikus Poul Andersen (medd. 14. december), 52 år. Musiklærerinde Petra Holst (medd. 17. december), 86 år.

Organist Franz Klæbel, 15. december, 79 år.

Musiker Marius Frandsen Bonde (begr. 19. december), 78 år. Komponisten Knudåge Riisager, 26. december, 77 år.

Legater

(Februar, se DMT nr. 4)

Marts

Omkring 1/3: Det danske Institut i Rom (for ophold i 2. halvår 1975). Oplysning hos fuldmægtig Niels Toft i Ministeriet for kulturelle anliggender, Nybrogade 2, 1203 Kbh. K.TIf. MI9301. Inden 3/3: Helge Jacobsens Legat til Fremme af Musiklivet i Danmark. (Tilskud til musikforeninger, ensembler og enkeltpersoner til opførelse af betydelige værker). Lrs. Ivan Schiøler, Hauser-plads32, 1127 Kbh. K. Inden 15/3: Den kulturelle Fond (Ikke enkeltpersoner). Ministeriet for kulturelle anliggender, Nybrogade 2, 1203 Kbh. K.

Inden 15/3: Montebello-Fondet (for mindrebemidlede syge operasangere og balletdansere). Skibsreder Hans Sven-ningsen, Grønningen 15, 1270 Kbh. K.

Inden 15/3: V.W. Strandes Legatfond (ikke enkeltpersoner). Lrs. Sv. E. Kühn, Gammeltorv 6, 1467 Kbh. K. Inden 19/3: Unge Mænd og Kvinders Uddannelseshjælp. Lrs. Esther Tons-gaard, Niels Hemmingsensgade 8, 1153 Kbh. K.

Inden 31/3: Marie I Hums Legat (for kvinder). Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsensgade 10, 1153 Kbh. K. Inden 31/3: Ministeriet for kulturelle anliggender's forarsunderstøttelser. Nybrogade 2, 1203 Kbh. K. Inden 31/3: Tipstjenestens Midler (for enkeltpersoner, udøvende tonekunstnere og komponister). Ministeriet for kulturelle anliggender, Nybrogade 2, 1203 Kbh. K.

NYT ORGEL

Frobenius orgel til England.

Bygningen af et orgel til den gamle engelske kirke St. Mary's Church, Stoke d'Abernon, Surrey — ikke langt fra London — er netop påbegyndt hos Th. Frobenius & Sønner, Orgelbyggeri A/S i Lyngby.

St. Mary's Church, Stoke d'Abernon, hvis ældste dele stammer fra det 7.—8. århundrede, er især berømt for sine broncerelieffer, heriblandt det ældste tilbageværende i England. Menighedsrådet ønskede at skaffe kirken, der har en aldeles vidunderlig akustik, det bedst mulige instrument, og efter grundige studier hos førende orgelbyggere i ind- og udland faldt valget på Frobenius.

Orglet, der er Frobenius firmaets opus 845, får 16 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal, og det afleveres inden udgangen af 1975.

l 1965 leveredes opus 600, et 22-stem-migt instrument til Queen's College i Oxford, England.

Foreningerne

Dansk Komponistforening: Kontor: tirsdag til fredag incl. mellem 9.30 og 13. Kronprinsessegade 26, sidehuset, 1. sal, 1306 København K. Tlf. (01)135405 Postgiro 3252. Formand: Mogens Winkel Holm.

Dansk Tonekunstnerforening: Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-16. Sekretær og juridisk rådgiver: Lrs. Steffen Heering, Rådhuspladsen 1, 1456 København K. Tlf. (01) 12 22 70og PAlæ7576.

DUT — Det Unge Tonekunstnerselskab: Møntergade 6 A, 1116 København K. Administrationskontor: Classensgade 54, 4. sal, 2100 København K Tlf. (01) 15 07 26, tirsdag og torsdag kl 8 -10. Formand: Ib Nørholm. Forretningsfører: Per Helweg, telf. privat ØBro 70 17. Teatertelefon ØB 56 31.

Dansk Musikpædagogisk forening: Kontor: Abildgårdsparken 6, 3460 Birkerød Telf. (01) 81 46 30. Postgiro 2 62 84 Kl 9 - 13, undtagen lørdag Formand Elsebeth Brodersen.